CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
De danske vindere


Grand Prix
Catherine Asmussens Ghettoprinsesser

Bedste novellefilm
Michael W. Horstens Tilbage til byen

Bedste portrætfilm
Ole Roos’ Ib Schønberg

Bedste dokumentarfilm
Tómas Gislasons Den højeste straf





Læs også...
Nyheder:
16-02-04:
Lille pris til Lille Far i Berlin
12-01-04:
Tilmelding til Odense Film Festival '04
17-08-03:
Odense Film Festival 2003: Vindere
 
Artikler:
06-08-03:
Odense Film Festival 2003
 
Odense FF 2000: Børnefilm var bedst
 
Odense Film Festival - prisvindere
 
Skrevet den 20/8-2000 af Kristoffer Friis Sørensen
 
 
Der var både overraskelser og det forventede ved prisuddelingen på Odense Film Festival, som stoppede i lørdags.


Det var lidt af en overraskelse, da den nationale jury i går kårede Catherine Asmussens børnefilm Ghettoprinsesser med Odense Film Festivals store pris. Derimod var det forventet, at Ole Roos’ Ib Schønberg fik prisen som bedste portrætfilm, og Tómas Gislason Den højeste straf vandt kategorien ”bedste dokumentarfilm”.

Det flerkulturelle fællesskab
Den nationale jury, som består af den færøske instruktør Katrin Ottarsdóttir, den svenske producer Anne Ingvar og Den Danske Filmskoles rektor Poul Nesgaard, gav måske lidt overraskende Grand Prix – en Klods Hans-statuette udført af billedhuggeren Sys Svinding og et kontantbeløb på 25.000 kroner – til en børnefilm. I juryens motivering hedder det om filmen om to 10-årige piger, som er slyngveninder, skønt de har forskellig etnisk og religiøs baggrund: ”Gennem instruktørens intuitive kunstneriske talent skildres det flerkulturelle fællesskab mellem børn af forskellig etnisk og religiøs afstamning med en sjælden autencitet og indlevelse, som nedbryder fordomme og skaber tro på fremtiden. En fortælling af stor skønhed.”


Bedste portræt
Filmen om den store danske ’ibbermand’, Ib Schønberg af Ole Roos vandt som ventet for bedste portrætfilm. Den pris er på 10.000 kroner samt en statuette. Juryen sagde i den forbindelse, at ”instruktøren med kirugisk præcision har skabt et usædvanligt portræt af en af Danmarks mest folkekære skuespillere. Til trods for at Ole Roos kun anvender eksisterende filmmateriale, har han skabt et nyt og selvstændigt kunstværk.” Portrætfilmen, som er af spillefilmslængde, får snart biografpremiere.

Børnefilm – bedste novellefilm
En overraskelse var det nok også, at prisen for bedste novellefilm – 10.000 kroner og en statuette – gik til Michael W. Horstens Tilbage til byen, som ifølge juryen ”lever op til dansk films rige børnefilmtraditioner med tro på det enkelte menneske, samspillet og autenticiteten. En konsekvent fortalt historie, som med humor og enkelhed skildrer mødet mellem to piger, som trods forskellige baggrund udvikler et stærkt venskab.” I samme kategori var der konkurrence fra både filmkollektivet SUPER16 med Gaven og Den jyske forbindelse og fra Lars Christiansens Bag om Fremviseren samt Charlotte Sachs Bostrups On the Road.

Dokumentaristisk symfoni
En overraskelse er det ikke, at juryen fandt Tómas Gislasons dokumentarfilm om kommunisten Arne Munch-Petersen for den bedste. Den sagde:”…en dokumentarisk symfoni, som spænder fra komedie over den nøgterne rejsebeskrivelse gennem tid og sted til tragedie…”
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Malene Kløcker
3-9-2007 20:12
Jeg var inde og se Anna Treimans "Gaven" og synes impelthen dne vra så god, den fangede,. Ligesom Marts (også Super 16) gjorde, den rørte mig virkeligt dybt, men på en helt anden måde ..

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken film vandt Oscaren for 'bedste film' i 2002?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google