CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Hulk trivia:

Marvel har over 300 solgte licenser relateret til filmudgivelsen af Hulk – bl.a. har de tilladt, at slikfirmaet Hershey sælger grøn chokoladesirup!

Ang Lee sagde "nej tak" til at instruere Terminator 3 - Rise of the Machines for at lave The Hulk.

Lou Ferrigno, der spillede Hulk i tv-serien og adskillige film, har en cameo i i 2003-versionen. Han spiller en sikkerhedsvagt, der følges med en ældre herre - ingen ringere end Stan Lee, tegneseriens skaber.
Man ser de to herrer forlade BioTech instituttet, første gang man ser Bruce Banner på vej til sit laboratorium.


Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
28-01-05:
Stan Lee laver film med Ringo Starr
03-07-03:
Ang Lee overvejer pension
23-06-03:
Hulken $er grønt
24-06-02:
Nøgen Hulk
06-05-02:
Hulk-trailer på nettet
14-02-02:
Bana spiller begge halvdele af The Hulk
30-11-01:
Connelly i The Hulk - Crowe i Hogan's Heroes
16-10-01:
Eric Bana siger ja til Hulk
24-09-01:
Eric Bana i Ang Lees Hulk?
 
Anmeldelser:
11-07-03:
Hulk
 
Bag om Hulk
 
- 15 fod høj, styrke som 1000 armeér og grøn af raseri.
 
Skrevet den 11/7-2003 af Allan Ravn
 
 
Tegneserieforlaget Marvel nærmest sprøjter filmkonverteringer af deres gode gamle bladklassikere på markedet i øjeblikket.
I samarbejde med en række af forskellige produktionsselskaber og dygtige CGI-firmaer har det gamle forlag formået at ramme tidens trend, og biograf- og videofolket får endnu en omgang superhelte mod superskurke i bredformat.
Der har indtil nu været individer (Daredevil, Spider-Man), grupper (X-Men) og dæmoniserede vampyrdræbere (Blade), men denne gang introduceres vi for antihelten Hulk – 470 kilo rasende, grøn, gamma-bestrålet kæmpe, der bare gerne vil være lidt i fred....

Eric Bana som Bruce Banner

Copyright:
UIP
Marvels Hulk
Bruce Banner voksede op i et hjem med problemer. Hans alkoholiske far slog moderen ihjel, og Bruce undertrykte sin smerte og raseri og fokuserede i stedet på et liv med videnskaben, hvor han havde den fulde kontrol. Efter en færdiggjort uddannelse i nuklear fysik blev han ansat på et militært forskningsprojekt under general Thaddeus Ross. Hans mål var at udvikle gamma-bombem, et radioaktivt atomvåben.
Ved den første prøvesprængning af det farlige våben havde teenageren Rick Jones sneget sig ind på det ellers afspærrede område. Bruce opdagede knægten og løb hovedkulds ud i ørkenen, hvor han fik skubbet Rick ned i en beskyttelsesgrav, men han nåede ikke selv med derned og hans krop blev gennemstrålet af de radioaktive gammastråler. Det skulle vise sig at ændre hans liv for altid.

Den ensomme antihelt
I tider med voldsomt stress forvandler Bruce Banner sig til den altødelæggende og nærmest ukontrollérbare Hulk. Et grønt monster på 5 meter, der besidder 1000 armeérs styrke, kan løfte en kampvogn i en arm og som bliver stærkere og stærkere, jo vredere han bliver.
Når Hulkens vrede langsomt fortager sig, søger han ensomhedens velsignethed, hvor ingen jager, piner eller plager ham – et sted, hvor han kan være alene med sine indre konflikter – og når freden falder over ham, forvandles Hulken igen til videnskabsmanden Bruce Banner.

The Incredible Hulk - 40 år efter tegneserien først udkom er filmen nu klar

En gang for længe siden – fødtes en grøn kæmpe....
Hulks barndom startede tilbage i 1962, hvor Marvel lagde sidste hånd på det første eksemplar af 'The Incredible Hulk'. De to væsentligste bidragsydere var tegneren Jack Kirby og tekstforfatter og skaber Stan Lee.
Hvor førstnævnte nok mest er kendt blandt tegneseriefans, er sidstnævnte et af de største navne i branchen. Film som Spider-Man, Daredevil og X-Men har været økonomiske succeser og er alle i tidernes morgen kreeret af Stan 'The Man' Lee i samspil med et par dygtige tegnere.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet HULK - Mean & Green:
 
Hulk
NAC: Eric Bana
NAC: Josh Lucas

Quiz
Hvad var det nu lige, Paul Newmans rolle skulle spise for at bevise sit værd i Cool Hand Luke (1967)?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google