CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Links
CIFF

Læs også...
Nyheder:
21-02-05:
Guldbjørn til sydafrikansk film
05-10-04:
Belleville-instruktør starter studie i Skotland
28-07-04:
CIFF klar med konkurrence-program
25-06-04:
Ché Guevaras motorcykel-dagbog åbner CIFF
28-01-04:
CIFF-bestyrelse styrket
20-08-03:
Vindere på Copenhagen International Film Festival
13-08-03:
CIFF klar til åbning
18-07-03:
Ozpetek til tops på Karlovy Vary
 
Anmeldelser:
06-08-04:
Vinduet overfor
02-04-04:
Magdalene-søstrene
03-03-04:
Rembrandt
02-03-04:
Trillingerne fra Belleville
16-02-04:
Manden bag døren
22-08-03:
Drengene fra Skt. Judes
20-05-03:
Familiebilleder
05-09-00:
Harem Suaré
 
Artikler:
20-08-03:
CIFF 2003: Klar til prisuddeling
18-08-03:
CIFF 2003: Fokus på Italien
01-11-02:
Premiereportræt: Ferzan Ozpetek
 
CIFF 2003: Alsidigt i hvert fald
 
Så er der efterhånden ved at være noget at skrive hjem om fra Copenhagen International Film Festival. Hovedkonkurrencen på den første udgave af den stort anlagte festival har sandt at sige ikke været det slaraffenland af store filmoplevelser, som man kunne have håbet på.
 
Skrevet den 17/8-2003 af Jesper Vestergaard
 
 
Af de fjorten film i hovedkonkurrencen, der skulle afspejle både alsidigheden og kvaliteten i europæisk film netop nu, har jeg nu set de ni. Det har været alsidigt i hvert fald.

Fra Emily Youngs Kiss of Life
Copyright:
CIFF
Kiss of Life
Det startede ellers ganske interessant med den britiske debutant Emily Youngs Kiss of Life, der både stilsikkert og utraditionelt skildrer en lille familie på randen af sammenbrud. Manden John (Peter Mullan) er nødhjælpsarbejder i Østeuropa, mens konen Helen (Ingeborga Dapkunaite) er ved at synke til bunds i de hjemlige pligter og ansvaret for både sønnen, teenagedatteren og hendes gamle far, der bor hos dem. Efter et skænderi over telefonen forstår John, at han er nødt til at rejse hjem, og med krig og kontrolposter om ørerne begiver han sig på vej mod grænsen. Kort efter bliver Helen kørt over af en bil og ender på hospitalet i koma, hvorfra vi oplever hendes og Johns historie. Det er en interessant tilgang til fortællingen og Young, der også selv har skrevet manuskriptet, fuldfører stilsikkert sin vision. Problemet med filmen er imidlertid, at den løber ind i en ærgelig tomgang, hvor temaer og billeder gentages og gentages, uden at de bidrager yderligere til fortællingen.

Soldiers of Salamina
Helt skidt så det heller ikke ud med David Truebas spanske film, Soldiers of Salamina, baseret på en roman af Javier Cercas, der byder på en ganske forfriskende tilgang til historiefortælling på film. Med udgangspunkt i den unge kvindelige forfatter Lola, der er løbet tør for inspiration men ved et tilfælde ledes på sporet af historien om den fascistiske ideolog og forfatter Rafael Sánchez Mazas, der under Den Spanske Borgerkrig undslap en henrettelse, opruller filmen således både Lolas personlige historier, der afspejler mange unge spanieres forhold til deres lands historie, og en historie fra borgerkrigen, som ikke alle steder er lige populær at trække frem for offentligheden. Trods filmens stærke dynamik, i form af små afstikkere, der nænsomt nuancerer Lolas historie, og behændig anvendelse af dokumentariske indslag, hvor autentiske udsagn fra vidner fra borgerkrigens indgår i filmens fortælling, kommer også Truebas film til at halte mod slutningen, hvor historien bliver nærmest vævende og lidt for utrolige tilfældigheder bliver medvirkende til, at den sidste sløjfe bliver bundet.

Fra den franske tegnefilm Trillingerne fra Belleville
Copyright:
CIFF
Trillingerne fra Belleville
Hvor både Young og Trueba har noget på hjertet og viser viljen til at holde fast i deres fortællinger, virker Sylvain Chomets franske tegnefilm, Trillingerne fra Belleville som en noget nær overflødig affære. Med udgangspunkt i klassisk animation og langsomme og stive bevægelser, der hører enten gamle dage eller tegnefilm for helt små børn til, fortæller filmen historien om drengen Champion, der med sin bedstemor som træner, bliver trænet op til Tour de France, men møder en helt uhyggelig modstand, da han endelig når til deltagelse i løbet. Chomet udnytter animationsfilmens mange fordele og fantastiske virkemidler behændigt, men undskyldningen for historien er simpelthen ikke god nok.

Manden bag døren
Jesper W. Nielsens Manden bag døren er blevet anmeldt i forbindelse med fredagens biografpremiere, så den vil jeg bare tillade mig højlydt at undre mig over hvorfor er med i en konkurrence, der uddeler en pris til Bedste europæiske film.

Facing Windows
Hovedkonkurrencen mest gennemført 'dygtige' film, hvor form og fortælling smelter sammen i skøn forening, er indtil videre tyrkiskfødte Ferzan Ozpeteks italienske sentimentaldrama Facing Windows, der handler om den 29-årige Giovanna (Giovanna Mezzogiorno), der er mor til to og nærmest også mor for sin drengerøv af en mand. Giovanna har på meget få måder fået det ud af livet, som hun har drømt om, men det ændrer møderne med en gammel mand, som har fået hukommelsestab, og den smukke ungkarl i vinduet overfor, heldigvis på. Filmen svarer ikke umiddelbart på nogen spørgsmål om sin nyskabende karakter, men dens styrke indenfor det traditionelle sentimentale italienske dramas rammer, hvor publikum sjældent får lov til at være i tvivl om hvilke følelser, der skal føles, er der ikke megen tvivl om. Skuespillet er elegant, fotograferingen aldeles nydelig og helhedsindtrykket flot. Filmen er således et godt bud på en velfungerende europæisk film, og vel nok den bedste fra Ozpeteks hånd siden Det tyrkiske bad fra 1997.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Copenhagen International Film Festival:
 
CIFF 2003: Klar til prisuddeling
Vindere på Copenhagen International Film Festival
CIFF 2003: Fokus på Italien
CIFF 2003: Reza Parsa gæster Cinemateket
Publikumspris på CIFF
CIFF klar til åbning
CIFF 2003: Juryen
CIFF 2003: Verdens bedste film
CIFF 2003: Fokus på Norden
Spredt fægtning i CIFFs hovedkonkurrence
Asta Nielsen på Copenhagen IFF
København klar til ny filmfestival
Ny dansk filmfestival i klemme

Quiz
I hvilken film spiller Guy Pearce en advokat i militæret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google