CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Torkel Petersson

Født i 1969 i Sverige

Uddannet som skuespiller fra Teaterhøjskolen i Stockholm 1989-1992.

Har arbejdet på Gävle Folketeater i tre år, og på Göteborgs Stadsteater i fire. Har desuden arbejdet på Teater Bhopa i Göteborg.

Har arbejdet sammen med Josef Fares i to kortfilm samt filmen Coola Killar og Jalla! Jalla!.

Har ud over arbejdet ved teatret haft mindre roller i TV-serierne Det nya landet og Sjätte Dagen, samt medvirket i spillefilmen Noll Tolerans og kortfilmen En rikedom bortom allt förstånd.

Læs også...
Nyheder:
12-05-04:
Josef Fares på Libanon-tur/retur
16-12-02:
Jalla! Jalla!-opfølger åbner Göteborg-festival
08-08-02:
Jalla! Jalla! instruktør laver film med dansk støtte
 
Anmeldelser:
02-12-03:
Kops
03-12-02:
Gamle mænd i nye biler
22-01-02:
Jalla! Jalla!
 
Artikler:
18-07-03:
Josef Fares - når det pinlige bliver sjovt
16-07-01:
Torkel Petersson – en cool killa
 
Torkel Petersson - ikke bange for at tage pis på sig selv
 
Premiereinterview
 
Skrevet den 18/7-2003 af Kim Dorff Hansen
 
 
Udtrykket ’lynkarriere’ virker så uendeligt passende på den rolige svensker, der med tomahawkfrisure og afslappet mine har taget plads overfor mig. Torkel Petersson er manden, der til stor begejstring for næsten 100.000 danskere og nærved en million svenskere spillede den ulykkelige Måns, impotent parkpasser i Josef FaresJalla! Jalla! - og dernæst gik hen og spillede dybt forstyrret psykopat og kvindemorder i Lasse Spang Olsens Gamle mænd i nye biler. To præstationer af vidt forskellig karakter, der dog vidnede om så meget talent, at Petersson var en af de få heldige, der blev beæret med at være ’Shooting Star’ ved årets Berlin-festival.

Benny the Cop for fuld udblæsning...
Copyright:
Sandrew Metronome, Foto: Peter Widing
Benny – den pinlige mand inden i os alle
Nu er han aktuel i Kops, Josef Fares' næste spillefilm, hvor han atter (med fornøjelse, skulle man tro) påtager sig rollen som den alt andet end almindelige ’Benny the Cop’, en politimand med masser af mindreværd og alt for mange amerikanske B-film under parykken.

Du var medforfatter til Jalla! Jalla! såvel som Kops - kan du fortælle lidt om den skabelsesproces?
”Efter den overraskende succes med Jalla! Jalla! sad vi egentlig bare i Josefs lejlighed en sommer, og snakkede lidt om, hvad vi nu skulle lave. Smed idéer i hovedet på hinanden, begyndte at skrive lidt ned og fortsatte sådan i 4-5 uger, indtil Josef havde nok og tog hjem for at skrive alene.”.

... og Torkel i et mere eftertænksomt øjeblik
Føler du, det har nogle fordele for dig som skuespiller at være med så tidligt i skabelsen af en figur?
”Jeg tror, det spiller en meget større rolle, end man egentlig går og tror. Det giver en ekstra form for engangement, der er flere detaljer i selve rollen, som står klart for en – det er ganske enkelt lettere at spille rollen. Jeg tror, det er derfor de film Josef har lavet, har fungeret så godt. Rollerne har næsten været som skabt til de skuespillere, der skulle spille dem.”.

Det virker som om du – og sikkert også Josef – har en forkærlighed for at udsætte din rolle for alverdens pinlige optrin?
Ja – altså i Jalla! Jalla! var det impotens, og i Kops piller vi blandt andet ved skaldethed. Vi spiller lidt på de ting, mænd går og frygter, netop fordi det i dag gælder om at være så ’tuff’ og ’cool’ som mulig. Det er sjovt at se, når der bliver gjort grin med det mandeideal, at lave en karikatur af den moderne mand.

Tror du det er derfor at filmene har nydt så bred popularitet både i og uden for Sverige?
Både og. Josefs formspråk er ikke bygget omkring en intellektuel dialog; hans film er i stedet varme, skønne beretninger, hvor hver scene er en lille sketch. Det er en situationshumor, som er universel.

Hvordan er det at arbejde som skuespiller for en instruktør som Josef Fares?
Altså, nu er vi jo venner privat, så jeg tør jo kun komme med ros [griner]. Men det er helt sikkert en meget speciel oplevelse. Josef insisterer jo på at bruge sin familie på optagelserne, og det giver en helt speciel stemning af fællesskab og uhøjtidelighed.
I selve arbejdet er der selvfølgelig en del improvisation, men mængden afhænger altid af, om Josef syntes det fungerer. Andre film jeg har arbejdet på har været mere ... traditionelle. Der har jeg oplevet, at instruktørerne helst ville filme ’fra manuskriptet’ – at de havde et billede af, hvad de ville have, og måske havde brugt megen tid på storyboard osv. Josef føler ikke, han har det der stærke, indre billede, visualiseringen af det han ønsker, så han improviserer mere på selve stedet – prøver sig frem, indtil det føles rigtigt. Derfor bruger han også mere tid på skuespillerne, end andre instruktører jeg har arbejdet for.”.

Hvordan har det været at være mere kendte i denne omgang, og arbejde på en film med et større budget?
Da vi lavede filmen, følte vi faktisk alle, at vi var lidt mere alvorlige – at det ikke var lige så ’legesygt’, som tidligere. Det var blevet mere organiseret, der var flere personer på optagelserne, man ikke kendte. Det betød også, at Josef var nødt til at være mere professionel... Vi kæmpede dog for at beholde det ’vi havde’, og snakkede hele tiden om at holde den afslappede tone.

Og så er det slut
Og afslappet er han, den store og rolige Torkel Petersson. Midt i interviewet råber han rundt i lokalet for at spørge om en lille detalje til hans medspiller, Fares Fares – uanfægtet af, at en tv-station sidder midt i et interview med ham – og mod slutningen af samtalen afbryder han sig selv midt i en sætning for at tysse på en rastløs Josef Fares, der sidder ved caféens ustemte klaver og klimprer. De fortsætter med at tage pis på hinanden, mens jeg langsomt bliver ført ud på gaden af en venlig, men bestemt pressesekretær.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jonas
31-12-2005 11:40
kan vi ikke se den film der hedder kops
og min

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Kops:
 
Kops
Josef Fares - når det pinlige bliver sjovt

Quiz
Hvem stod for de letbenede Familien Gyldenkål-film i 1970’erne?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google