| | Wallace & Gromit in Project Zoo
Genre Platform
Udvikler Acclaim
Platform PC PS2 Xbox
|
|
|
|
|
 |
Spilanmeldelse: Wallace & Gromit in Project Zoo | | Elskede figurer i enkelt platformsspil | | Skrevet den 22/12-2003 af Frederik Asschenfeldt Vandrup | | | Nick Parks elskede claymation-figurer Wallace & Gromit har fået deres eget underholdende platformsspil med tilstrækkelig af kortfilmenes skæve charme til at man føler sig underholdt.
 | Fra PS2-udgaven af spillet Copyright: Pan Vision | Umiddelbart virker det dog næsten for let, at se Nick Parks vidunderlige skabninger placeret i et enkelt og ukompliceret platformsspil, men heldigvis er tilstrækkelig mange af Wallaces skæve opfindelser kommet med i gameplayet til, at det er svært ikke at holde af â€Project Zooâ€-udgivelsen trods alt. Feathers McGraw – den dystre og skumle pingvin fra kortfilmen The Wrong Trousers – har overtaget den lokale zoo og lukket den for offentligheden, men da Wallace & Gromit skal ind og besøge deres sponsordyr, den lokale isbjørn, så sniger de sig alligevel ind i haven – blot for at opdage, at pingvinen har gang i langt mere end blot en lukket havefest. Som Gromit må man svinge og hoppe sig rundt på de enkelte baner for at samle møtrikker til den aktive Wallace og hans skruetrækker, mens man også befrier de tilfangetagne dyr. Der findes en del maskiner rundt om på banerne, som skal aktiveres – og det koster et bestemt antal møtrikker, skruer, værktøjer og andre genstande, som Gromit skal have opsnuset på banen først. Men så snart man står med den legendariske bananpistol i hånden, så er det ikke blot al besværet værd, men også den afgørende forskel på dette spil og mange af de andre, lignende titler på markedet.
 | Fra PS2-udgaven af spillet Copyright: Pan Vision | Spillet mønstrer alt hvad man kunne tænke sig af bonusbaner, særlige våben og pickups, men savner alligevel den afgørende faktor, som kunne gøre det til noget helt særligt. I stedet må man nøjes med at glæde sig over, at en del af den særlige stil fra kortfilmene er bibeholdt og som et hurtigt pust i pausen inden den kommende spillefilm med Wallace & Gromit kommer i løbet af de næste år, så fungerer â€Wallace & Gromit in Project Zoo†ganske fornuftigt. | | |
Der er endnu ingen kommentarer. |
| |  |
|
 |
|