CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info

Lost Boys of Sudan

Genre: Dokumentar.
Varighed: 87 min.
Instruktion: Megan Mylan og John Shenk, USA, 2003.
Premierdato: den 19. Februar 2004.

Medvirkende: Peter Dut, Santino Chuor.


Visninger:

Nationalmuseets Biografteater

19. feb. kl. 19.00
(åbningsarrangement)




Vester Vov Vov

21. februar kl. 17.00

23. februar kl. 17.00

28. februar kl. 17.00




Links
Bes&oslash

Læs også...
Nyheder:
23-02-05:
Salaam DK er festivalklar
27-02-04:
Salaam DK ’04: Israelsk film i Huset
25-02-04:
Salaam DK ’04: Afrikansk instruktør på besøg
24-02-04:
Salaam DK ’04: Filmskolefilm på PH Cafeen
29-01-04:
Salaam DK - Ny filmfestival i København
 
Artikler:
27-02-04:
Salaam DK: James' Journey to Jerusalem.
18-02-04:
Salaam DK: Introduktion
 
Salaam DK: Lost Boys of Sudan
 
Lost Boys of Sudan har fået æren af at være en af hovedfilmene på den nystartede flerkulturelle filmfestival Salaam DK.
 
Skrevet den 19/2-2004 af René Egeskov Gjerka
 
 
Lost Boys of Sudan tager sit udgangspunkt i den blodige borgerkrig mellem den islamiske regering i Nordsudan og den kristne separatistbevægelse i syd. I en flygtningelejr sidder Peter og Santino sammen med en masse andre drenge, der alle drømmer om en dag at få asyl i USA. De fordriver den monotone hverdag med at kigge på falmede billeder i et gammelt, slidt sportsblad, som viser, hvordan man bliver bedre til at spille amerikanernes favoritsport Basketball, mens de forsøger at bearbejde deres traumer og glemme deres dræbte slægtninge. Alle drengene har nemlig det til fælles, at de er forældreløse pga. af krigen, og nu kæmper de for ikke at blive glemt i FNs trængte hjælpesystem velvidende, at de kan ende som 'the lost boys of Sudan'.

I modsætning til mange af de andre kristne drenge i flygtningelejren er Peter og Santino så heldige at få tilbudt asyl i USA, ”in a place called Hawston, Texas”. Derefter skildrer filmen drengenes rejse til Guds eget land og deres møde med en meget anderledes kultur. Forventningerne til det nye liv er høje – så høje at en af drengene brokker sig over boligstandarden i deres indkvarteringssted, hvorefter hans kammerat gør ham opmærksom på, at han lige skal klappe hesten og tænke på, hvad han har forladt…”You just came from a mud hut.”


Copyright:
Salaam DK
Det svære liv i Guds eget land.
Der er mange sådanne sjove episoder i Lost Boys of Sudan, men filmen lægger aldrig skjul på, at det er lidt af en manddomsprøve at blive integreret i det modsætningsfyldte USA, hvor dyrkelsen af det materialistiske er lige så vigtig som Gud. Peter og Santino må slide i det. Om dagen går de på sprogskole, mens natten tilbringes på fabrik for at tjene til huslejen, som man skal huske at få en kvittering på efter indbetaling - og så er der lige det med kvinderne: Som fattig indvandrer er det ikke helt nemt at score, når man er så sort i huden, at ens afroamerikanske brødre føler sig som hvide i forhold til.

Stram fortalt historie.
De amerikanske instruktører Megan Mylan og John Shenk fortæller deres historie om de to drenge med tungen lige i munden. Fortælleformen er enkel og kronologisk fremadskridende lige til det punkt, hvor de skilles, både fysisk geografisk og mentalt. Herefter fører filmen os i to parallelspor frem mod slutningen, som antyder, at Santino måske en dag vil vende hjem til Sudan, mens Peter har held med at jagte den amerikanske drøm, idet han tager en uddannelse og havner på skolens basketball-hold.


Forfriskende oplevelse.
Selvom Lost Boys of Sudan af og til kan virke barsk i sin skildring af de to flygtninges kamp for at finde sig til rette i det amerikanske samfund, tilhører den på ingen måde kategorien tung, depressiv, socialistisk socialrealisme. I filmen tager drengene mange af problemerne som udfordringer, der skal overvindes. Det gør Lost Boys of Sudan til en forfriskende og livsbekræftigende oplevelse, som byder på både humor, alvor og eftertænksomhed i passende afstemte doser.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Salaam DK:
 
Salaam DK: James' Journey to Jerusalem.
Salaam DK ’04: Israelsk film i Huset
Salaam DK ’04: Afrikansk instruktør på besøg
Salaam DK ’04: Filmskolefilm på PH Cafeen
Salaam DK '04: stærke svenske kortfilm
Frihedens veje
Dirty Pretty Things
Omfavn mig måne
Elisabeth Rygård: Fra krumsabel til kulturforståelse
Integration på plakaten
Josef Fares – 23 år og filminstruktør
Jalla! Jalla!
Iransk film: Realisme, suspense og filmpoesi for forandring
East is East

Quiz
Hvad refererer navnet 'Mifune' til i Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google