CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Kym Barretts filmografi:

Født 1965 i Brisbane, Australien

Indledte sin karriere ved National Institute of Dramatic Art i Sydney.

Arbejdede 8 år med teater, indtil hun skiftede over til film, da hun blev hyret af Baz Luhrmann til hans Romeo + Julie.

Barrett har været kostumedesigner på:

From Hell
Red Planet
Titan A. E.
Three Kings
Romeo + Julie

Kym Barrett er også krediteret som 'wardrobe assistant' på Strictly Ballroom

Links
what is the matrix?

Læs også...
Nyheder:
21-05-03:
Gal mand undslipper The Matrix
19-05-03:
Matrix genlader med et brag!
13-12-02:
72 timer med Matrix
17-05-02:
Trailer klar til Matrix 2 & 3
27-02-02:
Hack Matrix: Reloaded på filmens hjemmeside
01-02-01:
Nye folk til The Matrix-trilogien
 
Anmeldelser:
02-04-04:
The Matrix Revolutions
21-05-03:
The Matrix Reloaded
04-12-01:
The Matrix Revisited
 
Artikler:
07-04-04:
Boganmeldelse: Matrix og ulydighedens evangelium
19-05-03:
The Matrix skyder igen med skarpt
19-05-03:
De mystiske Wachowski-brødre
 
The Matrix: Fremtidens mode
 
 
Skrevet den 19/5-2003 af Pernille Flensted-Jensen
 
 
Carrie-Anne Moss siger i sjov, at folk altid kan genkende hende, så snart hun tager solbriller på. Men det er selvfølgelig udtryk for at den stil, som vi første gang stiftede bekendtskab med i 1999 med The Matrix, er distinkt, genkendelig – og ultracool. Den var trendsættende i 1999 og ser også ud til at blive det i år, ihvertfald hvis vi skal se på mange af de store designeres bud på efterårsmoden.

Munken

Copyright:
Sandrew Metronome
Fra Jil Sander til Puff Daddy
Det britiske filmmagasin Empire har f.eks. talt med Ozwald Boateng, en modedesigner fra London (og rådgiver på bl.a. Die Another Day), og han peger på, at Matrix-looket er blevet optaget i mange af de kendte designeres efterårs- og vinterkollektioner.
De karakteristiske lange frakker får f.eks. et comeback næste år, bebuder han, og kan ses hos topdesignere som Jil Sander, Thierry Mugler og Sean John (bedre kendt som Sean 'Puffy' Combs tøjlinje).
Solbriller, der minder om Neos, kan man finde hos Yves Saint Laurent, og man kan komme til at ligne Trinity, hvis man trækker i Dolce & Gabbanas tøj - og forudsat at man har råd...

Elegant sci-fi
Kvinden bag Matrix-skuespillernes stilskabende ydre er den australske Kym Barrett. Nuvel, hverken Keanu Reeves, Carrie-Anne Moss eller Laurence Fishburne stod bagest i køen, da der blev uddelt attributter, men alligevel kan selv de største stjerner komme til at se utilsigtet lattervækkende ud i det forkerte udstyr (tænk på John Travolta i Battlefield Earth). Så ideen var at prøve at skabe et look, der ikke så for 'science-fiction-agtigt' ud. "Meget af tiden, når man ser science-fiction-film, siger man 'Ha ha, se den sjove hat!' Du ved, den ser ud som om den er lavet af sølvpapir", siger Kym Barrett til Newsweek, "Så det var enormt vigtigt at skabe noget tøj, som publikum kunne forholde sig til". Barrett var faktisk ikke særlig kendt, da filmfotografen Bill Pope, som hun kendte fra tidligere samarbejde, anbefalede hende til Wachowski-brødrene, som hurtigt gav hende tjansen – da hun havde sagt, at manuskriptet til The Matrix mindede hende om en blanding af en samuraifilm og en western...

Olieklatten

Copyright:
Sandrew Metronome
Forsvar mod kugler
Og da Barrett skulle til at designe kostumerne, lod hun sig inspirere af netop samuraier, tibetanske munkekutter og de amerikanske westerns hun så som barn. "Alle i de westerns havde lange frakker på, og når de bevægede sig i slow-motion, dannede de en meget markant silhouet", siger hun til New York Times. Men kostumerne skulle fungere som en slags kamouflage i storbyens jungle: de skulle se ud som om de kunne modstå de kugler, der ustandselig sendes imod dem. Derfor fik Neo sin lange frakke og Trinity sin PVC-dragt, der med sin skinnende overflade minder om kviksølv. Selvom mange af kostumerne blev til i dialog med Wachowski-brødrene, havde Barrett fra begyndelsen ret frie hænder; det eneste brødrene sagde var "Vi vil have dysterhed, vi vil have kontraster, vi vil have Trinity til at minde om en olieklat".
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Sarah
28-5-2003 19:53
Isabelle er unægteligt på listen over de 5 smukkeste kvinder i verden, men hvem det der lige er på 1 pladsen er svært at ligge sig fast på.
Og med hensyn til den designer der har udtalt sig i denne artikkel (taget fra NY times) hvad er hans problem, han opfører sig som om at matrix burde have været en reklame for fremtiden, hvad regner han med, at folk siger "de har sort tøj på, glem alt om det, fremtiden er ikke noget for mig!". Hvis han skal udtale sig om filmen kan han i det mindste se den.

HeavenZanny
21-5-2003 21:37
Synes bestemt hun er ekstremt køn, men vil forbeholde mig retten til at påstå, at verdens smukkeste kvinde hedder Isabelle Adjani !!!! :)

Brygger
21-5-2003 19:53
@Sarah - underskønne Monica hedder Bellucci til efternavn. Hendes rollenavn staves Persephone :-) og så er den 34-årige dejlighed for øvrigt også med i den kommende Revolutions - herfra de blå sider glæder vi os allerde ;-)

Sarah
21-5-2003 19:28
Okay, hvordan kan du kalde dig Neo og så sige at T3 bliver bedre? Ved du ikke at den kvindelige terminator i T3 kaldes "Terminatrix"? På en skala fra 10 og helt ned til Finn Nørbygaard hvor klamt er det så, rimeligt meget ikke?
Matrix 1 var perfekt og 2'eren er lige så god, hvis ikke bedre. Monica Belucci er også et godt valg til Persofone (stavning ?) da hun nok er den smukkeste kvinde i verden.

Neo
21-5-2003 11:11
Hva`så alle sammen. The Matrix er den bedste film jeg nogle sinde har set. Men jeg tror den kan blive overgået af Terminator3

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet what is the matrix?:
 
The Matrix Revolutions
Interview: Jada Pinkett Smith
Boganmeldelse: Matrix og ulydighedens evangelium
The Matrix Reloaded
De mystiske Wachowski-brødre
Animatrix
The Matrix Revisited

Quiz
Hvem er ikke en "mystery man"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google