CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Fantastisk trivia:


Manuskriptet havde været under udvikling i over ti år, før Simon Kinberg trådte til og fik finpudset det.


Dette er faktisk ikke den første Fantastiske 4-film. Allerede i 1994 blev den første film lavet – dog blev den aldrig udgivet, hvilket heller aldrig var meningen, men studiet ville have mistet rettighederne, hvis ikke de havde startet på produktionen inden en hvis dato.


Der er næsten 900 special effects i filmen.


Sekvensen, hvor Johnny Storm forvandler sig til en ildkugle og flyver igennem New York, tog over 4 måneder at lave.


Michael Chiklis, der spiller Tingen, måtte bruge falske tænder, når han var i sit fantastiske kostume. For at øve sig i at tale med de ekstra tænder, brugte han dem derhjemme, når han læste godnat-historier for sine børn. Det vides ikke, om han læste tegneserien "De Fatastiske 4" for ungerne, men Chiklis var den eneste af skuespillerne, der havde læst tegneserien, inden de startede på optagelserne til filmen.

Læs også...
Nyheder:
11-07-05:
Box Office uge 27: De Fantastiske fire nummer 1
03-08-04:
Bliver McMahon fantastisk skurk?
14-07-04:
Fantastic Four er på plads
15-04-04:
Kandidater til Fantastic Four
07-04-04:
Fantastic 4's overraskende instruktør
22-01-04:
Astin konkurrerer med Soderbergh
09-05-03:
The Fantastic Four viser tegn på liv
 
Anmeldelser:
21-12-05:
De fantastiske fire
 
De Fantastiske 4
 
– Bag om tegneserien
 
Skrevet den 3/8-2005 af Allan Ravn
 
 
At filmkonverteringer af gamle tegneserieklassikere er kommet for at blive er der ikke længere tvivl om. Sidste skud på stammen af denne lukrative Hollywood-forretning hedder De fantastiske fire og dateres helt tilbage til 1961, hvor første eksemplar af bladet "Fantastic Four" udkom. Tegneserieskaberne Stan Lee og Jack Kirby, der bl.a. også har kreeret "Hulk", har været en guldgrube for tegneserieforlaget Marvel og fra torsdag er filmkonverteringen af serien, der gav dem det endelige gennembrud, at finde i de danske biografer. Filmen er allerede blevet blåstemplet af Stan Lee selv, idet han optræder i en kort cameo på samme vis som han har gjort i både Hulk og X-Men.

Mr. Fantastic

Copyright:
Fox Film
I rummet kan ingen høre dig skrige
Næsten alle superhelte har en skabelsesberetning, der fortæller om, hvordan de har fået deres kræfter, og her er De Fantastiske 4 ingen undtagelse. Tegneserien og filmen adskiller sig lidt fra hinanden på dette punkt, men de fortæller begge en historie, hvor de fire bliver udsat for en voldsom radioaktiv stråling, mens de befinder sig i det ydre rum. Et eksperiment går galt og som følge deraf får de implicerede en række fantastiske egenskaber.

Den usynlige kvinde
Jessica Alba, der senest har haft ganske god succes med Sin City, spiller Sue Storm/Den usynlige kvinde, og rollen kan sagtens vise sig at blive hendes endelige gennembrud hos det brede publikum, som ikke nåede ind til den mere voldsomme Sin City. Figurens baggrund er en anelse speget, fordi hun før den fatale rumfart var leder af Von Dooms forskningslaboratorium. I sin nye form får hun evnen til at gøre sig usynlig og forme kraftfelter omkring sig.

Flammen i aktion.

Copyright:
Fox Film
Flammen
Chris Evans, som vi her i landet sidst har set i den lille thriller Final Call, spiller broderen Johnny Storm/Flammen, der får evnen til at omslutte hele sin krop med flammer. De nye brandfarlige evner kombineres med en nærmest legendarisk dumdristighed og forkærlighed for livet i højeste gear. Den charmerende unge mand er dog også en af verdens bedste piloter og derfor er det også ganske passende, at den anden af hans superkræfter bliver evnen til at flyve.

Mr. Fantastic
Reed Richards/Mr. Fantastic bliver spillet af Ioan Gruffudd, der senest har været at se i Kong Arthur. Richards er geniet i flokken, videnskabsmand og astronaut på jagt efter den hemmelige kode i det menneskets dna-struktur, der kan være til gavn for hele menneskeheden. Forskningen har dog omkostninger, bl.a., at han bliver nødt til at gå i ledtog med Von Doom for at have penge nok. Som Mr. Fantastic får han usædvanlige, elastiske evner, der viser sig endog ganske praktiske.

Tingen
Ben Grimm/Tingen runder det fantastiske firkløver af. Han kommer fra en ganske anden baggrund, nemlig New Yorks hårde kvarterer, hvor han hele livet har kæmpet en brav kamp for at komme videre i livet. Det er lykkedes med hjælp fra Reed Richards, som mødte Ben på det universitet, den stræbsomme unge mand blev optaget på via et stipendiat. Som Tingen får han sten som hud og bliver ualmindelige stærk. Han spilles af Michael Chiklis fra tv-serien The Shield.

Doctor Doom
Med superhelte, der besidder sådanne kræfter, er det essentielt, at omdrejningspunktet og troværdigheden af historien i filmen hægtes op på en superskurk, der er let genkendelig fra tegneseriens univers. I filmversionen er valget faldet på den magtsyge Victor Von Doom, og det giver god mening, fordi netop Victor Von Doom optrådte i tegneserien for første gang i det allerførste år. Han er manden med det hele. Kæreste med den smukke Susan Storm, styrtende rig og forskningspartner med Reed Richards – men efter den fatale rumrejse også vansiret med stålhud og et indædt had mod sine tidligere venner. Han spilles af Julian McMahon fra tv-serien Nip/Tuck.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet De fantastiske fire:
 
De fantastiske fire

Quiz
Hvilken opera kører under Sean Connerys dødscene i The Untouchables?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google