CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Grand Theft Parsons

USA, Irland, 2003
35mm, 88 min.
Engelsk uden undertekster

Instruktør: David Caffrey
Manus: Jeremy Drysdale
Kamera: Bob Hayes
Klip/Edit: Mary Finlay, Alan Roberts
Med: Johnny Knoxville, Christina Applegate, Robert Forster
Producer: Frank Mannion
Produktion: Swipe Films

Læs også...
Anmeldelser:
06-06-05:
Grand Theft Parsons
 
Artikler:
03-04-04:
Natfilm '04: Interview med Jan Krüger
03-04-04:
Natfilm '04: Kritikerprisen
30-03-04:
Natfilm '04: Melodramaets mester
28-03-04:
NatFilm ’04: Musik i natten
26-03-04:
Natfilm '04: Interview med Christian Petzold
26-03-04:
Natfilm '04: Made in British
 
70erne genskabt
 
- en samtale med David Caffrey
 
Skrevet den 14/4-2004 af Christian Hansen
 
 
”Hvordan genskaber man 70erne på film?”, spurgte CinemaZone.dk. ”Giv Robert Forster en rolle i filmen” svarede den irsk-engelske instruktør David Caffrey, hvis film Grand Theft Parsons var et lille hit på NatFilm Festivalen.

Countrymusikeren Gram Parsons døde i 1973, 26 år gammel. Et par måneder forinden havde han indgået følgende pagt med sin roadmanager Phil Kaufman: Hvis en af dem døde, skulle den anden brænde liget af i Joshua Tree – et område de begge følte sig nært knyttet til. Efter Parsons’ død holdt Kaufman sit løfte. Han stjal liget i L.A.’s lufthavn og kørte, forfulgt af politiet, Parsons’ far og Parsons’ kæreste, ind i Joshua Tree og satte ild til sin ven. Denne historie har den 35-årige irsk-engelske instruktør David Caffrey (Divorcing Jack, On the Nose) forvandlet til en fin lille roadmovie, der endvidere er et ganske godt tidsbillede. Johnny Knoxville spiller Kaufman, Christina Applegate spiller kæresten, Michael Shannon spiller hippien, der hjælper Kaufman og Robert Forster spreder autentisk 70er-stemning i rollen som Parsons’ far.

Fra David Caffreys roadmovie Grand Theft Parsons
Copyright:
Natfilm Festival
Tømmermænd på NatFilm Festivalen
Jeg mødte David Caffrey på Hotel Phoenix i København på NatFilm Festivalens næstsidste dag. Vi var begge lettere tømmermændsramte, så han skyndte sig at hente vand i hotellets bar. Fjernsynet i hjørnet viste FA cup-semifinalen Manchester United-Arsenal. Vi lagde derfor ud med at snakke fodbold og drikke vand. Efterhånden lykkedes det mig dog at dreje den hyggelige samtale hen på Gram Parsons og Grand Theft Parsons.

Er du en stor Gram Parsons-fan, der nu langt om længe har fået lov til at lave filmen?
”Der skete det for mig, at jeg var nede i min fars hus i Frankrig. Han var på det tidspunkt ved at spille en masse lp’er over på cd. Det er en slags hobby for ham. Jeg kiggede pladerne gennem. Der var plader som ”Sweetheart Of The Rodeo”, ”Grievous Angel” og ”GP” (Gram Parsons-lp’er, red.), plus en masse Byrds-plader. Han spillede pladerne og jeg lyttede nysgerrigt og udforskede samlingen. Det var fedt at se alle disse albums på vinyl. Det var faktisk min første introduktion til Gram Parsons.”

Hvornår var det?
”Det er nok omkring tre år siden. Jeg havde nok hørt nogle numre før dette tidspunkt, men jeg vidste ikke hvad numrene hed. Filmen kom så i stand ved et møde med manuskriptforfatteren Jeremy Drysdale. Han sagde, at han arbejdede på flere historier. En af dem var Gram Parsons-historien. Ingen af os var interesseret i en biografisk film eller en rockumentary. Vi ville have en bestemt vinkel, og den vinkel var legenden om roadmanageren, der stjal liget og fragtede det ind i Joshua Tree. Jeremy kontaktede derfor Phil Kaufman og tog til Nashville og besøgte ham. Phil var ikke lige til at overtale. Det var over 30 år siden det var sket. Han var i mellemtiden blevet kontaktet af mange folk, der ville filmatisere historien, men ingen af projekterne havde sagt ham noget. Men Jeremy blev hos ham i tre dage og fik ham overbevist om, at vi ville lave en film, der var historien værdig.”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet NatFilm '04:
 
Natfilm 2004: Publikum vil ha' Metallica!
Natfilm '04: Kritikerprisen
Natfilm '04: Interview med Jan Krüger
Natfilm '04: Melodramaets mester
NatFilm ’04: Musik i natten
Natfilm '04: Interview med Christian Petzold
Natfilm '04: Made in German
Natfilm '04: Made in British
Tom Ripleys spil
NatFilm'04 Christian Petzold – store emner, små midler
Natfilm '04: Rock Hudson
15 års NatFilm – interview med Kim Foss
NatFilm-programmet på gaden
Kitano launcher NatFilm ´04
Rock Hudson er NatFilmstjerne 2004

Quiz
Hvor kommer Björk fra, som spillede hovedrollen i Lars von Triers Dancer in the Dark fra 2000?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google