CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Matrix og ulydighedens evangelium
af Rune Engelbreth Larsen
Forlaget Bindslev, 2004
128 sider, 128,-


Bogens kapitler
1. HVAD ER MATRIX?
– Matrix og Wachowski-brødrene
– Maskinen og mennesket
– Den metafysiske filmrevolution

2. MATRIX OG MESSIANISMENS GENKOMST
– Neo og Kristus
– Arkitekten og Demiurgen
– Oraklet og Slangen

3. MATRIX OG MYTOLOGIENS REKONSTRUKTION
– Programmører og guder
– Neo og Vishnu
– Yin og Jahwe

4. MATRIX OG VIRKELIGHEDENS REETABLERING
– Det hyperreelle blændværk
– Den utilgængelige virkelighed
– Den paradoksale verden

5. MATRIX OG MENINGEN MED GALSKABEN
– Tro, håb og kærlighed
– Oprørets cyklus
– Ulydighedens evangelium


Læs også...
Anmeldelser:
02-04-04:
The Matrix Revolutions
10-10-03:
The Matrix Reloaded
04-12-01:
The Matrix Revisited
 
Artikler:
22-12-04:
DVD-box: The Ultimate Matrix Collection
07-04-04:
Interview: Jada Pinkett Smith
19-05-03:
De mystiske Wachowski-brødre
19-05-03:
The Matrix: Fremtidens mode
19-05-03:
The Matrix skyder igen med skarpt
 
Boganmeldelse: Matrix og ulydighedens evangelium
 
Forklaring eller partiprogram? Vi har kigget nærmere på den nye bog om Matrix-trilogien.
 
Skrevet den 7/4-2004 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Forlaget Bindslev har timet udgivelsen af ”Matrix og ulydighedens evangelium” godt, for det er netop nu, hvor trilogien er komplet på dvd, at vi har brug for en grundig forklaring af universet.

Rune Engelbreth Larsen var en af grundlæggerne af Tidsskriftet Faklen, som i sin tid kom til verden med heftig debat i kølvandet. Debatten er efterfølgende stilnet noget af og tidsskriftet lever roligt videre med debatartikler fra en strengt humanistisk synsvinkel. Denne synsvinkel udgør også hovedhjørnestenen i Engelbreth Larsens virke som debattør, forfatter og folketingskandidat for Minoritetspartiet – og det er en god viden at tage med i bagagen, når man kaster sig over hans seneste bog, ”Matrix og ulydighedens evangelium”.


Copyright:
Forlaget Bindslev
Bogen er en metodisk og grundig gennemgang af de tre film i Matrix-trilogien og fungerer som en slags akademisk detektivroman, hvor han sindigt og med stort overblik afprøver en teori efter hinanden i forsøget på at komme ind til hjertet af Wachowski-brødrenes historie. Det instruerende brødrepar har gjort en dyd ud af ikke at give interviews omkring Matrix-trilogien, og det har overladt fanskaren til et hav af diskussioner om meningen med det hele - og med garanti også skubbet mange interesserede væk.

Rune Engelbreth Larsen holder dog fast i trilogien, når han afprøver de store religiøse myter mod fortællingen, men gang på gang undslipper Neo & Co. alligevel, når det, som ligner en mulig tolkningsnøgle, bliver opløst af andre tråde i historien. Projektet ser ud til at mislykkes, da Engelbreth Larsen tilsyneladende hiver en trumf op af lommen.

Forklaringerne i bogen er lange og præget af et akademisk sprog, der kræver nogen tilvænning for uvante øjne, men der er gjort et godt arbejde med at opsummere og opridse tidligere konklusioner undervejs, så selv yngre læsere end forfatteren selv kan holde fast i oplevelsen. Hvis man læser mere på niveau med bogen bliver gentagelserne en anelse forstyrrende, og trods bogens overskuelige længde føles den i passager lidt til den langsomme side – ikke helt ulig trilogien selv, der også havde en tendens til at fortabe sig i småsnak.

Når man studerer forfatterens politiske program genfinder man mange af de samme tankegange, som præger den konkluderende læsning af filmtrilogien – det skal man ikke lægge for meget i, når der er tale om interessant og udfordrende læsning som i dette tilfælde, men det er dog værd at notere sig, at det på ingen måder er den absolutte sandhed om Matrix-trilogien, der serveres her – blot en entusiastisk, medlevende og ofte overbevisende tolkning fra en mand med en personlig overbevisning.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet what is the matrix?:
 
The Matrix Revolutions
Interview: Jada Pinkett Smith
The Matrix Reloaded
De mystiske Wachowski-brødre
Animatrix
The Matrix Revisited
The Matrix: Fremtidens mode

Quiz
Hvem kaldte Arnold Schwarzennger for "the most perfectly developed man in the history of the world"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google