CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Hvem er Douglas Adams
af Kenneth Bernholm

Sider: 64 plus omslag

Pris: 89,-




Andre udgivelser fra Forlaget Lysningen

Hvem er Stephen King
af Kenneth Bernholm

Hvem er John Grisham
(kommer 1. maj 2005)
af Kenneth Bernholm

Planlagte udgivelser
Minibiografier om Anne Rice, Dean R. Koontz, Arthur C. Clarke.


Læs også...
Nyheder:
16-02-05:
Første trailer-guide til galaksen
21-01-05:
Hitchhiker's Guides nye stemmer
17-11-04:
Første klip fra den intergalaktiske blaffer-guide
16-04-04:
Malkovich hitchhiker
29-01-04:
Mere talent til Hitchhiker's Guide
19-01-04:
Hitchhikers update
07-10-03:
Galakseguide for blaffere på vej
 
Anmeldelser:
15-12-05:
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy
 
Boganmeldelse: Hvem er Douglas Adams
 
- ny minibiografi om manden bag The Hitchhiker's Guide to the Galaxy.
 
Skrevet den 23/4-2005 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Forlaget Lysningen har kastet sig over en række små, kompakte forfatterportrætter, der udgives i et handy lommeformat. De er hurtigt læst og skitserer de vigtigste træk over forfatterskaberne, så man får en fornemmelse af centrale begivenheder og kronologien i forfatternes tilværelse. Vi har kigget den nyeste om Douglas Adams – manden bag The Hitchhiker's Guide to the Galaxy - efter i sømmene.


Copyright:
Forlaget Lysningen
Forfatteren til biografen er Kenneth Bernholm, og det er han kun sluppet moderat heldigt fra. Når store filmatiseringer nærmer sig, opstår der en tendens til at pumpe et begejstret og købevilligt marked med relaterede produkter. Vi har set det i forbindelse med alle de store underholdningsfilm, der ofte ledsages af hurtigt produceret ”officielt” merchandise, men også brancher helt uden kontakt med filmselskabet ser potentialet i den forventede medieomtale. Derfor nu også et lommeportræt af Douglas Adams i forbindelse med filmatiseringen af netop The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, som vi får i de danske biografer til august.

Præsentationen understreger det forhastede præg, som hviler over udgivelsen. De 64 sider i bogen rummer kun 32 sider med biografi, resten går på et ret ubrugeligt afsnit til personlige noter, hvor man skrive et par ord om Douglas Adams’ udgivelser. Det er i underkanten til en pris på 89,- - især fordi indholdet af de 32 sider virker løst struktureret og uden den røde tråd, der for alvor kunne sætte Douglas Adams’ professionelle liv i perspektiv. Historien om Adams afvikles nogenlunde kronologisk med fokus på anekdoter og umiddelbart tilgængelige biografiske informationer.

Desuden irriterer Bernholms indladent personlige stil. Han er på fornavn med så godt som alle involverede, korrekturlæsningen har set let på alt for mange smuttere af både sproglig og mere formel karakter – og i det hele taget ligner Forlaget Lysningens bud på en gaveidé noget gedigent sløseri. Tanken om en let læst og tilgængelig stak biografier er fin, men indholdet og læseren skal tages seriøst på en helt anden måde end det er tilfældet her.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken kvindelig skuespiller har vundet flest Oscars?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google