CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
Angel/Scanbox
 

Læs også...
Nyheder:
27-11-03:
McDormands glamour-rolle
 
Anmeldelser:
25-01-05:
Catwoman
24-08-04:
Når du mindst venter det
17-11-03:
Laurel Canyon
02-04-03:
Mark of a Murderer
06-01-03:
The Man Who Wasn't There
12-06-01:
Wonder Boys
06-06-01:
O Brother, Where Art Thou?
 
Artikler:
15-02-04:
Berlin '04: Guldbjørn til tysk/tyrkisk film
12-02-04:
Berlin ’04: The Van Peebles og blaxploitation
10-02-04:
Berlin '04: Vidner i en krig
09-02-04:
Berlin '04: Bergman på dogme
07-02-04:
Berlin '04: Cold Mountain i krydsild
03-02-04:
Berlin '04: Europæisk dominans
23-05-01:
Portrætartikel: Coen-brødrene
 
Interview: Frances McDormand
 
Den amerikanske skuespillerinde, Frances McDormand var formand for juryen ved årets Berlinale. Hun er kendt for sin oscarvindende-rolle som den gravide politibetjent i Fargo. CinemaZone.dks udsendte havde lejlighed til at interviewe hende under opholdet i Berlin. Under festivalen blev hendes nyeste film, Når man mindst venter det, vist udenfor konkurrence.
 
Skrevet den 16/2-2004 af Susanne Munch Nielsen
 
 
Frances McDormand er især kendt for sit samarbejde med instruktør/manuskriptforfatter-brødrene Joel og Ethan Coen, som hun har samarbejdet med helt tilbage fra deres første film Blood Simple fra 1984. Hun er også gift med Joel Cohen. Interviewet finder sted i et konference på Grand Hyatt Hotel i Berlin med fem journalister til stede. McDormand er livlig og smilende og ser absolut ikke ud til at være fyldt 45 år.

Frances McDormand i Når man mindst venter det
Copyright:
Berlin-festivalen
Kunstige bryster og grædende kvinder
På spørgsmålet om, hun på forhånd er med til at skabe sine figurer i Coen-brødrenes film, svarer hun: ”Overhovedet ikke. Jeg bliver ansat som skuespillerinde - og nogen gang bliver jeg ikke ansat til deres film.
Blood Simple var næsten det første arbejde, jeg fik efter, at var færdig med min uddannelse. I Raising Arizona var min figur storbarmet (hvilket McDormand ikke selv er i virkeligheden). Kostumieren skabte et par kunstige bryster til mig. Efterfølgende når jeg fik tilbudt roller stod der altid et eller andet sted, at personen havde store bryster. Når jeg så gik til audition, tog jeg de kunstige bryster med mig. De kan bruges som et værktøj, til at skabe en figur. For mig har det altid været håret og fødderne, som jeg startede med at lave om, når jeg skal skabe en figur”

Imod typecasting
Gennem hele hendes karriere har det været vigtigt for Frances McDormand ikke at blive typecasted. Det har betydet, at der har været længere perioder, hvor hun ikke har arbejdet, fordi succes i en slags roller uvægerligt, fører til tilbud om samme slags roller. Sit store gennembrud fik hun i Mississipi Burning fra 1988, hvor hun spiller hustruen til en undersherifferne, en rolle hun blev Oscar-nomineret for. Det er hende som i sidste ende hjælper FBI-agenterne med at finde ligene af de tre borgerrettighedsforkæmpere. ”Efter Mississipi Burning fik jeg hele tiden tilbudt roller som sådan nogen flæbende, offeragtige sydstatskvinder. Jeg havde på fornemmelsen, at der ved siden af mit navn på casternes listeer har stået; »kan græde«.”

Kvinder på film
Frances McDormand spiller også teater ved siden af filmarbejde. ”Teatret er det eneste sted, hvor der findes rigtige gode tredimensionelle roller til kvinder.” Om kvinderoller på film siger hun: ”Selvom de tilsyneladende har et spændende job i filmen, så spiller deres arbejde aldrig en rolle for handlingen. Selvom jeg i Darkman spillede en ejendomsadvokat, så endte jeg alligevel bare med at være den klassiske kvinde-i-nød, der hænger med hænderne bundet. Det er en af de få ting, jeg er utilfreds med i Laurel Canyon (hvor hun spiller pladeproduceren, Jane), som ellers er en film, jeg er meget glad for. Janes hoved skulle have bevæget sig lidt mere ned i hendes krop i stedet for omvendt.”

Juryarbejdet
Frances McDormand kan selvfølgelig ikke udtale sig konkret om juryens arbejde, og det finder hun utrolig svært. Ikke at kunne diskutere de film hun har set med venner og bekendte. Vejen til at blive formand for juryen er gået gennem en veninde, som arbejder på filmfestivalen i Berlin. På et spørgsmål om, de film hun har set i Berlin afspejler samtiden, svarer hun: ”Nej, jeg tror altid film vil være lidt bag efter deres samtid. Dokumentarfilm kan komme lidt tættere på. Men generelt tror jeg ikke filmmedium ændrer noget, det er et spejlbillede af sin tid.”

Inden interviewet slutter, får hun et dementeret et vedholdende rygte om, at hun har en rolle i den nye film Catwoman med Halle Berry i titelrollen. Frances McDormand fik ganske vist tilbudt en rolle, men sagde nej tak.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Berlinale 2004:
 
Lille pris til Lille Far i Berlin
Berlin '04: Guldbjørn til tysk/tyrkisk film
Berlin ’04: The Van Peebles og blaxploitation
Berlin '04: Vidner i en krig
Fredspris til von Trier
Berlin '04: Bergman på dogme
Berlin '04: Cold Mountain i krydsild
Berlin '04: Europæisk dominans
Sonja Richter Shooting Star i Berlin
2 ryk til Berlin
Bagland udvalgt til Berlin

Quiz
Truffaut optrådte i 70’erne i hvilken amerikansk blockbuster?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google