CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Filmene i Frame2Frame-serien på Copenhagen International Film Festival:

Barbarella - Queen of the Galaxy (instruktør: Roger Vadim)
24/8 Cinemateket - 21:45
27/8 Cinemateket - 19:15

Daltons, The (instruktør: Philippe Haïm)
21/8 Empire - 15:00
25/8 Palads - 16:30

Immortel (instruktør: Enki Bilal)
23/8 Palads - 19:00
27/8 Empire - 22:30

Iznogoud (instruktør: Patrick Braoudé)
26/8 Palads - 19:00
28/8 Empire - 15:00

Mindscape of Alan Moore, The (instruktør: Dez Vylenz og Moritz Winkler)
21/8 Palads - 21:30
22/8 Palads - 19:00

Mortadelo & Filemon: The Big Adventure (instruktør: Javier Fesser)
23/8 Palads - 21:45
26/8 Palads - 16:30

Links
Alan Moore fanside
Enki Bilals hjemmeside
René Goscinnys hjemmeside
Mortadelo & Filemon-hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
26-03-04:
Immortel (ad vitam) - ny film af Enki Bilal
 
Anmeldelser:
03-11-05:
Tintin et moi
 
Artikler:
27-08-05:
CIFF'05: Den gyldne svanes 10 bejlere
25-08-05:
CIFF'05: European Thrills – Kom an Amerika!
 
CIFF'05: Frame2Frame – europæisk stil på strimler
 
 
Skrevet den 23/8-2005 af Kenneth McNeil
 
 
Efter i mange år at være blevet hængt ud som barnligt, underlødigt tidsspilde, er tegneserier de senere år blevet en accepteret litteratur-underholdnings-hybrid, ikke mindst pga. de utallige filmatiseringer af alt fra Spider-Man til Sin City. Den massive Hollywoodisering har imidlertid også bevirket, at det primært har været superheltene, über-skurkene og disses amerikanske skabere (ikoner som Stan Lee og Frank Miller), der har erobret spotlightet. Godt for det amerikanske tegneseriemarked, (overvejende) godt for biografgængerne, men skidt for tegneserieskaberne på vores side af Atlanten.

De lange, mørke krøller og det uregerlige skæg omkranser tegneserieforfatteren Alan Moores allestedsnærværende ansigt i portrætfilmen The Mindscape of Alan Moore.

Copyright:
CIFF
Fra strimmel til lærred
For stik imod den populære opfattelse, bugner Europa med interessante figurer, universer og tematikker fremkaldt af talentfulde tegneseriemagere. Der kan i flæng nævnes tidlige pionerer som Tintin-alfaderen Hergé, Paul Winkler og Jean Vaillant samt nye stjerneskud som René Goscinny, Enki Bilal og britiske Alan Moore. De tre sidstnævnte er på hver sin måde aktuelle i forbindelse med CIFFs Frame2Frame-serie, der stiller skarpt på kantede, ret anderledes filmatiseringer af kendte tegneserier. Franske René Goscinny er manden bag myten om den magtbegærende Iznogoud, der er blevet bragt til det hvide lærred af landsmanden Patrick Braoudé; Enki Bilal er science-fiction-hjernen bag både tegneserien Immortel og filmatiseringen af den; og den enigmatiske Alan Moore er genstand for portrættet The Mindscape of Alan Moore. Læg dertil filmatiseringen af den Lara-Croft-in-space-kitschede Barbarella, Roger Vadims Barbarella – Queen of the Galaxy, en fransk Lucky Luke-historie om The Daltons og den syrede, visuelt betagende Mortadello & Filamon-filmatisering, og man begynder at forstå, hvor fandenivoldsk anarkistisk denne lille bastardserie egentligt er.

Kitsch, kult – og myten om mesteren
Der kommer næppe en lignende mulighed for at opleve så meget kitsch og kult, så meget humor og halsløs heftighed indtil den næste Russ Meyer- eller John Waters-repremiere – og det siger ikke så lidt! Iznogoud er en nærmest frame-by-frame-agtig filmudgave af tegneserien. Fortællingen om den lille, hidsige assistent, der med lige dele snedige og tåbelige indfald forsøger at tilrane sig kaliffens plads, er en farverig sag, der dog med sine flyvende tæpper, opsætsige kamler og magiske indslag kræver, at man sluger... nå ja, en kamel eller to. Outsideren i Frame2Frame-serien er Dez Vylenz’ og Moritz Vinklers tætte, personlige portræt af den britiske tegneserieguru Alan Moore. The Mindscape of Alan Moore forlader sig primært på interviewbidder fra portrætpersonen selv, der fortæller om erotik, vold, det okkulte, sin barndom og alle disse elementers indflydelse på hans livsværk, der bl.a. omfatter kendte serier som The League of Extraordinary Gentlemen, From Hell og V for Vendetta (alle filmatiseret i Hollywood – alle uden større succes).

Den jugoslaviske science fiction-visionær, tegneserieforfatter og filminstruktør Enki Bilal byder i Immortel på et forunderligt miks af teknologi og mystik, virkelighed og drøm.

Copyright:
CIFF
Mens vi venter på den udødelige
Den sidste store – og velsagtens den ene helt, helt uundværlige oplevelse – i CIFFs Frame2Frame-serie kunne meget vel være Enki Bilals Immortel, der byder på alt fra flyvende pyramider over zeppelinere til nedfrosne revolutionære. Lige dele fantasi og fakta, lige dele mytisk opspind og jordbundne tematikker kunne den spraglede, stærkt visuelle filmatisering meget vel blive festivalens helt store oplevelse. Vi får se. Immortel spiller for første gang i aften d. 23/8 kl. 19.00 i Palads.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Copenhagen International Film Festival 2005:
 
CIFF'05: Interview med Bent Hamer
CIFF'05: Interview med Costa-Gavras
CIFF'05: Tre dobbelte vindere
CIFF'05: Den gyldne svanes 10 bejlere
CIFF'05: European Thrills – Kom an Amerika!
CIFF'05: De søger efter sandhed
CIFF'05: Super-Chris
CIFF'05: Filmens Europa indtager København
Bred europæisk dyst på CIFF
Emir Kusturica åbner CIFF
Nicolas Roeg juryformand på CIFF
Ny programchef på Copenhagen IFF

Quiz
Hvad er Robocops tredje direktiv?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google