CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
CPH:DOX
Københavns nye internationale dokumentarfilmfestival, der løber af stablen 7. - 16. november 2003. Festivalen byder på 81 film fra 31 lande over 10 dage i 10 københavnske biografer. Festivalen gæstes af mere end 25 internationale filmfolk - fra Afghanistan over USA til Filippinerne - og byder ud over film på en lang række debatarrangementer, kunstudstilling, live-dokumentar, hiphop-fester og meget mere.

Jesus, du weisst vises i Husets Biograf torsdag den 13. november, kl. 19:00 og i Cinemateket lørdag den 15. november, kl. 21:30

Carlo Giuliani, A Boy vises sammen med Je m'appelle i Grand Teatret søndag den 16. november, kl. 16:30

On Hitler’s Highway vises i Cinemateke lørdag den 15. november, kl. 16:30

Billetter:
Billetprisen er 60,- kr.

Rabatkort koster 300,- kr. Kortet giver adgang til seks forestillinger til fem forestillingers pris.

Billetter og rabatkortet købes i biograferne.

Links
CPH:DOX
Cinemateket
Dagmar Teatret
Empire Bio
Grand Teatret
Husets Biograf
Mandagsdokumentar
Nationalmuseet
Park Bio
Posthusteatret
Vester Vov Vov

Læs også...
Nyheder:
19-02-04:
Foghs spindoktor i Cinemateket
06-01-04:
Finsk råbekor til Sundance
18-11-03:
Succes for CPH:DOX
17-11-03:
Prisuddeling på cph:dox 2003
05-11-03:
Refn-prisen til Moodysson
05-09-03:
Ny film på vej fra Moodysson
19-06-03:
Moodysson og Jarl lader aktivister komme til orde
 
Anmeldelser:
05-03-04:
Nede på Jorden
20-02-04:
Frihedens veje
26-09-03:
Det nye land
28-07-03:
Lilja 4-ever
02-05-03:
Nationens tilstand
11-04-03:
Hundedage
 
Artikler:
10-04-05:
Natfilm'05: Dorthe Brandt Larsen anbefaler
10-11-03:
CPH:DOX ’03: Vietnam, guruer og white trash
08-11-03:
CPH:DOX ’03: Livet i USA
07-11-03:
CPH:DOX ’03: Aktuel og nødvendig
06-11-03:
CPH:DOX ’03: Fem spørgsmål til arrangørerne
27-12-02:
Interview: Ulrich Seidl
27-09-02:
Premiereinterview: Lukas Moodysson
 
CPH:DOX ’03: Europas tilstand
 
Også Europa er i fokus på CPH:DOX. Vi har kigget på en film om Carlo Guiliani, der blev dræbt af politiet ved G8-topmødet i Genova, på den seneste film af den kontroversielle østriger Ulrich Seidl og været med polske Lech Kowalski On Hitlers Highway.
 
Skrevet den 11/11-2003 af Jesper Vestergaard
 
 
”Det handler om at vise mennesker, når de er allermest intime,” fortalte den kontroversielle østrigske dokumentarist Ulrich Seidl til CinemaZone.dk, da han besøgte Danmark i forbindelse med en visning af hans berømte og berygtede spillefilmsdebut Hundedage. Med det udgangspunkt har han blandt andet lavet film om ensomme mennesker og deres ualmindeligt intime forhold til deres kæledyr og om modeller i Zürich, der vil gøre alt for karrieren. De sidste par år har han imidlertid flyttet sit perspektiv fra ensomheden og seksualiteten: Sidste år til den politiske intimitet med sit indlæg i den østrigske fællesdokumentar Rigets tilstand, som havde dansk biografpremiere i foråret, og nu også til den religiøse intimitet i filmen Jesus, Du Weisst, som CPH:DOX har på programmet.

Jesus, du weisst
Copyright:
CPH:DOX
Bøn og bekendelser
I indledningen velsignes både filmen og publikum, og der bliver på ingen måder lagt fingre imellem, når de 6 medvirkende bekender deres synder og beder Gud og Jesus om hjælp. Billedet er rammet ind i Seidls sædvanlige symmetri, så de medvirkende er klart og centralt placeret, og man er i øjenhøjde med dem. De er fotograferet siddende lige foran alteret, så de på en gang henvender sig til både højere magter og direkte til kameraet. Kun sjældent er Seidls film gået upåagtet hen, og denne her er da også potentiel brændstof til en diskussion om, hvor tæt man kan tillade sig at gå på folk. Man møder for eksempel en kvinde, der starter med at bede for sin syge mand og ender med også at tage tilrettelæggerne af et TV-program, der forfører hele hendes familie, med i bønnen; en ældre dame, der beder om kræfter til at lade være med at forgifte sin utro ægtemand;, og en ung mand, der frygter for sine fantasier, når han simpelthen ikke kan lade være med at læse ugebladenes halvsjofle sladderhistorier fra Hollywood.

Bønnerne virker helt og aldeles oprigtige, og kender man Seidl ret vil man vide, at der intet fordækt er over forestillingen. Selvom bønnerne er dybt personlige, er de også velformulerede og kommer omkring et væld af alment genkendelige emner. Og netop dér ligger styrken i filmen: at den tager det personlige alvorligt og lader det stå skærende klart og tydeligt til den enkelte tilskuers videre perspektivering.

Antikapitalistisk modstandskamp
En mundfuld at tænke over må også siges at være hvad, der bliver serveret i Francesca Comenicinis italienske dokumentarfilm Carlo Guiliani, a Boy. Den skildrer forløbet omkring G8-topmødet i Genova i juli 2001, hvor den 23-årige historiestuderende Carlo Guiliani blev dræbt af politiet. Carlos mor fortæller fattet og perspektiverende om tiden op til og under demonstrationen, mens Comenicini krydrer beretningen med optagelser af Carlo, de steder han bevægede sig og ikke mindst optagelser fra midten af den civil ulydigheds-demonstrations hede, hvor også 200 aktivister blev arresteret og over 500 demonstranter såret.
Det er stærkt engageret dokumentarfilmkunst, som i festivalprogrammet er omtalt som ”en dokumentarfilm, der kræver at blive set.” – det kan jeg kun give dem ret i.

I samme forbindelse kunne det også have været interessant at se
Lukas Moodysson og Stefan Jarls svenske film Terroristerne om demonstrationerne og politiets håndtering ved Verdensbankens møde i Göteborg senere samme år. Men man kan jo håbe, at den kommer med i Natfilm-programmet til foråret, hvis ikke en idealistisk distributør skulle gå hen og vælge at sætte den op i biograferne inden.

On Hitler's Highway
Copyright:
CPH:DOX
Langs Hitlers hovedvej
Og det er jo i bund og grund styrken ved festivaler som både CPH:DOX og Natfilmfestivalen, at de viser film, som man ellers ikke får mange chancer for at komme i nærheden af. Det er også tvivlsomt om nogen dansk distributør - for slet ikke at tale om TV-stationerne - ville kunne finde på at præsenterer publikum for polakken Lech Kowalskis spændende road movie-dokumentar On Hitler’s Highway.

Dokumentaristen fører selv kameraet på denne lærerige rejse tværs gennem Polen ad landets ældste hovedvej, som Hitler byggede inden 2. verdenskrig.
Filmen er lavet i en elendig videokvalitet med skærende kontraster og dårligt lys, men Kowalski er på en gang en formidabel fortæller og nysgerrig på den helt rigtige måde. Det er få, men subtile midler, der anvendes til at gøre den minimalistiske fortælling effektfuldt. Et eksempel er en samtale, han mellem to af vejens mange piger, som han først selv forstod senere, da en ven oversatte for ham. Det fortæller han i filmen, og først derefter lader underteksten publikum forstå de to prostitueredes historie.

Den er hverken behagelig eller idyllisk, og det gælder generelt for filmen: der er masser af humoristiske og livsbekræftende glimt undervejs, men ellers er historierne cirka ligeså trøstesløse som vejen er lang. Filmen skildrer et hjørne af Europa, hvor tingene går langsomt og hvor fremtidsudsigterne ikke ligefrem er lyse.
Blandt de øvrige højdepunkter i løbet af filmen er interviews med de unge i Auswitzch, der egentlig synes at det var meget rimeligt, hvis der blev åbnet et diskotek; rundvisningen i et nedlagt russisk militærområde; og ikke mindst besøget i de uhyggeligt lange tunneller omkring vejen, der i sin tid blev brugt til militære formål og nu huser alskens undergrundsfolk fra punkere til hippier over jazzmusikere og kultdyrkere.
Når filmen er slut, sidder man tilbage med endnu et fint bevis på at, når man griber, hvad virkeligheden har at byde på, er det ikke så lidt, den giver igen.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet CPH:DOX '03:
 
Finsk råbekor til Sundance
CPH:DOX ’03: MC’ere, battles og rimkastning
Succes for CPH:DOX
Prisuddeling på cph:dox 2003
CPH:DOX ’03: Vietnam, guruer og white trash
CPH:DOX ’03: Livet i USA
CPH:DOX ’03: Aktuel og nødvendig
CPH:DOX ’03: Fem spørgsmål til arrangørerne
cph:dox program på gaden

Quiz
Hvilken af følgende skuespillere blev klippet ud af The Thin Red Line?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google