CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
Fotograf: Jan Buus
 
Mere info
Christoffer Boe
Dansk filminstruktør. Født den 7. maj 1974 i Rungsted Kyst. Har studeret Film- & Medievidenskab ved Københavns Universitet og er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2001 med afgangsfilmen Anxiety.
For debut-spillefilmen Reconstruction blev han på Cannes-festivalen 2003 tildelt Camera D’Or prisen for Bedste debutfilm samt Ungdomsprisen, Label Regards Jeunes. Er desuden blevet tildelt den internationale kritikersammenslutning FIPRESCIs pris for Årets bedste nye instruktør.

Filmografi:

Obsession (kort), 1999

Virginity (kort), 2000

Anxiety (kort), 2001

Reconstruction, 2003

Prediction, 2003


Hr. Boe & Co
Betegnelsen for Christoffer Boe og hans faste filmhold bestående af producer Tine Grew Pfeiffer, fotograf Manuel Alberto Claro og tonemester Morten Green.

Hvordan foregår jeres samarbejde.
”Det er mig, der skriver og instruerer, i den forstand er der styring. Men samarbejdet består i, at jeg altid prøver meget tidligt at delagtiggøre de andre i, hvad det er for en film, jeg gerne vil lave, og prøver at få så meget input som muligt. For eksempel fra Morten, hvad han synes kunne være interessant af lydeksperimenter. Og med Manuel ser vi mange still-billeder.
Jo tidligere jeg får dem med i processen, jo mere påvirker det hele arbejdet med hvordan jeg skriver historien og endegyldig hvordan filmen bliver.”


Directors Cut
Et produktionsæstetisk koncept introduceret af Åke Sandgren og Lars Kjeldgaard, Nordisk Film, der indebærer at en film skal laves på et lavt budget 7-9 mil. kr. Produktionen bliver igangsat alene ud fra en synopsis, og filmen skal optages on location.

Hvad har det betydet for filmen, at den er lavet under Director’s Cut-konceptet?
”Al finansiering er problematisk, men det rare ved Director’s Cut, er, at det, fra jeg havde en synopsis, gik slag i slag og relativt nemt. Selvfølgelig skulle de også se et manuskript, som de godt kunne lide, men den proces, som er konstrueret i Director’s Cut, at der kun er tre financierer bag, gør at det er en ret hurtig beslutningsproces. Når folk har sagt, at de vil lave den, så bliver den lavet. Og det er jo ekstremt rart, specielt i en debutsituation, hvor man virkelig står og gerne vil i gang.”

Links
Hobby Industries (Thomas Knak)
Jacques Henri Lartigue
Christoffer Boes favoritfilm i Cinemateket med instrukt&oslash

Læs også...
Nyheder:
26-07-05:
Christoffer Boes Allegro til Venedig
08-07-04:
Første talent-kroner uddelt
06-07-04:
Gislason på vej med Bjarne Riis-dokumentar
17-06-04:
Nyt på vej fra Boe, Kári og Carlsen
15-06-04:
Flere priser til danske film
08-03-04:
Filmlandpris til Christoffer Boe
23-02-04:
Zentropa bag stort Europa-filmprojekt
02-02-04:
Arven toppede hos Robert
19-01-04:
Bodil-nomineringerne 2004
08-12-03:
Statens Kunstfond præmierer Boe og Hastrup
26-09-03:
Reconstruction indstillet til Oscar-nominering
15-09-03:
Ny Bergman-film får TV-premiere
26-08-03:
Kritikerpris til Christoffer Boe for Reconstruction
07-07-03:
Boes Reconstruction til USA
30-06-03:
Spredt fægtning i CIFFs hovedkonkurrence
26-05-03:
Hr. Boe & Co redder æren i Cannes
24-05-03:
Ungdomspris til Boes Reconstruction i Cannes
23-05-03:
Cannes går i hundene
19-05-03:
Dogville og Reconstruction modtaget i Cannes
23-04-03:
Pont Neuf-fotograf død
06-11-02:
Nordisk Film-pris til Mogens Rukov
11-11-01:
Nordisk Film pris til afgangselev
12-08-01:
Nyt lavbudgetkoncept undervejs
 
Anmeldelser:
14-03-06:
Allegro
08-11-05:
The Brown Bunny
05-05-04:
Reconstruction
07-08-01:
Troløs
 
Artikler:
11-03-02:
Maria Bonnevie: Skandinavisk stjerneskud
 
Premiereinterview: Christoffer Boe
 
Nok handler Reconstruction om et kærlighedsmøde, en forelskelse, der forårsager, at tid og sted går i opløsning omkring den unge hovedperson, fotografen Alex, men det handler i lige så høj grad om FILM med store bogstaver. Det handler om radikal klassicisme, om at lade de gamle former genskabes til tiden, og om igen at gøre plads til at skildre de helt store følelser på biograflærredet. Vi har mødt instruktøren til en snak om filmens æstetik.
 
Skrevet den 1/10-2003 af Jesper Vestergaard
 
 
Det er ikke tilfældigt, at Christoffer Boe har valgt Cafe Dan Turéll i yuppieenden af det gamle København K som location for interviewet. Bydelen lige vest for Kongens Nytorv, med sine arkeklassiske bygninger fra en tid, hvor tankerne i arkitekturen også havde højt til loftet, er efter instruktørens mening noget af det smukkeste København har at byde på. Og at Reconstruction skulle være en filmisk kærlighedserklæring til København var et af hovedpunkterne i den ’krigserklæring’, som instruktøren skrev inden sin spillefilmsdebut.


Copyright:
Nordisk Film, Foto: Linn Sandholm
Krigserklæring
Krigserklæring? Det lyder markant
”Ja, ens første film er jo den, man i sit liv kommer til at tænke mest over. Jeg har gået de sidste ti år, hvor jeg har været interesseret i film, og tænkt på, at man på et eller andet tidspunkt skal lave sin egen debutfilm. Og så med et ungt hold som jeg mødte på filmskolen, så er det klart, at man går ud i en kamp; man vil tilkæmpe sig et territorium. Det kræver, at man går ud og siger, at nu tager vi det kridt, og så laver vi den cirkel og signalerer, at »her vil vi lege!« Og så er man besluttet på at stå fast, hvis nogen skulle angribe. Det er der så ikke nogen, der gør, men jeg synes, det er rart at have en fornemmelse af, at man i fælles ånd går ud og kæmper for et eller andet.”

Og det er vitterligt en streg på asfalten, den 29-årige auteur Hr. Boe & - hans faste filmhold - Co, har tegnet med Reconstruction. Der er hverken tale om en stiløvelse eller noget forsigtigt første forsøg med spillefilmsformatet. Ligesom afgangsfilmen Anxiety er Reconstruction et fuldt færdigt bud på filmkunst anno 2003 og udtryk for en stærk formbevidst filmskaber, der som sine forbilleder er kompromisløs og brænder stærkt for filmkunsten. I Cannes sendte han en hilsen til festivalens mest udskældte instruktør, Vincent Gallo, og allerede inden premieren på hans debutfilm er hans næste spillefilm lavet færdig.

Retten til at fortælle en historie
Jeg vil gerne spørge dig, hvad dit syn er på det romantiske og kærlighedsforhold, som det er blevet skildret på film. I både Danmark og internationale film her de senere år? Siden du har lavet en så radikal anderledes version.

”Jeg synes der bliver genoptrykt for mange gamle film for tiden. Alle film er en omgørelse af virkeligheden, hvor man prøver at sætte den på form. Man prøver på en eller anden måde at skildre et forløb - et menneskes liv, en stemning, en følelse – med nogle greb. Der er opstået en hel tradition med hvilke greb, man benytter sig af, både filmteknisk og narrationsmæssigt. Og det er som det bør være, det kan ikke være anderledes; man bliver nødt til at repræsentere sin følelse gennem et eller andet. Men jeg synes problemet er, at de konventioner og former, der er blevet tænkt i gammel tid, nu ureflekteret bliver reproduceret. Og det stiller jeg mig i opposition mod. Det kan godt være, at de greb havde deres relevans for fyrre år siden, men vi står i en anden situation nu, vi har en anden bevidsthed om os selv og om mediet, der kommunikerer til os, så vi bliver nødt til at genvinde retten til at bruge nogle af de her former.

Selvfølgelig skal vi lave film, hvor to mennesker mødes, og hvor de elsker og ikke kan få hinanden. Det gjorde vi også for hundrede år siden og det kommer vi også til at gøre om hundrede år, vi er bare nødt til at gøre det på en måde, der har relevans i dag. Og det er ligesom ideen: At genfinde retten til at fortælle den historie. Fordi, hvis du bare benytter de gamle former, så fortæller du ikke en nutidshistorie om to mennesker, der mødes; så reproducerer du bare en gammel film. Og i princippet synes jeg, at folk går og laver gamle film. Det er jo fint, jeg elsker også de gamle film. Men jeg vil hellere se de gamle film, end at se nogen genlave den.
Hvis vi skal lave film, som taler til os nu, hvor vi er her, så bliver vi nødt til at lave film, som taler til os, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og sige ja! du siger noget inderligt og medfølende, som jeg kan vækkes af. Og det er derfor jeg har lavet en film, som er anderledes, for at komme tilbage til et territorium, hvor man igen kan sige »jeg elsker dig«.”


Copyright:
Fotograf: Linn Sandholm
Opløsning af tid og sted
Noget af det, der sker i filmen, i den narrative struktur, er at tid og sted opløses. I Anxiety var der også en scene, der udspillede sig over 13 forskellige steder, mens dialogen forløb i et traditionelt tidsforløb.
Det er også noget af det nye indenfor computerspil og med internettet og interaktive fortællinger, at fortællingerne opløses på en anden måde end tidligere, hvor tingene blev fortalt fra start til slut. Har du haft nogle overvejelser inde omkring computerspil og de måder at fortælle historier på?


”Nej, altså i princippet er det en gammel fortælleteknik. En teknik, der i hvert fald i litteraturen er dødgammel. Ikke nødvendigvis lige i en specifik scene, hvor to mennesker går, og så bliver der gjort opmærksom i teksten på, at nu går de et andet sted. Romankunsten har eksperimenteret ekstremt meget med opløst tid-/stedfornemmelser, hvor man går ind og pointerer, at en detalje er interessant, og så kan samfundet omkring ændre sig, mens rummet er det samme eller at en dialog er interessant, og så kan alt omkring ændre sig.

Det er et gammelt fortællekneb i virkeligheden, det er bare ikke benyttet i film før. Og det er sådan set ikke fordi det er nyt, og så skal det prøves, det er for at prøve at komme ind til noget andet. Det er måske ikke så vigtigt at sige, at de sidder lige på den café, så lad os prøve at ophæve stedets betydning og gå ind til det, vi gerne vil; som er, at det er to mennesker, der snakker sammen om noget, der berører dem, og lad os få scenen til at blive en backdrop, der illustrerer. For eksempel i Anxiety er de i bevægelse. De flytter sig. Der er en helt konkret banal historie om, at han skal fra en lufthavn ind til et hotel. Den rejse, som er en ankomst, spejler sig godt nok i et forhold, som også har en rejse og en ankomst og et møde mellem to mennesker, som er uforsonlige og har et problem. De to ting kører ud på hver sit spor og fortæller deres egen historie, men forhåbentlig kan de også supplere hinanden og skabe essensen i det, jeg prøver at lave: følelser.

Jeg er enorm følelsespornografisk. Jeg ser film for at blive henrevet. Og folk synes måske jeg laver lidt underlige film, men det er kun fordi, jeg synes at den traditionelle Hollywood-film ligesom har mistet retten til at henføre mig. Jeg kan godt se en gammel Humphrey Bogart-film og film fra 70’erne, men jeg kan ikke se en såkaldt moderne film, som i princippet bare gentager alt, hvad der er blevet sagt og gjort tusinde gange, og så tro på, at jeg skal føle mig medrevet. Jeg er nok dum – men der er alligevel grænser. Jeg synes mange film taler for tomme sale.”

Manuskriptarbejdet
Du har skrevet manuskriptet sammen med Mogens Rukov. Hvordan har I samarbejdet?

”Jeg har skrevet, og så er jeg kommet og fortalt det til ham. Og alt afhængig af, hvor Mogens nu en gang er, så læser han det, man har lavet, og nogle gange gør han det ikke. Nogle gange snyder han én, og man tror, han har læst det, og så har han ikke læst det. Faktum er, at han tvinger en til at fortælle historien, verbalt. Og det er en utrolig god øvelse for en som mig, som har en historie, hvor jeg hele tiden kan forfalde til at sige, at så sker nogle spændende ting, og så filmer jeg det helt vildt interessant. Det er jo uinteressant at filme interessant, hvis ikke der er en grundlæggende historie.
Vi havde en dialogform, hvor han som den rigtige mentor, han er, guidede mig igennem mørket hen mod et eller andet sted, hvor han sagde, at der kunne jeg måske finde havn. Det er selvfølgelig ikke til at vide med sådan en type film, om man nogensinde vil ramme havn, men jeg har i hvert fald ikke stødt på isbjerge.”

Det virker som en film, hvor meget af det narrative forløb kunne være opstået i klipperummet. Har I haft et helt færdigt manuskript inden optagelserne, eller?

”Når man skriver et manuskript, så skal andre folk også kunne læse det. Det er en instruktion til andre i, hvor det er, man gerne vil hen, så jeg har prøvet at holde det relativt simpelt, og jeg troede så, at jeg i klipningen ville gøre det mere kompliceret. Frem og tilbage i klipningen viste det sig så, at manuskriptet egentlig var en meget god indikator på, hvordan filmen skulle være. Der er en slående lighed mellem de to. Filmen er faktisk scene for scene, forløb for forløb som manuskriptet.”

Klassisk setting
Der er mange klassiske forankringer i filmen: locations i det klassiske København, kostumerne og karaktererne, som får en til at tænke på Bergman og den skandinaviske tradition efter ham.

”En af de vigtigste ting i den her film var, at København skulle filmes. Fordi jeg synes, for mig personligt og med den måde jeg ser København på, den måde jeg godt kan lide film på, at den type film manglede til København: En kærlighedserklæring til København og den smukke indre bydel, som stort set aldrig er med, kun som en joke, når yuppierne skal udstilles. For mig er bydelen det smukkeste Danmark har at byde på. Jeg er naturlig fordomsfuld på det område, da min smag kun er til storbyer.
Nu er det også en low-budget film, så der er en hel masse praktik og tematik, der passer sammen i den forstand, at det var rart for os at finde nogle locations, som alle sammen var meget centralt placeret, så vi havde et produktionskontor, vi kunne bevæge os ud til og så filme i nærheden af.

Udover det, så castede vi settingen til de forskellige karakterer. August for eksempel har moderne scenografi. Han har stål- og glasarkitektur omkring sig i stort set alle scener. Mens Simone har det gamle København og brosten og lidt lumre lokaler; nostalgisk og romantisk. På den måde castede vi arkitektur og locations til de enkelte karakterer, og hvad de står for, hvad deres problem er, og hvordan deres relation er til Alex.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Mikael Kristensen
6-10-2003 22:08
godt interview, spændende. glæder mig til at se filmen.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Christoffer Boe:
 
Reconstruction
Reconstruction indstillet til Oscar-nominering
Kritikerpris til Christoffer Boe for Reconstruction
Boes Reconstruction til USA
Hr. Boe & Co redder æren i Cannes
Ungdomspris til Boes Reconstruction i Cannes
Nordisk Film pris til afgangselev

Quiz
Hvad står der på Val Kilmers t-shirt i hans præsentationsscene i Geniskolen (85)?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google