CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Info om de to dele af Riget:

Riget

Vist på tv (DR1):
24. nov. 1994
1. dec. 1994
8. dec. 1994
15. dec. 1994

Biografpremiere:
16. december 1994

Riget II

Vist på tv (DR1):
10. okt. 1997
17. okt. 1997
24. okt. 1997
31. okt. 1997

Biografpremiere:
1. november 1997

Filmpriser

Riget

Bodil:
Bedste skuespiller, Ernst-Hugo Järegård
Bedste skuespillerinde, Kirsten Rollfes
Bedste film, Lars von Trier
Bedste mandlige birolle, Holger Juul Hansen
Specialpris, Niels Vørsel

Robert:
Bedste skuespiller, Ernst-Hugo Järegård
Bedste skuespillerinde, Kirsten Rollfes
Bedste fotografering, Eric Kress
Bedste musik, Joachin Holbek
Bedste manuskript, Lars von Trier og Niels Vørsel
Bedste lyd, Per Streit

Adolf Grimme-prisen (Tyskland):
Bedste miniserie

Medienpreis Das Goldene Kabel (Tyskland):
Bronze-kabel for opfindsomhed

Karlovy Vary International Film Festival (Tjekkiet):
Bedste skuespiller, Ernst-Hugo Järegård
Bedste instruktør, Lars von Trier

Seattle International Film Festival (USA):
Bedste film

Riget II:

Bodil:
Bedste skuespiller, Holger Juul Hansen
Bedste kvindelige birolle, Birgitte Raaberg

Fantasporto (Portugal):
Bedste instruktør, Lars von Trier
Bedste manuskript: Lars von Trier og Morten Arnfred

Læs også...
Nyheder:
08-04-05:
Lars von Trier dropper Antichrist
07-02-05:
Lars von Trier inviterer til Advance Party
04-11-04:
Zentropa relancerer dvd-udgivelser
20-10-04:
Von Trier kaster sig over Antichrist
07-06-04:
Von Trier dropper Wagner
05-03-04:
Stephen Kings Riget på TV3
10-02-04:
Fredspris til von Trier
21-01-04:
Riget på ABC
03-11-03:
To danske film nomineret til EFA
06-10-03:
Diaz og Roberts mulige emner for von Trier
04-08-03:
Von Trier og Leth-film til Venedig
30-07-03:
Jørgen Leth laver doku om von Triers Wagner-projekt
23-07-03:
Kidman ude af von Trier-trilogi
21-07-03:
Euroimages-støtte til Vinterbergs Dear Wendy
26-05-03:
von Trier indtager Cinemateket
 
Anmeldelser:
13-12-05:
Manderlay
02-12-03:
Breaking the Waves
01-08-03:
Riget
27-06-03:
Dogville Confessions
04-06-03:
Dogville
11-04-03:
Lykkevej
19-03-02:
At klappe med een hånd
24-04-01:
Dancer in the Dark
 
Artikler:
01-07-05:
Europa-trilogien på dvd
05-06-03:
Boganmeldelse: Dagbog fra Dogville
04-06-03:
Premiereinterview: Lars von Trier
05-11-02:
Von Triers Dogumentary-manifest
28-09-01:
100 års dansk film
06-06-01:
Danske gys gennem tiderne
 
Bag om Riget
 
– en genreanalyse.
 
Skrevet den 1/8-2003 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
ADVARSEL: Denne analyse indeholder afsløringer af væsentlige elementer af handlingen. Se serien, før du læser!

I 1994 åbnede portene sig til en ny og fascinerende dimension indenfor dansk tv-fiktion. Den filmiske enegænger og ”enfant terrible” Lars von Trier havde for anden gang kastet sig over tv-mediet, og med beretningen om de vilde hændelser på Riget hentede han i stor skare danskerne over på DR1 i et par timer fordelt over 4 aftener i november og december. Modtagelsen var begejstret og entusiastisk; for føste gang i lang tid kunne både anmeldere og seere mødes på tværs af alle kulturelle skel og lade sig underholde.

Lars von Trier beskrev selv arbejdet med Riget som "et venstrehåndsarbejde", og det fik mange til at betragte serien som et pausesignal fra den æstetisk avancerede instruktør, der i sine 3 første spillefilm havde bevæget sig så tæt på avantgarde-filmen, at publikum havde holdt sig langt væk. Han havde stiftet bekendtskab med tv-mediet i forbindelse med tv-spillet Medea, som var drejet over et efterladt manuskript fra Carl Th. Dreyer – von Triers store forbillede – og nu da den store Europa-trilogi, der bestod af The Element of Crime, Epidemic og Europa, var afsluttet, og forarbejdet til Breaking the Waves så småt var i gang, var der plads og brug for et pusterum. Manuskriptet blev som sædvanlig skrevet i samarbejde med Niels Vørsel, og brugte en enkelt afdeling på Rigshospitalet som udgangspunkt for en veloplagt men uafsluttet spøgelseshistorie. Den blev i 1997 fortsat med endnu 4 dele i Riget II, og efter adskillige dødsfald blandt de vigtigste hovedroller er der intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at vi nogensinde får de resterende 5 dele, der ville have givet en total på 13 afsnit.

Portene åbnes
Riget består af 8 dele med selvstændig titel. Hvert afsnit indledes med den samme intro – en stemningsfyldt billedmontage fra Blegedammene, hvor en dyster stemme beretter om Rigets snarlige forfald. Sekvensen ender under jorden, hvor vi ser et par barnehænder bryde frem mellem rødder og dryppende vand. Derefter kommer selve titelskiltet som brydes af bagfrastrømmende blod, og når blodet dominerer skærmen, klippes via en hvid overblænding til den tempofyldte kreditsekvens. Der kunne argumenteres for, at det ikke var nødvendigt med den indledende speak hver gang, men betragter man von Triers produktion dukker en oplagt forklaring op. Hypnose har været en tilbagevendende bestanddel i Europa-trilogien. I The Element of Crime føres vi ind i filmen via en egyptisk hypnotisør, som beder den rejsende tænke tilbage og i Europa både indledes og afsluttes filmen med Max von Sydows stemningsfyldte stemme over billeder af jernbanespor. I Riget fungerer introen på samme måde, som en overgang fra den øvrige sendeflade til selve føljetonen. Vi bliver koncentreret om handlingens grundelement – kampen mellem det gode og det onde – og kreditsekvensen sender os effektivt ind i seriens tempo og æstetik. Samtidig ligger der en væsentlig tematisk værdi i at gentage undergangsbudskabet.

De uendelig små – personerne på Riget

Drusse – detektiv på åndejagt
Fortællingen i Riget er konstrueret som en konstant vekslen mellem to hovedhandlinger, samt en lang række mindre konflikter. Fru Drusse er vor protagonist, som har en helt konkret mission. Helt fra første afsnit holder man uvægerligt med hende, når hun kæmper for at opnå indlæggelse på neurokirurgisk afdeling, og indenfor det første kvarter får vi præsenteret hendes egentlige opgave – at løse mysteriet om den grædende stemme i elevatoren, der viser sig at tilhøre genfærdet af en lille pige. Miljøet omkring Drusse er præget af folk med lille eller ingen tilknytning til Rigshospitalet; portørpersonalet med Hansen og Bulder, hospitalspræsten, forskellige personer af spirituel herkomst samt naturligvis ånderne. De repræsenterer en alternativ livsstil, som bestemt ikke harmonerer særlig godt med den etablerede videnskab, der er den gældende leveregel på Riget, og som selvfølgeligt udgør modvægten i seriens dramaturgi.
Drusse er den typiske detektiv i bedste Agatha Christie-stil, som leder efter små spor og derefter stykker dem sammen til noget brugbart. Hendes påklædning er også en indikator for et genretilhørsforhold. Den lille hat og de brunlige nuancer giver – selvfølgelig i samarbejde med seriens generelle æstetik – antydningen af et britisk ’tweed-look’. Drusse passer med andre ord godt ind i vores forestilling af en Mrs. Maple, når hun trækker i civilt.

Lægerne – satire og svenskerhad
Koncentreret om den koleriske svenske overlæge Stig Helmer møder vi de ansatte på neurokirurgisk afdeling, samt i mindre doser øvrige repræsentanter for Rigets magtstruktur. Helmer er om nogen historiens antagonist, og det er udfra hans synsvinkel, at von Trier og Vørsel har ladet deres satiriske kommentarer om det danske sundhedssystem falde. Han er – i lighed med Drusse – ny på stedet, og fastholder ufleksibelt sine svenske arbejdsmetoder, som passer dårligt ind i de nye demokratiske vinde, der med ’Operation Morgenluft’ blæser over afdelingen. Samtidig har han en ligeså klar mission som Drusse i opgaven med at skjule sandheden om den mislykkede hjerneoperation på lille Mona. Gennem ham møder vi en række væsentlige bipersoner. Overlæge Moesgaard er det klareste udtryk for det satiriske element i Riget med en fraværende ledelsesstil, der er årsag til megen kaos. Moesgaard-figuren er dybt forankret i komedien, hvilket bedst kommer til udtryk i terapi-scenerne hos ’pigernes Ole’, og figuren lever højt på komediens klassiske flagrende opmærksomhed og det altid uopfyldte ønske om at gøre tingene rigtigt.

Reservelægen Jørgen Krogshøj er ganske interessant, da han sammen med kæresten Judith, er de eneste, som krydser over mellem de to hovedpersoners sfærer. Krogshøj hjælper i del 4 fru Drusse med at mane Marys genfærd, og Judith har forinden søgt råd hos Drusse omkring sin usædvanlige graviditet. Krogshøj er fra første minut af serien på konfrontationskurs med Helmer, og hans skyggetilværelse i Rigshospitalets kældre, hvor han udvinder kokain af medicinflasker og har sit eget distributionssystem af overskudsmateriale, er også langt væk fra den ordnede verden på selve afdelingen. Hans figur bliver derfor et væsentligt bindemiddel mellem de to handlingstråde, ganske som en Elisabeth Friis var det i Erik Ballings Matador, som Trier har indrømmet var en væsentlig inspirationskilde i både valg af skuespillere og opbygning. En person med ben i begge lejre og et indlysende omdrejningspunkt for lidt drama.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilke 2 ingredienser er ifølge Godard "alt hvad du har brug for at lave en film"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google