CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
 
Mere info
Fatih Akin
Tyrkisk instruktør. 31 år. Født og opvokset i Tyskland. Mod muren er Fatih Akins fjerde spillefilm og store internationale gennembrud. Udover Berlin-festivalens hovedpris Guldbjørnen modtog filmen hovedparten af de nationale tyske filmpriser i 2004. Akin har desuden lavet to kortfilm og en række dokumentarprojekter.

Mod muren
Vi befinder os i Hamborg. Den 40-årige enspænder Cahit har isoleret sig fra sit tyrkiske ophav, og dyrker i stedet punkmusik, druk, stoffer, sex og slagsmål. På en lukket afdeling møder han den selvmorderiske, 19-årige og ligeledes tyrkiske Sibel, der vil gøre alt for at blive fri fra forældrenes og traditionernes snærende bånd. Hendes eneste mulighed er at finde en mand at gifte sig med. Familien acceptere ægteskabet, uden at vide, at Sibels drøm om den ultimative frihed også vil blive realiseret.
Men som bedst som friheden udfolder sig for to frustrerede og desperate karakterer, synker de længere og længere ned, og filmen tager for alvor form som en stærk og desperat historie om kærlighed og identitet.

Arabesk
Ordet betyder på tyrkisk "arabisk-agtigt", og betegner en tyrkisk kulturstrøm, med udgangspunkt i en musikgenre i 70'erne, inspireret af 40'ernes egyptiske filmmusik, den romantiske sanggenre sarki og arabisk og indisk populærmusik, tilsat vestlige undertoner og produktionsteknik. siden 1970'erne er arabesk blevet udvidet til også at indbefatte bl.a. film, idoldyrkelse, filmstjerner, pizzaer og tingeltangel. Tematisk dyrker arabesk nogle af det tyrkiske samfunds skyggesider, herunder individets personlige og moralske forfald i mødet med storbyens liv.
(se link nedenfor)

Links
Filmens tyske website
L&aelig

Læs også...
Nyheder:
25-04-05:
Bardem, Hayek og Woo med i Cannes-jury
30-12-04:
Tysk-tyrkisk kulturmøde i Cinemateket
14-12-04:
Fra Mod muren til holocaust-drama
14-12-04:
Robert-dysten 2005 er åbnet
13-12-04:
Mod muren kåret som årets europæiske film
17-11-04:
Tyske filmdage i Grand
21-09-04:
Finalisterne klar til årets European Film Awards
22-06-04:
Guldbjørnevinder til tops hos Lola
23-02-04:
Zentropa bag stort Europa-filmprojekt
 
Anmeldelser:
21-03-06:
Mod muren
26-11-04:
Mod muren
 
Artikler:
15-02-04:
Berlin '04: Guldbjørn til tysk/tyrkisk film
 
Premiereinterview: Fatih Akin
 
Den personlige vinkel er et vartegn for den tysk-tyrkiske instruktør Fatih Akin. Og netop skarpheden i den tilgang har dannet grundlaget for Mod Muren, der er et af de senere års stærkeste identitets-dramaer og vinder af hovedprisen på årets Berlin-festival.
 
Skrevet den 25/11-2004 af Jesper Vestergaard
 
 
Efter flere forsøg lykkes det endelig at komme igennem på telefonen til 31-årige Fatih Akin i Tyskland. Den har været noget nær glødende, siden han i februar modtog Guldbjørnen, Berlin-festivalens hovedpris. På den ene side med producenter med tilbud om nye projekter, og på den anden journalister på jagt efter stof til de skandalehistorier, som ifølge instruktøren er blevet fabrikeret i kølvandet på succesen for det eksplosive tysk-tyrkiske drama, der handler om den omkring 40-årige tyrkiske punk-type Cahit, der lever i Hamborg og hjælper den kun 19-årige Sibel ved at gifte sig med hende, så hun kan slippe fri af familiens og traditionernes snærende bånd.

"Det handler om frygt. De tyske medier ville virkelig gerne se scener med vilde, arrige tyrkere, der sprænger biografer i luften. Efter 9/11 og Den Kolde Krigs afslutning handler det for dem om at forsøge at finde et fjendebillede i den arabiske verden. Og det handler om at bruge fordomme til at skabe frygt," mener Akin og fortæller, hvordan medierne ligefrem har fabrikeret historier om bombermænd i tyrkiske biografer, der ville standse filmen på grund af dens angiveligt provokerende historie: "Sandheden er, at de fleste tyrkiske publikummer, specielt i Tyrkiet faktisk, har taget filmen ret afslappet. Vi befinder os i det 21. århundrede, men medierne tager stadig udgangspunkt i deres fordomme".

Filmens to desperadoer, Cahit og Sibel spillet af Sibel Kekilli og Birol Ünel.
Musikken før manuskriptet
Historien om den kvindelige hovedrolleindehaver Sibel Kekillis fortid som pornoskuespillerinde kommer vi slet ikke ind på. Selvom det sprøjter med blod, stoffer, vold og sex igennem det hårdtslående drama, handler nemlig på ingen måde om at provokere for Akin:
"Hvis jeg havde villet lave en provokerende film, så var jeg gået langt videre. Sex og stoffer er normale ting i karakterernes omgivelser, ligesom de er det i mine egne. Vold på film er der heller ikke noget unormalt ved. Den kommer fra karaktererne som en del af dramaturgien."

Men hvad er så baggrunden for det stærke og effektive drama, der har bragt både sind i kog og publikum og anmeldere sammen om klapsalver? Det startede med musikken, bl.a. Depeche Mode-klassikeren "I Feel You" og The The's "Lonely Planet", som er med i filmen:
"Musikken var der før manuskriptet. Midt i halvfemserne hørte jeg meget vestlig punk og rock, og det begyndte at gå op for mig, at en del af teksterne havde ret meget tilfældes med den tyrkiske arabeskmusik. Begge dele udtrykker ideen om at skade sig selv for at mærke, at man er i live. Det vidste jeg, at jeg ville komme til at bruge, og det blev siden hen et af filmens basale koncepter, at Cahit ville repræsentere den vestlige punk, mens Sibel ville repræsentere den tyrkiske arabesk-musik," forklarer Akin.

Genopdagelsen af tyrkisk film
Selve historien er blevet formet igennem de sidste syv-otte år efter at have samlet ideer og anektdoter. Blandt udgangspunkterne er desuden, at Akin selv engang oplevede at blive friet til af en veninde, for at hun kunne slippe fri af sin familie, samt mødet med filmens mandlige hovedrolleindehaver Birol Ünel, som historien kom til at udvikle sig som en orkan omkring.

Den personlige vinkel er i det hele taget helt central for Fatih Akin. Og selvom Mod muren er hans fjerde spillefilm, har den i høj grad været med til at forme hans personlige stil:
"Jeg var virkelig træt af amerikanske film og også europæiske efterhånden. Der var kun danske film og nogle få tyske, som havde lidt at byde på. Jo ældre du bliver, jo mere prøver du også at finde din egen stil. Og en af de ting jeg genopdagede var både nye og gamle tyrkiske film, som jeg stort set havde mistet fornemmelsen af. Det væsentlige ved genopdagelsen af den tyrkiske filmtradition var ideen om, at man kan lave virkeligt gode film for få penge. Det handler ikke om penge, det handler om frihed. En stor del af den her film er da også opstået på grund af tilfældigheder og improvisationer".

Blandt inspirationskilderne nævner Fatih Akin film som Zeki Demirkubuz' Masumiyet (1997), Nuri Bilge Ceylans Uzak (2002) og Yilmaz Güneys film, herunder Yol (1982).

"Hvis jeg havde villet lave en provokerende film, så var jeg gået langt videre. Sex og stoffer er normale ting i karakterernes omgivelser, ligesom de er det i mine egne," fortæller instruktøren Fatih Akin.
Holder fat i det personlige
Selvom han har fået et væld af tilbud om nye projekter, er der ingen tvivl for Akin om, at han fortsat vil tage udgangspunkt i den personlige vinkel og fortælle sine historier med udgangspunkt i sig selv.
"Filmene bliver ganske enkelt stærkere af det. Så det vil jeg fortsætte med, også selv det måske kommer til at tage nogle flere år", fastslår han: "Netop nu er jeg i gang med ved at klippe en dokumentarfilm, Crossing the Bridge, der handler om lyden af Istanbul. Den er med 30 musikere med helt forskellige baggrunde, sigøjnere, hiphoppere, suffier, kurdere osv., hver af dem repræsenterer et af byens ansigter. Derudover skriver jeg på et manuskript til en film Yilmaz Güney," fortæller han og fortsætter:

"Jo mere jeg arbejder, jo mere tid bruger jeg i Tyrkiet nu. Tidligere var jeg der kun på ferier, men når man arbejder et sted, opdager man meget mere. Jeg kan godt lide at mikse og kombinere det tyske og tyrkiske. Det burde i det hele taget være ideen med Europa, at bringe kulturer sammen og skabe en ny kultur, i stedet for at prøve at opsluge hinandens. Nu har vi både nettet og billige flybilletter, så man behøver ikke kun at arbejde indenfor sine egne grænser."

Mod muren har dansk biografpremiere den 26. november.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Mod Muren:
 
Mod muren
Mod muren kåret som årets europæiske film
Guldbjørnevinder til tops hos Lola
Berlin '04: Guldbjørn til tysk/tyrkisk film

Quiz
Hvem spillede The Doors i Oliver Stones film af samme navn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google