CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Biografi:

Jeffrey Nachmanoff er født i Arlington i staten Virginia. Da han gik på college [Harvard, hvor han studerede engelsk litteratur og kunsthistorie] lavede han research på et projekt ved at rejse rundt med et cirkus. Efter sommeren lavede han en fotobog over rejsen, hvilket fik en af hans professorer til at foreslå, at han lavede en dokumentarfilm over emnet.

Året efter søgte Nachmanoff optagelse på USCs School of Cinema-Television, hvorfra han fik sin eksamen i 1994.

Mens han gik på skolen lavede han The Big Gig (93), hvilket skaffede ham en agent i Hollywood. Men det var først da producer Scott Rudin købte rettighederne til et af hans manuskripter, at han begyndte af skrive professionelt.

Tidligere havde havde han arbejdet som filmklipper og under sin uddannelse havde han fokuseret mest på fotografering. Et stipendium fra Eastman/Kodak havde betalt for skolegangen.

Læs også...
Nyheder:
21-02-05:
Guldbjørn til sydafrikansk film
21-07-04:
Emmerich sikrer Nachmanoff til politisk thriller
01-06-04:
Box Office uge 22: Shrek overlever tornado
 
Anmeldelser:
06-04-09:
Traitor
12-10-04:
The Day After Tomorrow
 
Artikler:
02-06-04:
Premiereinterview: Jake Gyllenhaal
31-05-04:
Premiereinterview: Roland Emmerich
28-05-04:
Premiereinterview: Emmy Rossum
 
Premiereinterview: Jeffrey Nachmanoff
 
- forfatteren bag The Day After Tomorrow
 
Skrevet den 30/5-2004 af Lisa Brygger
 
 
"Er der nogen, der vil have te?"
Spørgsmålet kommer fra en relativt lavstammet person, der har en vis lighed med Tom Cruise. Med et meget stort hvidt smil bliver vi hermed præsenteret for den ene af manuskriptforfatterne til The Day After Tomorrow, Jeffrey Nachmanoff, der med en tebakke i hånden netop er trådt ind i lokalet. Den hollandske journalist lægger ud med at spørge om Nachmanoffs tidligere projekter, og det viser sig, at han har skrevet op til flere manuskripter uden at få dem filmatiseret. "Ja, så dem kan vi ikke tale om", joker han. "Jamen er det ikke frustrerende", fortsætter hollænderen. "Jo selvfølgelig er det frustrerende, men i mit tilfælde blev jeg betalt for at skrive – af studierne – og alligevel er det en vanskelig proces, som vel nok er en del af jobbet. Men da masser af folk, i hvert fald i USA, gerne vil være manuskriptforfattere, så det er bare et spørgsmål om, hvor meget man vil det. Du kan enten blive ved eller du kan give op."
Det gjorde Nachmanoff altså ikke, og her sidder han så og snakker med en håndfuld europæiske journalister, der gerne vil vide, hvordan kan kom til at samarbejde med Roland Emmerich. Han fortæller, at hans sidste manuskript faldt i hænderne på producer Mark Gordon, der var gået i gang med at forberede Emmerichs næste film. Gordon kunne godt lide historien og ikke mindst skrivestilen, så han foreslog Emmerich at bruge Nachmanoff.

Den specialdesignede kolde storm The Super Freeze

Copyright:
Fox Film
Idéen
The Day After Tomorrow er løst baseret på en idé Roland Emmerich fik fra Art Bell og Whitley Striebers bog "The Coming Global Superstorm". Min ivrige sidemand vil nu vide, hvor meget af filmen han og Emmerich har taget fra bogen. Nachmanoff forklarer, at "bogen er en slags pop-videnskabsdrejebog uden en decideret begyndelse og slutning". En blanding af fakta og fiktion. Han har tillige mødt forfatteren Whitley Strieber, "en interessant fyr, der tror på aliens og det hele, så han er lidt langt ude, men scenariet med klimaændringer har han researchet meget grundigt", fortæller han videre, "og det var den del af historien vi brugte."

Gæt & viden
Herefter rabler Nachmanoff videre om iskernerne, der i 80erne blev udboret i Grønland, og hvordan man i dem har kunnet aflæse vores klimaændringer helt tilbage til den sidste istid for titusind år siden. Det er tydeligt, at emnet interesserer ham, men i første mulige pause afbryder jeg ham alligevel med spørgsmålet: "Men konsulterede I nogle videnskabsfolk?"
JN: "Det gjorde vi, men ingen ved rigtig noget. Vi var jo ikke til stede for titusind år siden. Videnskaben siger, at en istid først vil komme om mindst hundrede år, og det kan – måske - være drivhuseffekten, der sætter den i gang. Vores forskellige uvejrssituationer i filmen er estimerede gæt, men skulle det ske, gætter eksperterne på at ekstreme vejrændringer vil ske, og de vil være frygtelig voldsomme. Vi har selvfølgelig ændret tidsperioden og vi fandt også på fænomenet The Super Freeze, men den basale idé, om hvordan klimaet skulle ændre sig, er baseret på virkelighedens videnskab."
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet The Day After Tomorrow:
 
Premiereinterview: Jake Gyllenhaal
Premiereinterview: Roland Emmerich
Premiereinterview: Emmy Rossum
The Day After Tomorrow

Quiz
Hvilken film er ikke baseret på et værk af Philip K. Dick?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google