CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Copyright:
CinemaZone.dk
 
Mere info
Thomas Vinterberg

Født 1969 på Frederiksberg.

Optaget på Filmskolens instruktørlinje som 19-årig – skolens yngste elev nogensinde.

Med Lars von Trier forfatter til kyskhedsmanifestet Dogme 95.

Filmografi:
Dear Wendy (2005)
It's All About Love (2003)
Festen (1998)
De største helte (1996)

Tv-film:
D-dag (2000)

Novelle- og kortfilm:
Drengen der gik baglæns (1994)
Slaget på tasken (1993)

Afgangsfilm fra Filmskolen:
Sidste omgang (1993)

Læs også...
Nyheder:
18-05-06:
Thomas Bo Larsen synger opera for Vinterberg
19-05-05:
Roskilde Festival klar med filmprogram
24-03-05:
Flinth og Villum Jensen lukker dogme-serien
11-03-05:
Filmland-prisen til Thomas Vinterberg
17-02-05:
Britisk kortfilm vinder Guldbjørn i Berlin
31-01-05:
Dansk succes på Sundance
04-11-04:
Zentropa relancerer dvd-udgivelser
19-09-03:
Billy Elliot danser med Wendy
21-07-03:
Euroimages-støtte til Vinterbergs Dear Wendy
12-05-03:
Dear Wendy – her er din synopsis
31-03-03:
Millionstøtte til Vinterbergs Trier-projekt
23-01-03:
Scherfig og Vinterberg pynter Berlinalen
29-08-02:
Vinterberg instruerer von Trier-manuskript
 
Anmeldelser:
13-12-05:
Manderlay
29-08-05:
Dear Wendy
19-11-03:
Dogville
02-07-03:
It's All About Love
 
Artikler:
04-06-03:
Premiereinterview: Lars von Trier
14-03-03:
Premiereinterview: Søren Kragh-Jacobsen
07-11-02:
Premiereinterview: Lone Scherfig
 
Premiereinterview: Thomas Vinterberg
 
Hjemme på udebanen
 
Skrevet den 4/2-2005 af Kasper Christoffer Larsen
 
 
Det virker næsten som om, man er inviteret indenfor hos Thomas Vinterberg. Men det er man ikke helt. Vi befinder os i de berygtede bungalows ved Zentropa. Det er her navne som Per Fly, Lone Scherfig, Lars von Trier og Vinterberg går på arbejde. Her blandt kaffekopper, rundbord og computer udvikles ideer og holdes møder i et væld af producenter, investorer, praktikanter og røgen fra Peter Aalbæks cigar. Her skrives manuskripter, som bliver til de billeder, der udgør fortroppen af dansk film i vores biografer og på verdens festivaler. Her er både hjemlig hygge og stærk atmosfære af arbejdsmiljø i en sløret sammenblanding. Vinterberg hilser varmt og inviterer venligt indenfor, og man kan næsten ikke forbinde den ydmyge opførsel med det uimodståelige stjernelook.


Copyright:
CinemaZone.dk
Lettelsen
Man kan heller ikke se det på ham, men Thomas Vinterberg er ganske forståeligt udmattet. Netop hjemvendt fra Sundance Film Festival, hvor Dear Wendy var på jomfrutur. Og heldigvis blev modtaget mere end flot af de amerikanske journalister og kritikere. Vinterberg puster næsten lettet ud. ”Ja, det var dejligt! Det var en… venlig stemning i salen derovre.”

CinemaZone.dk: Har du været meget nervøs?
Thomas Vinterberg: ”Ja, det var jeg. Det var første gang, alle skulle se den. Min kone, skuespillerne, agenterne og investorerne. De var der alle sammen. Så alt var på ét bræt. På den anden side var forventningspresset jo ligesom nedtonet en smule eftersom It’s All About Love fik så blandet en modtagelse, som den gjorde. Så jeg har stået dér, hvor jeg bedst kan lide at være. Det mindre eksponerede sted. At bære rundt på en succes er jo en byrde, når man skal præstere noget nyt. It’s All About Love gav mig i virkeligheden et frirum til at lave lige det, jeg havde lyst til.”

Triers manuskript
CZ: Dette er din første spillefilm med en andens manuskript?
TV: ”Ja, og det var skønt. Endnu en slags lettelse. For mig betød det, at jeg kunne gå til opgaven med større energi. Man er jo sårbar, når man selv har skrevet noget, fordi det er en eksponering af dig selv. Her havde jeg muligheden for at gå mere håndværksmæssigt til det og koncentrere mig om selve iscenesættelsen uden at skulle bære det fulde ansvar alene. Man kan næsten kalde det en form for pause.”

CZ: Rent praktisk, overrækker Trier dig blot manuskriptet og siger 'God fornøjelse', eller er der et yderligere samarbejde?”
TV: ”Der er nogle implicitte spilleregler i måden, vi arbejder sammen på herude. Når jeg er instruktør på projektet, så er det mig, der bestemmer. Og det ved han selvfølgelig. Så for ham var forretningen sådan set overstået dér. På den anden side har jeg selvfølgelig spurgt til råds undervejs, men det plejer vi jo at gøre herude. Selvfølgelig har vi været uenige om nogen ting, blandt andet den måde filmens indledning skulle klippes på, men i sidste ende handler det jo blot om, at jeg skal tage en beslutning. Faktisk handler det ikke så meget om at argumentere. Når man laver film har man altid en masse folk omkring sig bestående af venner og kollegaer. Dem prøver man så sine ting af på. Virker det ikke, får man det at vide, og så er den ligesom ikke længere. Der skal ikke som sådan argumenteres. Vi bruger hinanden som et kvalificeret testpublikum.”

CZ: Hvad fangede særligt din interesse i manuskriptet?”
TV: ”Først og fremmest synes jeg, det er et spændende univers at dykke ned i. Jeg synes, det er interessant at betragte mennesker, som vælger et større liv end det almindelige. At tage ud og flyve med dem. Dernæst var det fascinationen af våbnene vanvittigt udfordrende. Det er jo et kontroversielt manuskript som også kan ses som en politisk allegori. En kommentar til den vestlige verdens og USA's våbenpolitik.”

Hjemme på udebanen
CZ: Du var ikke bange for at komme udefra med en kommentar til et andet lands kultur?
TV: Det er nok nærmere en undersøgelse end en kommentar. Vi kommer jo ikke med nogen svar. Men der er jo altid nogen, der bliver vrede. På Sundance mødte jeg også nogen stykker, der nok var engagerede men også sådan… fornærmede på deres lands vegne. Der er to ting i det. For det første er det her ikke kun en film om Amerika. Det andet er, at Amerika jo er den vestlige verdens fortrop, på godt og ondt. Derfor er det også offentligt tilgængeligt for os alle sammen. Vi er alle vokset op med deres film, så Amerika har udfyldt en stor del af vores fantasiverden. Det er en del af os, og derfor er det også indlysende at vi portrætterer og undersøger det sted på kloden. Det må være i orden, synes jeg. Man kan også sige, at den er lavet på en fascination af Amerika. Jeg ved ikke, hvordan Lars har det, men jeg er altså også dybt fascineret af det sted. I modsætning til vores eget land er det jo også et sted, der er åbent overfor andre mennesker. Det er en blanding af mange folkeslag, der bor side om side. Et åndeligt rum, som der jo ikke er plads til her længere."
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Dear Wendy:
 
Dear Wendy

Quiz
Hvilken film er ikke baseret på et værk af Philip K. Dick?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google