CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Punk:rock:doX
3 udvalgte musikfilm på cph:dox

Kill Your Idols
USA, 2003
75 min
Engelsk uden undertekster
Instruktør: S.A. Crary

Husets Biograf
Torsdag 11/11
Kl. 21:00

Cinemateket
Fredag 12/11
Kl. 22:15


Dig
USA, 2003
110 min
Engelsk uden undertekster
Instruktør: Ondi Timoner

Grand
Torsdag 11/11
Kl. 21:30

Dagmar
Lørdag 13/11
Kl. 23:45


Silver Rockets / Kool Things - 20 Years of Sonic Youth
Tyskland, 2002
55 min.
Engelsk uden undertekster
Instruktør: Christopher Dreher

Cinemateket
Tordag 11/11
Kl. 22:00

Gloria
Fredag 12/11
Kl. 23:00

Links
cph:dox

Læs også...
Nyheder:
05-07-04:
White Stripes: nej, Tupac: ja
27-05-04:
Biografisk film om Nico på vej
 
Anmeldelser:
07-02-05:
Demonlover
 
Artikler:
13-11-04:
CPH:DOX '04: The Fox Factor
07-11-04:
CPH:DOX '04: Nærbilleder af de magiske enere
06-11-04:
CPH:DOX '04: En virkelighed større end vestens
05-11-04:
CPH:DOX '04: These so-called documentaries
 
CPH:DOX '04: Enjoy your darlings, kill your idols
 
Fra bunden i halvfjerdserne og tilbage på toppen i halvfemserne og med larmende ekkoer ind i vores eget årti. Rockens veje er ikke uransalige ifølge tre musikfilm på årets cph:dox festival.
 
Skrevet den 10/11-2004 af Jesper Vestergaard
 
 
Der er langt fra den kortfattede musikalske turistguide til Sonic Youth-land,>Silver Rockets / Kool Things - 20 Years of Sonic Youth til den monumentale rockumentary Dig, der på én gang udfolder den klassiske sex, drugs & rock'n'roll-myte og endevender den amerikanske musikindustri både oppe og nedefra med udgangspunkt i de to halvfemserbands The Dandy Warhols og The Brian Jonestown Massacre.
Stilmæssigt går en rimelig farbar mellemvej gennem en tredje film, der også vises i disse dage på cph:dox, Kill Your Idols, der først portrætterer senhalvfjerdsernes korte, men ikke desto mindre intense, søgen efter et musikalsk nulpunkt i New York med den såkaldte 'no wave'-scene og siden hudfletter det musikalske boom blandt byens nye garagerockbørn.

Fortolkningens tid
Men også indholdsmæssigt går der er fin rød tråd mellem de tre film. Mens Silver Rocket / Kool Things på sin egen absolut usprælske og introducerende facon følger kronologien fra Sonic Youths tidligere dage i New York op til nutidens tilbagevendende trang til stadig at eksperimentere med musikken, byder begge de to øvrige film på en form for rockhistorisk status.
"'Rock'n'roll' befinder sig i en fortolkende fase", lyder det i Kill Your Idols fra Martin Rev, oprindeligt medlem af no wave-duoen Suicide, som dyrkede punken før den blev sat på akkord af bands som Sex Pistols og Ramones. I den anden ende lyder det i Dig fra The Dandy Warhols Courtney Taylor, at hvis man kun lytter til The Brian Jonestown Massacres plader resten af sit liv, så kommer man ikke til at savne noget, fordi der netop i de plader ligger en opsummering af hele rockens historie.

Kill Your Idols!
New Yorks no wave-scene
S.A. Crarys Kill Your Idols lægger stille og roligt ud med introducerende interviews med en række af New Yorks no wave-scenes markante navne, udover Martin Rev, Lydia Lunch, Jim Sclavunos fra Lunch' band Teenage Jesus & the Jerks, Glenn Branca fra Theoretical Girls og Arto Lindsay fra DNA.
"Vi havde ikke råd til at klæde os ud som glamrockerne, og for os handlede det i det hele taget ikke længere om at flygte fra virkeligheden, men om at matche dens rædsler gennem musikken," fortæller Martin Rev, der med Suicide var med til at skabe udgangspunktet for no wave.
"Det handlede om at lave musik helt uden referencer, musik som ikke mindede om noget som helst andet," uddyber Lydia Lunch om scenens bestræbelse, der blandt andet gik ud på at få sine aggressioner ud gennem den mest oprindelige form for musik, så man undgik at komme til at gøre skade på andre.
Igennem en række interviews med no wave-scenens umiddelbare efterfølgere, Blixa Bargeld fra Einstürzende Neubauten, Michael Gira fra Swan, Jim Thirlwell fra Foetus og Thurston Moore og Lee Ranaldo fastslås den ellers umiddelbart radikalt destruktive scenes betydning som en opblomstringsperiode for nye indtryk. Når bunden var nået, kunne det kun gå en vej for det æstetiske udtryk, fremad.

Kill Your Idols
Den lange historiske passage i Kill Your Idols er krydret fint med musik og videoklip, der heldigvis ikke er alt for lange, og interviewene præsenteres i levende og dynamisk klip. For alvor interessant bliver filmen, når den springer 20 år frem til 2002 og tager på en kritisk rundtur iblandt New Yorks "eksperimenterende" garagerockbands, herunder Yeah Yeah Yeahs, Liars, A.R.E. Weapons, Gogol Bordello, Flux Information Sciences og Black Dice.
Der er i forvejen flere gode grunde til at være skeptisk overfor den nyskabende karakter blandt rækken af bands, der igen har sat byen på rockens verdenskort, alligevel virker det stærkt når filmen, frem for blot at ride med på hypen, i stedet lader de gamle rockrotter udfolde deres meninger om scenens tilstand den attitude-søgende og berømmelseshungrende unge. Det er åbenlyst, at de musikalske udfoldelser ikke i samme grad som på deres egen tid bunder i desperation over hverken sig selv eller omgivelserne, men snarere er udtryk for en generation, der frem for nødvendigheden, har muligheden for at lave og lege med musik. Ikke at det gør New Yorker-scenen mindre værd i det store billede, men under alle omstændigheder er det interessant bud på en perspektivering af den herskende selvforståelse blandt en række af bandene og den omtale, der omgiver dem.
Mens filmen stille og roligt drejer omkring sin titel, fra at lade den være en beskrivelse til at blive en opfordring, fremstår den således som noget så efterhånden sjældent som en kritisk musikdokumentar af høj klasse.

Courtney Taylor og Anton Newcombe i Dig
Dig
Noget mindre kritisk udfra en musikhistorisk betragtning er Ondi Timoners Dig. Den er til gengæld skruet fremragende sammen og er en af de stærkeste rockumentaries i mange år. Igennem syv år har Timoner fulgt de to 60'er-fortolkende syrerockbands The Dandy Warhols og The Brian Jonestown Massacre på tværs af USA, fra pladeselskabskontorer til parcelhus-studier, igennem professionelle og personlige op- og nedture og gennem bjerge af kokain og skandaleombruste koncerter.
Med fokus på de to frontfigurer, henholdsvis Courtney Taylor og Anton Newcombe og deres interne venskaber og rivaliseringer, balancerer filmen yderst elegant omkring forsøget på at bevare oprigtigheden og på samme tid også fremstille sit talent i en industri befolket med gribbe. Mens The Dandy Warhols tidligt i karrieren blev signet til et af de store selskaber og man i løbet af filmen følger deres optur mod radiohits og verdens største scener og samtidige problemer med at bevare selvstændigheden, valgte Newcombe og The Brian Jones Massacre at forblive uafhængige og på samme tid bekæmpe den kommercielle industri ved enhver given lejlighed.
Courtney Taylor kommenterer den sammenklippede film i bakspejlet og bliver dermed den, der får de sidste ord. Et umiddelbart ganske fornuftigt valg, når man i løbet af filmen oplever, hvordan det på det personlige plan går rent ned af bakke for Anton Newcombe.
Frem for blot at dyrke myterne om genialitet og galskab, og stort set samtlige rock-klichéer, som de to bands ellers lever fuldt ud op til, fremhæver filmen de to band-historier og de stærke personlige fortællinger, og kommer også meget langt ind under huden på industrien, der omgiver dem. Den kan således anbefales til enhver med interesse i musikfilm og rockmusik.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet CPH:DOX '04:
 
CPH:DOX '04: Delt hovedprisvinder
CPH:DOX '04: The Fox Factor
Darwin's Nightmare vinder årets doku-EFA
Club Transmediale-vjs på cph:dox i aften
CPH:DOX '04: Nærbilleder af de magiske enere
CPH:DOX '04: En virkelighed større end vestens
CPH:DOX '04: These so-called documentaries
cph:dox-programmet er på gaden

Quiz
Hvilken spansk skuespiller inkarnerede den cubanske digter Reinaldo Arenas i Before Night Falls?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google