CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Fokus på Italien

La finestra di fronte
(Facing Windows)
Instr.: Ferzan Ozpetek

Io non ho paura
(I'm Not Scared)
Instr.: Gabriele Salvatores

Respiro
(Grazia’s Island)
Instr,: Emanuele Crialeses

Il cuore altrove
(A Heart Elsewhere)
Instr.: Pupi Avati

Callas Forever
Instr.: Franco Zeffirelli

My Voyage To Italy
Instr.: Martin Scorsese

Links
CIFF

Læs også...
Nyheder:
11-11-04:
Salvatores undervejs med tre projekter
28-01-04:
CIFF-bestyrelse styrket
17-08-03:
CIFF 2003: Reza Parsa gæster Cinemateket
14-08-03:
Publikumspris på CIFF
13-08-03:
CIFF klar til åbning
18-07-03:
Ozpetek til tops på Karlovy Vary
30-06-03:
Spredt fægtning i CIFFs hovedkonkurrence
07-04-03:
Fuld fart på OKAY-instruktør
 
Anmeldelser:
06-08-04:
Vinduet overfor
16-02-04:
Manden bag døren
30-07-03:
Frida
20-05-03:
Familiebilleder
29-04-03:
Sidste kys
12-12-01:
Things You Can Tell Just by Looking at Her
05-09-00:
Ghost Dog
05-09-00:
Harem Suaré
 
Artikler:
20-08-03:
CIFF 2003: Klar til prisuddeling
17-08-03:
CIFF 2003: Alsidigt i hvert fald
13-08-03:
CIFF 2003: Verdens bedste film
13-08-03:
CIFF 2003: Juryen
06-08-03:
CIFF 2003: Fokus på Norden
01-11-02:
Premiereportræt: Ferzan Ozpetek
 
CIFF 2003: Fokus på Italien
 
Copenhagen International Film Festival 2003
 
Skrevet den 18/8-2003 af Via Christensen
 
 
Længsel og lidenskab.. Det er temaerne for de fleste af de italienske bidrag til Copenhagen International Film Festival. Men ikke kun. En af de bedste af filmene, Gabriele SalvatoresIo non ho paura (I’m Not Scared), handler om at blive voksen. Franco Zeffirellis film om operadivaen Maria Callas’ sidste måneder handler om at turde blive gammel, mens Ferzan Ozpeteks La finestra di fronte (Facing Windows) nok handler om kærlighedens mange ansigter, men først og fremmest om at finde og turde sig selv.

Fra Ferzan Ozpeteks La finestra di fronte (Facing Windows)
Copyright:
Future Film og Celluloid Dreams
Længsel efter indre liv
Ferzan Ozpeteks La finestra di fronte, der som den eneste italienske film deltager i konkurrence på festivalen, handler om 29-årige Giovanna (Giovanna Mezzogiorno), der arbejder på en fjerkræfabrik i Rom, er mor til to og gift med den godmodige men noget lade Filippo (Filippo Nigro). Hun drømmer sig væk fra sin travle, kedsommelige hverdag ved at udspionere den flotte fyr i ejendommen overfor (Raoul Bova). Forløsningen på flere planer kommer uventet via en senil gammel mand (spillet af den store gamle skuespiller Massimo Girotti, der døde kort efter, at optagelserne var forbi). Via jagten på den gamles identitet kommer Giovanna ikke bare i kontakt med den attråede genbo, men først og fremmest med sit eget inderste og med et virke som kan give hendes liv mening. At den romantiske længsel er udtryk for en dybere længsel efter indre liv og mening er udmærket set og skildret af Ozpetek, der selv understreger, at Giovannas valg i filmens slutning ikke er kernefamilien, men hende selv.
Filmen er glimrende spillet over hele linjen og personerne tegnet med varm ironi. Scenerne med den gamle mand i det moderne fortravlede hjem giver mindelser om Jesper W. Nielsens OKAY. Den gamle mands historie fungerer fint som parallel til Giovannas, men filmens ellers ægte og livlige dialog skæmmes lidt af de noget omstændelige forklaringer af, hvad der egentlig skete den gang tilbage i 1943, samt af den gamles gentagne opfordringer til Giovanna om at følge sit hjerte (vi havde fanget den første gang).

Klaustrofobi
Længsel ud af en indestængt hverdag er også temaet for den unge instruktør Emanuele Crialeses Respiro (da.: åndedrag). Men her er handlingen henlagt til et af det moderne Italiens fjerneste afkroge, klippeøen Lampedusa 200 km syd for Sicilien. I det lille samfund er mændene fiskere, kvinderne arbejder med at rense fangsten, mens drengene render halvnøgne rundt i klipperne, udkæmper bandekrige på byggetomterne og udforsker den første seksualitet. Grazia (Valeria Golino fra Frida og Things You Can Tell Just by Looking at Her) er gift med fiskeren Pietro og mor til tre: hovedpersonen Pasquale på 13, storesøsteren Marinella, der ryger cigaretter og får en kæreste, og den iltre lillebror Filippo. Livet på den hede, golde middelhavsø rummer på den ene side stor frihed: her må man køre fire på en vespa og svømme i det turkisfarvede hav, når man vil. Men tilværelsen er også ekstremt begrænset, de sociale strukturer er forstenede, og der er ingen muligheder for forandring eller udvikling. Grazias stærke temperament og egenrådige adfærd bekymrer øboerne, som i første omgang prøver at skille sig af med hende ved at sende hende til psykiatrisk behandling i Milano.
Dialogen er minimal og holdt på siciliansk, og filmen er befriende renset for forklaringer og vurderinger. Det omklamrende øsamfund skildres på godt og ondt, både i sin grumme afvisning af individualitet og i sin enestående solidaritet. Visuelt afspejles disse temaer i optagelserne af øens natur, der på én gang er blændende smuk og grusomt farlig. Filmen giver os moderne nordeuropæere, for hvem den personlige udvikling og selvrealisation er selve målet med tilværelsen, et uhyre interessant indblik i et samtidigt samfund, hvor det bare ikke er sådan.
Respiro har mange kvaliteter, men lider noget under sit ekstremt langsomme tempo. Nok antydes der lurende konflikter og erotisk ambivalens, men de egentlige dramatiske højdepunkter lader vente længe på sig.

Fra Gabriele Salvatores’ Io non ho paura (I'm Not Scared)
Copyright:
Foto: Philippe Antonello
At blive voksen
Anderledes intenst og nervepirrende er et andet drama om opvoksende børn, ligeledes henlagt til det dybe syd, nemlig Io non ho paura. Året er 1978, og en flok børn, hvis forældre er landarbejdere og småhandlende, leger i de bølgende kornmarker i den syditalienske landsdel Basilicata, mens den første seksualitet viser sine tegn, og de kæmper med hinanden om magten i den lille gruppe. En dag opdager tiårige Michele (Giuseppe Cristiano), at et fremmed barn holdes indespærret i en hule, og filmen skildrer yderst præcist og troværdigt, hvordan det gradvist går op for drengen, at det ikke er en leg eller et eventyr, men en voksen virkelighed som handler om liv og død. Filmen er instrueret af Gabriele Salvatores (den Oscarbelønnede Mediterraneo fra 1991), der ligesom Emanuele Crialese bruger landskabet til at udtrykke filmens temaer. Hvor det i Respiro er det klaustrofobiske fangenskab i øsamfundet, er det i Io non ho paura de enorme vidder og deres muligheder og farer. Sammen med La finestra di fronte var filmen med rette en af de mest omtalte og roste i Italien sidste år.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Copenhagen International Film Festival:
 
CIFF 2003: Klar til prisuddeling
Vindere på Copenhagen International Film Festival
CIFF 2003: Alsidigt i hvert fald
CIFF 2003: Reza Parsa gæster Cinemateket
Publikumspris på CIFF
CIFF klar til åbning
CIFF 2003: Juryen
CIFF 2003: Verdens bedste film
CIFF 2003: Fokus på Norden
Spredt fægtning i CIFFs hovedkonkurrence
Asta Nielsen på Copenhagen IFF
København klar til ny filmfestival
Ny dansk filmfestival i klemme

Quiz
I hvilken film finder man disse rollenavne:
Allison, Andy, Bender, Brian & Claire
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google