CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
TV-film:
Prescription: Murder
Ransom for a Dead Man

Episoder i sæson 1:
Murder by the Book
Death Lends a Hand
Dead Weight
Suitable for Framing
Lady in Waiting
Short Fuse
Blueprint for Murder

Tv-serie: Kriminalkommisæren over dem alle
 
Columbo: Hey, I'm sorry. I'm making a pest of myself.
Ken Franklin: Naw!
Columbo: Yes, yes, I am! I know, it's because I keep asking these questions, but I'll tell ya, I can't help myself. It's a habit...
 
Skrevet den 23/11-2004 af Kim Dorff Hansen
 
 
Gode, gamle Columbo. Han har været med os det meste af vores tv-ungdom, og kan stadig opleves ud på de sene nattetimer på DR. Den nussede, cigarrygende og trenchcoat-bærende efterforsker, der aldrig bar en pistol, men skød skarpt med hundredvis af borende spørgsmål til de mistænkte. Ikke helt så excentrisk som Sherlock Holmes eller Hercules Poirot, men absolut i samme liga som de litterære mesterhjerner – og på sin helt egen amerikanske måde unik.

Nu er Columbo omsider kommet på dvd takket være Universal, så man kan (gen)se manden, der ligner en uredt seng - skeløjede Peter Falk – fordelt over seks dvd-skiver. Alt sammen leveret i en flot æske og med overraskende skarpt billede og lyd, når men tager afsnittenes alder i betragtning (1968-1978) – men desværre også blottet for skyggen af ekstramateriale. Ikke fordi vi nødvendigvis skal have slettede scener eller et ”blooper reel” med hver eneste filmskive, der bliver smækket i dvd-afspilleren, men et interview eller et dokumentarprogram om seriens tilblivelse havde været passende.

I stedet må man tage til takke med de tidlige afsnit og ikke mindst de to tv-film, der startede det hele. I de sidstnævnte, der indleder den første disc, får man virkelig dannet sig et billede af, hvordan Peter Falk formede rollen som tilsyneladende distræt kriminalbetjent – først i Prescription: Murder og dernæst i Ransom for a Dead Man.
Dernæst følger syv ”regulære” afsnit på de resterende fem skiver, pudsigt nok indledt med lidt af et kuriosum: Murder by the Book, der blev instrueret af ingen ringere end Steven Spielberg. Ganske vel tilbage i 1971, hvor Spielberg var usædvanlig grøn bag ørerne, og afsnittet er rent faktisk det dårligste og mest omstændige i samlingen.

Resten af afsnittene understreger med al tydelighed, hvorfor mange betragter Columbo som prototypen på tv-genrens kriminalfilm og tjener alle som solid underholdning for det publikum, der godt kan lide mord og mystik – blottet for hæsblæsende politijagter og actionmættede slutninger og erstattet af en lille, charmerende spø(r)gefugl. Den skrigende mangel på ekstramateriale må man så blot håbe bliver inkluderet i en efterfølgende DVD-udgivelse.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Dennis G
24-2-2007 00:30
Skuespil var anderledes dengang, og hvis man ikke bryder sig om serien, bør man nok ikke sidde oppe og se den en sen nattetime!! Og du har det frie valg til ikke at købe DVD'en! Gå ud og køb Fast And The Furious istedet... Tsk!

Steadi
1-12-2004 00:02
Det er bare synd at de vælger at sende en krimi serie som for mange krimi fans nok er så langt nede som man kan komme... Det er ihvertfald ikke det gode skuespil man skal se dem for - Hvis man overhovedet skal se dem:D

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken film har Morten Arnfred ikke instrueret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google