CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
18. Odense Film Festival

11.-16. august 2003

Festivalen har sit centrum i området omkring Brandts Klædefabrik midt i Odense. Caf√©biografen og Magasinet er de primære biografer til filmvisning. Undervejs i festivalen vises også Open Air filmen, på pladsen foran Caf√©biografen.

Der er desuden mulighed for at se en række af festivalens film i en dertil indrettet videobar.

Alle filmvisninger er gratis.

I løbet af festivalen afvikles en række seminarer for professionelle filmfolk. Der vil også være flere instruktører tilstede i forbindelse med publikumsvisninger af deres film. På forhånd har bl.a. Jørgen Leth, Anders Østergaard og Aage Rais-Nordentoft meldt deres ankomst.

Kataloget for den 18. internationale Odense Filmfestival kan hentes i Caf√©biografen, Biocity i Odense, på Centralbiblioteket og på Odense Turistbureau.

Bor du ikke i Odense kan kataloget bestilles på off.ksf@odense.dk. Programmet kan desuden læses på festivalens website.

Links
Odense Film Festival

Læs også...
Nyheder:
12-11-04:
Fokus på dansk kortfilm i Iran
27-07-04:
Klar til kortfilm i Odense
24-05-04:
Stumfilm i Tivoli
19-03-04:
Asta Nielsen-portræt på turne med Afgrunden
12-01-04:
Tilmelding til Odense Film Festival '04
08-01-04:
Tvilling og Tintin til Göteborg
18-11-03:
Succes for CPH:DOX
28-10-03:
Ny dokumentarfilm om stikker-likvideringer
18-09-03:
Nordens største kort- og dok-festival i Malmø
08-09-03:
Guldløve og debutantpris til russer i Venedig
17-08-03:
Odense Film Festival 2003: Vindere
06-08-03:
15 danske kortfilm til Locarno
04-08-03:
Von Trier og Leth-film til Venedig
30-07-03:
Jørgen Leth laver doku om von Triers Wagner-projekt
09-07-03:
Hafnia Punk på film
30-06-03:
Spredt fægtning i CIFFs hovedkonkurrence
12-06-03:
Asta Nielsen på Copenhagen IFF
13-05-03:
…og en ny dokumentarfilm-festival
18-08-02:
Odense-vindere 2002
02-08-02:
Odense Internationale Filmfestival 2002
 
Anmeldelser:
03-11-05:
Tintin et moi
02-11-04:
Afgrunden
 
Artikler:
07-11-03:
CPH:DOX ‚Äô03: Aktuel og nødvendig
06-11-03:
CPH:DOX ‚Äô03: Fem spørgsmål til arrangørerne
10-10-03:
Cosmic Zoom superhits 2003
27-11-02:
IDFA 2002: Festivalrapport #2
21-11-02:
IDFA 2002: Fokus på dokumentarfilm
16-08-02:
Odense FF 2002: Varieret doku-program i Odense
15-08-02:
Odense FF 2002: Dansk fiktion i Odense
12-08-02:
Odense FF 2002 : Eventyr, virkelighed og film for ingen penge
17-08-01:
Odense Film Festival 2001: Vinderne
16-08-01:
Odense Film Festival 2001: Frihed og ensomhed
13-08-01:
Odense Film Festival 2001
20-08-00:
Odense FF 2000: Børnefilm var bedst
17-08-00:
Odense FF 2000: Kortfilm er cool
09-08-00:
Odense Film Festival 2000
 
Odense Film Festival 2003
 
Kort-, novelle- og dokumentarfilmfest
 
Skrevet den 6/8-2003 af Jesper Vestergaard
 
 
Det er næsten uundgåeligt at bemærke det eventyrlige træk ved Danmarks hyggeligste filmfestival, der i H.C. Andersens gamle by de sidste 17 år har båret spændende og eksperimenterende kort- og dokumentarfilm fra både Danmark og udlandet, frem til det brede lærred, hvor den slags film ellers kun sjældent får en chance.
Det eventyrlige ved årets udgave er dog af den mere uhyggelige slags. Den lille festival trues nemlig alvorligt af den store internationale filmfestival, der afvikles i København på samme tid. Uhyggelig, fordi en af forudsætningerne for festivalens overlevelse er interessen fra pressens såvel som den professionelle filmbranches side. Og det er tvivlsomt, om nogen fra hverken den ene eller den anden af disse to lejre tør springe den store københavnske festival over til fordel for den lille i Odense, som de ellers har vist sig ganske glade for at besøge de senere år.
På trods af de mørke skyer er festivalen i Odense klar med programmet til endnu en festival hvor filmkunsten er i højsædet. Festivalen løber af stablen 11.-16. august 2003 og igen i år er der gratis adgang for publikum.

Fra Anders Østergaards Tin Tin et moi
Copyright:
Odense FF
Nye Scener
Det nationale program byder traditionen tro på en række af det forgange års mest interessante danske kort-, novelle- og dokumentarfilm. Blandt de store titler på årets festival kan nævnes Jørgen Leths seneste Amerika-skildring Nye scener fra Amerika, der oprindeligt skulle have været en opfølger til instruktørens tyve år gamle 66 Scener fra Amerika (Den hvor Andy Warhol tygger sig gennem en hamburger). 11. september-angrebet ændrede dog d√©n plan, så resultatet i stedet blev en film, hvor Leth skildrer den amerikanske identitets uforanderlighed i lyset og skyggen af katastrofen ved en rejse tværs over USA. De medvirkende tæller bl.a. digteren John Ashbery, komponisten John Cale, skuespilleren Dennis Hopper og fotografen Robert Frank.

Tin Tin og hans fader
En anden stærkt imødekommet titel er Tin Tin et moi. Anders Østergaards film om Georges Remi (1907-83), den belgiske forfatter og tegner, der under synonymet Herg√© blev verdensberømt med tegneserierne om Tin Tin, og efterfølgende er blevet regnet for at være den moderne europæiske tegneseries fader. Østergaard stødte under sin research på en stak kassetebånd, der viste sig at indeholde et myteomspundet 12 timer langt interview med Herg√© fra 1971. Interviewet er tidligere blevet udgivet i bogform, men i en version, som Herg√© havde redigeret kraftigt.
En del af det oprindelige interview fra ’71 bliver i filmen ledsaget af billeder af Hergé, som taler. Disse billeder er kommet i stand ved anvendelsen af en ny revolutionerende teknik:
"Det lader til, at folk har et bevægelsesmønster med omkring 16 standard-gestikulationer og en rimelig fast rytme, som de siger deres sætninger i. Så ved at samle syv-otte forskellige Herg√©-interviews fra perioden 1967-1979 og lave en grov grafisk bearbejdning af billederne har vi via computermanipulation fået Herg√©s mundbevægelser til at passe med lydsiden på båndinterviewet. Det er ret flabet, men jeg synes, at det fungerer," har Anders Østergaard forklaret i et interview med filminstituttets blad Film.

Fra Pavel Klushantsevs Star Dreamer
Copyright:
Odense FF
Star Dreamer
Og nu vi er ved internationale dokumentarfilmprojekter med dansk baggrund skal det også nævnes at festivalen i Odense byder på muligheden for at opleve Sonja Vesterholdts og Mads Båstrups Star dreamer, et portræt af den sovjetiske special effect-instruktør Pavel Klushantsev (1910-99), der under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen arbejdede med science fiction-film, og med en enkelt film faktisk gjorde det så godt, at amerikanske efterretningsagenter troede, at russerne allerede havde været på månen.

Filmkunst og politik
Også Torben Skjødt Jensen, der tidligere har lavet bl.a. portrætfilmene Carl Th. Dreyer: min metier og Simons film om Simon Spies, har været på jagt i diverse arkiver for at finde stof til sin film Den talende muse, hvor den store danske stumfilmstjerne, filmdivaen Asta Nielsen kommer til orde i form af telefonsamtaler med antikvarboghandleren Frede Smith i årene 1957-1959.
Vedligeholdelsen af den historiske bevidsthed har altid haft en fremtrædende placering på festivalen i Odense. Hvad angår filmkunst, men også hvad angår politik. Med ret til at dræbe, instrueret og tilrettelagt af Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen, handler således om modstandsbevægelsen, der under besættelsen foretog 400 likvideringer i Danmark. Likvideringer, der efter krigen blev mørklagt. Det var en bevidst politik, og også dette var medvirkende til, at likvideringerne har trukket lange spor gennem mange menneskers liv. En række af de folk, der deltog, fortæller for første gang på film om deres oplevelser og om konsekvenserne ved at deltage i likvideringerne.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvem medvirker i både Sin City & The Faculty
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
SÝg pŚ Google