CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Kvindeliv
Danmark 2005
Instruktion, manuskript, fotografi, lyd:
Katrine Borre

Medvirkende:
Gitte - selvstændig
Marie - Studerende på handelsskolen
Christina - I lære som butiksassistent

Producer:
Janni Helleskov

Klip:
Christin Illeborg

Komponist:
Povl Kristian Mortensen

Filmen kan ses i Cinemateket i København den 30. marts kl. 16:30, og i Øst for Paradis i Århus fredag den 1. april kl. 12:20. Den vil desuden vist på DR2 torsdag den 5. maj kl. 20.00, og kan allerede nu købes på dvd.

Links
Filmens website

Læs også...
Nyheder:
11-03-05:
Kvindeliv i biograferne
 
Anmeldelser:
24-09-01:
Pigen i havnen
 
Artikler:
25-09-01:
Nordisk Panorama 2001: Den nye stil
 
Kvindeliv: Enlige mødre i lyst og nød
 
Det vrimler med kvinder i alle aldre til forpremieren i Park Bio i København på Katrine Borres dokumentarfilm Kvindeliv. En enkelt mand har også sneget sig med, skønt filmen og ikke mindst den efterfølgende debat absolut ikke kun henvender sig til kvinder.
 
Skrevet den 30/3-2005 af Via Christensen
 
 

Efter visningen skal fem kvinder - ud over instruktøren selv er det skuespiller Hella Joof, Mødrehjælpens direktør Eva Tufte, kønsforsker Sine Lehn og livsstilsekspert Christine Feldhausen, nemlig forholde sig til den enlige mors stilling i dag. Ifølge pressematerialet tager debatten sit udgangspunkt i udsagnet "Normen i det danske samfund siger at kernefamilien er den rigtige måde at leve på. Realiteten er at flere og flere lever som f.eks. enlige mødre - enten af valg eller nød.
Holder normer og roller os fast i stereotyper og skaber fordomme?
Eller skaber de struktur og orden i samfundet?"

Kvindelivs tre kvinder, Christine, Gitte og Marie.
Copyright:
Fotograf: Anders Brohus
Kvindesamfund
Kvindeliv følger tre enlige mødre der alle bor i Århus-forstaden Holme. Katrine Borre lader kvinderne føre ordet - der er ingen tørre fakta eller forklaringer. Instruktøren fører selv kameraet, som får lov at komme helt ind i hjertet af kvindernes hjem - køkkenet - hvor der roder, bages boller og tales med andre kvinder - og soveværelset - hvor der siges godnat til børnene. Flere af kvinderne har nære forhold til deres egne mødre, som også er enlige, og forholdet til børnene (alle sammen piger!) skildres også med stor varme. Man har indtryk af et godt liv, hvor kærlighed og sammenhold er i højsædet. Og hvor kvinderne helt selv vælger hvordan deres liv skal se ud. "Hvis jeg havde en mand, ville jeg jo nok ikke have haft et lilla og bordeauxfarvet soveværelse," griner en af dem. Alligevel mærker man, at det ikke er frivilligt at kvinderne lever alene. Det er konsekvensen af dårlige forhold, hvor de er blevet svigtet af deres børns far. Men savnet og ønsket om at møde en mand og etablere en "rigtig" familie er til stede hele tiden. Filmens sidste replik lyder "Man skal aldrig sige aldrig."

Tre kvinder fortæller
Det er Katrine Borres bevidst valgte stil at lade personerne tale for sig selv og lade følelsesudbrud og tilfældige bemærkninger være hovedindholdet i filmens lydside. Men dermed bliver filmen også mere et billede af nogle kvinder i en bestemt situation end den bliver et gennemarbejdet indlæg i en - ellers meget vigtig og presserende - samfundsdebat. Flere steder nærmer de tre kvinder i filmen sig mere dybtliggende problematikker: f.eks. når den ene af dem fortæller sine børn, at deres familie er præcis ligeså meget en rigtig familie, som en familie hvor der både er en far og en mor. Eller den anden kvinde, som arbejder så meget at hun dårligt ser sit barn i vågen tilstand i ugens løb. Spørgsmålet om hvordan en ny mand vil passe ind i den enlige mors familie er et andet interessant emne, som vi desværre ikke hører meget om, ligesom den påfaldende tilfældighed at i hvert fald de to af kvinderne selv kommer fra familier uden en far. Hvad betyder disse kvinderegimer for børnene? Et forsøg på et besvare eller i det mindste belyse disse emner ville have været langt mere interessant end filmens mange scener med kvinder der bager boller eller hakker løg.

Filmens instruktør, Katrine Borre.
Copyright:
Fotograf: Anders Brohus
Kvinder kan selv - eller kan de?
Kombineret med et meget langsomt tempo, en ret kedelig billedside og en fortællerytme der virker tilfældig, betyder fraværet af nogen form for analyse, desværre at filmen bliver temmelig uinteressant. Samtidig fungerer lyden så dårligt, at man flere steder simpelthen ikke kan høre hvad der bliver sagt. Og faktisk var der næsten ingen af de fem kvinder under den debat, der fulgte efter pressevisningen i Park Bio, som tog udgangspunkt i eller henviste ret meget til filmen.
Debatten forsøgte at definere hvad den enlige mor egentlig er for en størrelse, og det viste sig naturligvis at hun er mange forskellige ting. Lige fra fremtidsforsker og tv-vært Christine Feldhausen, , som nød sin egen rolle som enlig mor, fordi hun sådan set kun er det i hver anden uge (man kan diskutere om begrebet så egentlig passer på hende), mens hun kan leve et frit voksenliv i de uger, hvor hendes barn er hos sin far - over Hella Joof, der nok har syntes det var hårdt, men samtidig vildt lærerigt ("Ligesom at løbetræne med lodder om benene: man løber meget hurtigt, når man endelig smider lodderne.") til Eva Tufte der som chef for Mødrehjælpen, hvor 95% af de besøgende er enlige mødre - og det er mennesker som virkelig har det svært. Og konklusionen bliver da også, at det ikke er fraværet af en mand eller en kernefamilie, som gør det svært og udsat at være enlig mor. De enlige mødre, der kommer på Mødrehjælpen, mangler nemlig først og fremmest arbejde, en ordentlig uddannelse og et netværk der f.eks. kan passe syge børn eller hente børn, hvis moderen har sene vagter osv.

Bryder fordomme
Kønsforsker Sine Lehn roste filmen for at bryde med den fordom at enlige mødre er nogle stakler; det er de tre kvinder Katrine Borre går tæt på, absolut ikke. Lehn mente også at filmen viser i hvor høj grad der er brug for netværk mellem de enlige mødre, mens Hella Joof klogt påpegede at disse kvindefællesskaber (der bl.a. ses i filmen) har den ulempe at de ikke ruster børnene til livet i det mandsdominerede samfund.
Kvindeliv åbner med andre ord for mange spørgsmål og en omfattende problematik, som filmen selv kun beskæftiger med et lille hjørne af - og desværre langt fra det mest spændende.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvem havde porter på termokanden i Anders Refns TV-serie Een gang strømer… fra 1987?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google