CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Trivia:


Emmy Rossum er født i New York den 12. september 1986
Hendes fulde navn er Emmanuelle Grey Rossum

Fra hun var 7 til 12 år optrådte hun i over 20 forskellige operaer på The Metropolitan Opera, hvor hun sang på fem forskellige sprog.

Hun har blandt andet arbejdet sammen med Placido Domingo, Denyce Graves, Angela Gheorghui og Dimitri Hvorostovsky, der betragtes som nogle af verdens førende operasangere.

Læs også...
Nyheder:
06-06-05:
Petersens Poseidon søsættes
21-02-05:
Guldbjørn til sydafrikansk film
13-01-05:
Vinderne af Broadcast Film Critics Awards
01-06-04:
Box Office uge 22: Shrek overlever tornado
18-12-03:
Mystic River fører Critics Choice Awards
 
Anmeldelser:
21-06-05:
The Phantom of the Opera
12-10-04:
The Day After Tomorrow
08-06-04:
Mystic River
 
Artikler:
02-06-04:
Premiereinterview: Jake Gyllenhaal
31-05-04:
Premiereinterview: Roland Emmerich
30-05-04:
Premiereinterview: Jeffrey Nachmanoff
 
Premiereinterview: Emmy Rossum
 
- The Day After Tomorrows unge stjernefrø
 
Skrevet den 28/5-2004 af Lisa Brygger
 
 
"Fryser du ikke?"
Vi befinder os i Paris, lørdag den 8. maj på Hotel Meurice, midt imellem Lovure Museet og Concorde pladsen. I en rimelig lækker luksussuite på 1. sal er en lille nips kaldet Emmy Rossum lige trådt ind af døren iført en meget lille sommerkjole, og da det har regnet hele dagen i Paris kan undertegnede ikke lade være med at lege storesøster og spørge bekymret til hendes velfærd. Det viser sig, at frk. Rossum dog er hårdfør. "Nej, nej, jeg har det fint, det her er ingenting. Da vi optog den her film var det koldt, rigtig koldt."
I vores uddelte pressemateriale stod der godt nok noget med, at optagelserne fandt sted under den hårdeste vinter i nyere tid i Montreal - Rossum spilder tilsyneladende ingen tid med at komme i gang. "Indenfor var vi våde og kolde hele tiden, men det gjorde det så også lettere at leve sig ind i rollen", smiler Rossum. "Bare scenen alene uden foran biblioteket tog 2½ uge at indspille, med en instruktør, der er absolut fantastisk, men en total perfektionist. 'Gør det igen, gør det igen, gør det igen', hele dagen lang."
Min hollandske sidemand vil vide, om der ikke var nogen der blev syge? "Som professionel skuespiller har man ikke tid til at blive syg" svarer Emmy, "og der blev passet godt på os."

Rossum med medspillerne Arjay Smith og Jake Gyllenhaal (th) - i en af deres få scener, hvor de ikke er forfrosne og gennembrødte

Copyright:
Fox Film
Startede karrieren som 7-årig
Derefter fortæller hun lidt om sin baggrund. Som 7-årig blev hun optaget i børnekoret på The Metropolitan Opera i New York, hvilket hun i dag ser tilbage på som "en fantastisk mulighed", for træningen på teatret gav hende både erfaring i at stå på scenen og lærte hende at forberedelse er altafgørende. "Når man laver teater er der ingen 'anden optagelse', det hele skal klappe første gang, ikke ligesom her hvor der er 500 optagelser", pjatter hun.

To på én gang
CZ: "Du har for nyligt arbejdet sammen med Clint Eastwood, som netop er kendt for at bruge få optagelser?"
ER: "Ja, og der var ingen prøveoptagelser, eller meget få i hvert fald."
CZ: "Og du optog disse to film lige efter hinanden, det må have været lidt af en omvæltning?"
ER: "Faktisk blev de to film optaget samtidig. Mystic River blev optaget i Boston og den her i Montreal, New York og Los Angeles. Men jeg var kun i Boston i to uger. Men det var en kæmpe omvæltning, fordi filmene er vidt forskellige. Mystic River var en langt mere intim film, også på grund af dens emne, og man fik et meget personligt forhold til instruktøren og de andre skuespillere."
CZ: "Og settet var meget mindre?"
ER: "Meget mindre og meget dæmpet. Derimod var det her set [Day After-settet] det største jeg nogensinde har været på. Til min første scene havde de bygget fire af New Yorks gader i en lagerbygning i Montreal og der var 700 statister og stuntmen, og så oversvømmede de det hele. Roland Emmerich instruerede over et højtaleranlæg, så det var lidt sært at flyve frem og tilbage mellem de to sets. Miljøerne var diametrale modsætninger og instruktørerne var totalt forskellige ligeledes. Så hver gang var 'OK, hvem er jeg i dag'."
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet The Day After Tomorrow:
 
Premiereinterview: Jake Gyllenhaal
Premiereinterview: Roland Emmerich
Premiereinterview: Jeffrey Nachmanoff
The Day After Tomorrow

Quiz
Hvilken fransk skuespiller må lade som om han er bøsse for ikke at blive fyret i Le Placard - Ud af skabet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google