CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
Nordisk Film, Foto: Erik Aavatsmark
 
Mere info

Filmografi

Rami og Julie (1988)

Sort høst (1993

Kun en pige (1995)

De største helte (1996)

Hannibal og Jerry (1997)

De største helte (1997)

Festen (1998)

Idioterne (1998)

Den eneste ene (1999)

Mifunes sidste sang (1999)

Max (2000)

Dancer in the Dark (2000)

Elsker dig for evigt (2002)

OKAY (2002)

Rembrandt (2003)


Læs også...
Nyheder:
11-09-06:
Produktionsstøtte til film af Paprika Steen
14-12-04:
Robert-dysten 2005 er åbnet
21-09-04:
Finalisterne klar til årets European Film Awards
12-07-04:
Festival-pris til Karen-Lise Mynster
09-07-04:
Anders Thomas Jensen optager med stjernebesætning
25-06-04:
Ché Guevaras motorcykel-dagbog åbner CIFF
22-04-04:
Lad de små børn til festival i Karlovy Vary
19-01-04:
Bodil-nomineringerne 2004
12-06-03:
Ridder Mads laver film med Bruckheimer
03-02-03:
Steen scorede en Robert til hver hånd
24-01-03:
Paprika Steen får støtte til instruktørdebut
 
Anmeldelser:
17-10-05:
Adams æbler
24-11-04:
Lad de små børn
04-08-04:
Forbrydelser
02-07-04:
Hannibal & Jerry
03-03-04:
Rembrandt
26-02-03:
Elsker dig for evigt
27-09-02:
OKAY
 
Premiereinterview: Paprika Steen
 
 
Skrevet den 26/3-2004 af Via Christensen
 
 
Med sin debutfilm som instruktør, Lad de små børn viser den populære, hurtigtsnakkende skuespiller Paprika Steen nye sider af sig selv. Filmen er rolig og dvælende, replikkerne reduceret til et minimum, og humoren fin og underspillet. Cinemazone.dk mødte hende til en snak om filmen og om hendes nye rolle som instruktør.


Copyright:
Nordisk Film, Foto: Erik Aavatsmark
Hvordan opstod ideen til Lad de små børn?
Jeg har længe haft lyst til at blive instruktør, men har ikke rigtig turdet gøre så meget ved det. Men så en dag under optagelserne til OKAY – i marts 2001 – talte jeg med Kim Fupz Aakeson, som jo er kendt for at have spændende ting liggende i sin skrivebordsskuffe, og endte med at spørge ham: Vil du lave en film med mig? Så sendte han mig en synopsis, og jeg vidste med det samme at det var den film jeg ville lave.
Siden har meget ændret sig. Kim og jeg har haft mange samtaler om filmen, og vi har haft et vældig godt samarbejde. Men jeg skrev ikke en linje, det var kun ham der førte pennen.

Det er en anderledes Paprika Steen vi fornemmer bag Lad de små børn end den hurtigtsnakkende skuespiller vi kender fra film som Den eneste ene og OKAY.
I Danmark har vi det her behov for at definere folk med tre-fire ord. Men det ene udelukker jo ikke det andet. Jeg har også en anden side, og den bruger jeg i øvrigt også når jeg arbejder som skuespiller.
Film er fremfor alt et visuelt medie. Dramaet i en film ligger ikke i dialogen, men i pauserne, i den måde skuespillerne ser på hinanden, når de ikke taler. Det ligger ikke i ordene. Jeg føler mig meget i tone med Lad de små børn, selv om det er en film der næsten helt fortælles i billeder, og hvor der ikke tales ret meget. I denne film foregår alt i publikum. Der er ikke ord som fortæller publikum hvordan tingene skal forstås. Publikum bestemmer selv hvad de vil lægge i filmen, om de vil lade sig rive med.


Copyright:
Nordisk Film, Foto: Erik Aavatsmark
Hvordan valgte du skuespillerne?
Det tog lang tid, og jeg prøvefilmede mange – lige med undtagelse af Søren (Pilmark, red.) og Lena (Endre, red.). Skuespillerne er sammensat efter hvordan de klædte hinanden i filmen. Men de er også valgt ud fra at kameraet kan dvæle ved dem. De skulle have ansigter der var så udtryksfulde at de kunne sige meget uden ord. Det var også vigtigt at vi kunne forstå hinanden og tale om filmen og figurerne.
Mads Mikkelsen var med et langt stykke ad vejen. Men så fik han en vigtig filmrolle i USA og sprang fra. Der var jeg lidt ude at skide! Jeg kunne ikke finde en der kunne erstatte ham. En som passede ind og var den rigtige for Sofie (Gråbøl, red.) og de andre. Men så pludselig kom Mikael Birkkjær ned fra himlen. Han har sådan et klassisk, straight ansigt. Han ser ikke snørklet ud. Og så er han smuk – det syntes jeg var vigtigt, for det er en usmuk historie. På samme måde har jeg valgt at gøre filmen visuelt smuk.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken film er ikke baseret på et værk af Philip K. Dick?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google