CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
Marco Film
 
Mere info
Filmografi – manuskriptforfatter:

Mandage i solen (2002)
Corazón de fuego (2002)
Guerrilla de la memoria (2002)
Caminantes (2001)
Fausto 5.0 (2001)
Living It Up (2000)
La Espalda del mundo (2000)
Barrio (1998)
Insomnio (1998)
Corazón loco (1997)
Familia (1996)
Los Hombres siempre mienten (1995)
¡Por fin solos!

Filmografi – Instruktør:

Mandage i solen (2002)
Caminantes (2001)
Barrio (1998)
Familia (1996)

Læs også...
Nyheder:
19-11-02:
Almodóvar overhalet i Oscar-kapløbet
30-09-02:
Solbeskinnet mandag i San Sebastian
 
Anmeldelser:
23-03-06:
Ta' mine øjne
01-10-04:
Ta' mine øjne
19-04-04:
Mandage i solen
15-08-01:
Living It Up
 
Artikler:
07-03-01:
Spansk film: Diktatur, identitet, transvestit
 
Premiereinterview: Fernando León de Aranoa
 
I telefon fra Spanien
 
Skrevet den 10/10-2003 af Kasper Christoffer Larsen
 
 
Hvert år vælger alle ikke-engelsksprogede lande en kandidat til Oscar-nominering. For Spaniens vedkommende var det oplagt at satse på den allerede internationalt anerkendte og Osvar-vindende Pedro Almodóvar og hans karrieres måske bedste film Tal til hende, men denne gang blev han overhalet indenom. En lille film om arbejdsløse skibsarbejdere i det nordvestlige Gallicien havde vundet publikum og akademiets hjerter. Manden bag overraskelsen var Fernando León de Aranoa, og han havde allerede bevist sit værd som en sjælden skarp dialogsmed og medrivende manuskriptkonstruktør. Særligt efter det skærende hverdagsdrama Barrio (da. nabokvarter) om en gruppe drenge fra en forstad i Madrid, var den unge manusforfatter og instruktør på alle spanieres læber. Han blev landets nye filmhåb. I dag kan vi herhjemme se hvorfor med San Sebastian-vinderen Mandage i solen. På CinemaZone.dk er vi i det mindste begejstrede og ringede derfor til instruktøren til en snak om underholdende hverdagsrealisme, det at arbejde med en skuespillerstjerne som ung instruktør og om hvordan det føles at overgå sit lands mest anerkendte filmnavn.

Fra Barrio
Forstaden
Spm.: "Hvis man vil vide noget om opvæksten i Fernando León de Aranoas liv, kan man så se Barrio i stedet for at spørge ham?"

Fernando León de Aranoa:
"Det tror jeg godt, man kan. Jeg har selvfølgelig ændret mange ting i manuskriptet, men flere af anekdoterne i Barrio stammer faktisk fra mine teenage-år. Jeg tror altid, at du vil lægge ting fra dit eget liv ind i dine film. Kvarteret fra den film har faktisk store ligheder med mit eget fra dengang. Man kunne måske sige, at jeg er en blanding af den films tre personer."

Til filmen ved en bureaukratisk fejl
Spm.: "Hvordan kom du egentlig ind i filmverdenen?"

FLA: "Sandheden er, at det var en fejl. Faktisk havde jeg aldrig overvejet at arbejde med film. Da jeg var på alder med personerne i Barrio, tegnede jeg meget, og jeg havde altid forestillet mig, at jeg skulle leve af det. Da jeg så indmeldte mig på en kunstskole, skete der en bureaukratisk fejl i universitetets administration og jeg fik at vide, at jeg skulle møde op på Instituttet for Billede og Lyd. Der stod jeg og tænkte ’Hvad er det her for noget? Det er slet ikke det, jeg kan lide. Jeg vil tegne!"

Spm.: "Havde du slet ingen interesser for film dengang?"

FLA: "Nej. Jeg er nu heller aldrig nogensinde blevet særligt filmfan-agtig. Jeg gik da i biografen en gang imellem, men måske endda mindre end gennemsnittet gør. Jeg ville bare tegne, men der stod jeg altså på den forkerte uddannelse og tænkte, at der ikke var andet at gøre end at blive færdig med det. Hvad jeg opdagede på skolen var min interesse for manuskriptarbejde. Det skrevne ord tiltrak mig. Modsat synes jeg overhovedet ikke vores instruktør-kurser var spændende. Alt det billedtekniske kedede mig enormt. Men manuskriptarbejdet opdagede jeg der, og jeg begyndte også allerede at arbejde med det i en alder af 19-20 år. Jeg skrev til fjernsynet - sit-coms, satireprogrammer og den slags."

Mandage i solen
Copyright:
Marco Film
Dressingen til salaten
Spm.: "Foretrækker du stadig at skrive frem for at instruere?"

FLA: "Uden tvivl. Jeg har skrevet manuskripter til 11 film og kun instrueret 3. På en måde kan du sige at instruere en film også er at skrive den helt ud, men stadig har jeg den samme fornemmelse som 20-årig. Jeg har det bedst bag skrivebordet."

Spm.: "Det, du så skriver, er jo lidt af en sjov blanding. På den ene side er det meget realistisk og aktuelt, men på den anden er det også meget filmisk på en klassisk måde. Hvordan ser du selv dit blandingsforhold mellem realisme og fiktion?"

FLA: "Jamen, jeg kan præcis godt lide den blanding. Jeg tror mine film har et meget realistisk skin, men underneden i konstruktionen lever fiktionen. Det er præcis denne blanding, jeg leder efter. Realismen er et redskab, jeg kan lide at arbejde med. Jeg laver jo også dokumentarfilm. Men ofte finder du ud af, at du behøver fiktionselementerne for at komme dybere ned. På den måde er jeg ikke interesseret i den rene ’Realisme’ som genre. Fiktionen er ligesom dressingen i mine salater."

Spm.: "Hvor kommer så dine meget levende dialoger fra? Er det hårdt skrivebordsarbejde eller er det et stort lyttearbejde fra det daglige liv?"

FLA: "Jeg tror, det hovedsagligt er skrivebordsarbejde. Til mine dialoger, som jeg er meget glad for at arbejde med, bruger jeg meget det, jeg lærte fra mit arbejde på tv. Jeg tror ikke, nogen manuskriptforfattere går rundt på gaderne og skriver manuskripter inde i deres hoveder. Det ville også være frygteligt kedeligt."

Virkeligheden langt mere frygtelig end fiktionen
Spm.: "Men den virkelighed, vi ser i Mandage i solen, er vel også en social kommentar til situationen i Spanien lige nu?"

FLA: "Ja, det er den da bestemt. Den reflekterer ting, som vi ikke bare ser i Spanien, men også i hele Europa. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg bare, at virkeligheden er langt mere tragisk end i mine film."

Spm.: "Har du set nogen af Laurent Cantets film, L’Emploi du temps eller Human Resources?"

FLA: "Jeg så Human Resources og jeg var vild med den."

Spm.: "Hvilke film går du ellers i biografen og ser?"

FLA: "En smule af det hele. Jeg er ikke sådan en genre-mand. På den anden side ser jeg jo nok mest dramaer, der først og fremmest handler om mennesker. Jeg forsøger også at se spansk film, se kollegaernes arbejde. Nogen gange prøver jeg at se ren underholdning, men føler mig altid snydt. De er jo i virkeligheden slet ikke sjove."
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Mandage i solen:
 
Mandage i solen
Spansk film: Diktatur, identitet, transvestit
Living It Up

Quiz
Hvem har ikke spillet en Batman-skurk?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google