CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
DVD-boksen indeholder:


1. sæson (1984/85)

5 featuretter:
"The Vibe of Vice"
"Building the Perfect Vice"
"The Style of Vice"
"The Music of Vice"
"Miami After Vice"

4 trailers:
Knight Rider
Buck Rogers International Home Video
A-Team
Miami Vice Video Game

Læs også...
Nyheder:
18-03-05:
Li Gong i Miami Vice!
15-10-04:
Nyt om Dallas & Miami Vice-filmene
13-05-02:
Miami Vice som film
 
Anmeldelser:
26-10-10:
The A-Team
28-12-06:
Miami Vice
05-03-02:
Manhunter
 
TV-serie: Miami Vice – 1. sæson
 
Der er over 20 år siden, at fænomenet Miami Vice løb over skærmen for første gang. Siden har tv-serien været genudsendt utallige gange, men skulle man have lyst til at have den stående i samlingen af solide serier, der for nyligt er blevet udsendt på dvd, er chancen her nu, for Universal har netop genudgivet hele første sæson af Miami Vice i en lækker pakke.
 
Skrevet den 9/5-2005 af Lisa Brygger
 
 
"This is Miami, pal, where you can't even tell the players without a program. Down here you're just another amateur."
Richardo Tubbs bliver venligt mødt af Sonny Crockett, da han rejser fra New York til Miami for at opklare mordet på sin bror. Lige efter den varme velkomst bliver han også introduceret til Elvis – Crocketts alligator. Pilotafsnittet og opfølgeren (altså afsnit 2) lovede godt for den nye serie, der tydeligvis forsøgte at skille sig ud fra de andre politi-serier, der var fremme dengang. Og det var lige hvad den gjorde. Vores to hovedpersoner var ikke kun dygtige strissere, de var også velklædte og supercool. I starten næsten lidt for meget. Tubbs bager stort set på samtlige kvinder i de første afsnit, men efter en håndfuld episoder og en ny leder i afdelingen – en rå James Edward Olmos dukker op i afsnit 7 – bliver tonen lidt mindre pjattet.


Copyright:
Universal
Miami Vice er ikke blot en af de mere væsentlige dramaserier fra 80’erne, den er også et nostalgisk gensyn med det bedste fra årtiet: Gedigen spænding, flotte billeder og lækker musik. Desuden går der næsten sport i det, når man afsnit for afsnit bliver præsenteret for skuespillere, der siden enten er blevet meget store eller helt forsvundet, som i episode 8 "No Exit", hvor Bruce Willis spiller en svært afskyelig våbenhandler eller i episode 17 "Rites of Passage", hvor både Pam Grier og John Turturro medvirker.

Det overraskende ved Anthony Yerkovich og Michael Manns 20 år gamle serie, der kørte fra 1984 til 1989, er, at den holder sig ganske fint. Sammenlignet med for eksempel NYPD Blue, Law and Order, Drabsafdelingen, C.S.I er den selvfølgelig en anelse mere gammeldags. Den er langsommere, mindre grafisk og skuespillet tangerer jævnligt datidens drama-soaps som Dallas og Falcon Crest, men den høje produktionsværdi virker som en evigtvarende vitaminpille. Store eksplosioner og menneskeligt drama (i selskab med et par atraktive herrer: Don Johnson & Philip Michael Thomas) er stadig de betydelige grundpiller i nutidens film og serier.

Den lækre dvd-udgivelse er dog noget mangelfuld, når det kommer til bonusmateriale. De otte skiver, man finder i pakken, har hver tre afsnit liggende (og fine muligheder for forskellige undertekster), men intet ekstra. På disk 8 er der dog blevet plads til lidt bonus – lidt bonus – i form af fem korte featuretter og fire trailers til andre dvd-udgivelser. De fire første små indslag er lavet tilbage i midten af 80’erne og selvom de ikke er helt tomme for nyttig info om serien, er de der nok mere for pyntens skyld, og featurette nr. 5 "Miami After Vice" er en to minutters reklamefilm for storbyen. Skal man derfor ud og investere i udgivelsen, skal man kun gøre det for seriens første 23 afsnit – der er bogstaveligt talt intet andet at komme efter.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken sort sportsmand var oprindelig tiltænkt Arnold Schwarzeneggers rolle som tidsrejsende cyborg i The Terminator?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google