CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
De udvalgte

Instruktører:
Kenneth Kainz
Henrik Ruben Genz
Jannik Johansen

Manuskript:
Jens Dahl
Lars Kjeldgaard
Bo E. Plantin
Nikolaj Scherfig
Rasmus Heisterberg
Arne Forchhammer
Nicolas Winding Refn

efter idé af:
Jens Dahl
Lars Kjeldgaard
Nikolaj Arcel

Fotografer:
Sebastian Blenkov

Rasmus Videbæk
Bo Tengberg
Anders Löfstedt
Søren Bay

Scenograf:
Kirsten Koch

Musik:
Frithjof Toksvig

Producent:
Michael Bille Frandsen

Kreativ producer:
Nicolas Winding Refn


Medvirkende:
Liv Corfixen
Christian Grønvall
Laura von Lindholm
Ali Kazim
Mette Louise Holland
Kristoffer Kiørboe
Scott Voloshin
Claus Nissen
Kaya Brüel
Jens Jørn Spottag
Anders Hove

DVD: De udvalgte
 
DR-thrilleren De udvalgte er nu klar på dvd efter en omfattende omredigering. Et talentprogram med mange spændende idéer og mindst lige så mange problemer.
 
Skrevet den 23/11-2005 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
DR Drama har talent for at udvikle og vedligeholde sikre håndværkere og unge talenter. De udvalgte er af den sidste slags, et projekt fra hovedforfatteren Jens Dahl i nært samarbejde med Nicolas Winding Refn, der figurerer som kreativ producer. En legeplads for unge talenter på begge sider af kameraet, og samtidig et måske lidt for ambitiøst forsøg på at skabe gysende underholdning i stil med den folkekære Riget.

De udvalgte var oprindelig lavet til den nye tv-kanal, DR2, men i sidste øjeblik blev det besluttet at rykke den op på moderkanalen, endda på den krævende primetime-plads søndag kl. 20.00, og det havde aldrig været planen. Serien har en ungdommelig tilgang, har plads til en løsere struktur og mangler i nærmest alarmerende grad et kendt ansigt at binde historien op på. Fiaskoen var da heller ikke længe om at melde sig, og snart blev De udvalgte til en kastebold mellem sendetidspunkter, indtil den til sidst fandt sig til rette sent om aftenen på en hverdag, hvor den ikke generede nogen. En noget uretfærdig skæbne for et projekt, som aldrig havde haft til hensigt at skulle tiltrække de mange millioner seere.


Copyright:
DR
Denne sommer blev serien genudsendt i forbindelse med nærværende dvd-udgivelse, og denne gang i en redigeret version. De 13 afsnit er blevet skåret ned til 12, pilotafsnittet er næsten halveret i længde – og der er blevet lavet en helt ny afslutning, som ikke i samme grad som originalen lægger op til den fortsættelse, som med garanti aldrig bliver til noget. Den oprindelige tanke fra Winding Refn var at afslutte historien i en biograffilm, men den idé blev skrinlagt, da de første seeranalyser tikkede ind.

Historien følger syv unge mennesker, som flytter ind i en stor, forfalden herskabslejlighed. Egentlig er det kun Bo og Rikke, der skal bo der, men de får en snu idé om at leje værelserne ud og få finansieret istandsættelsen på den måde. Snart viser det sig dog, at der er langt større kræfter på spil end de har overblik over, og fortidens spøgelser melder deres ankomst i den splittede gruppe.

Skuespillerne var også ukendte, da serien kørte første gang – og det er de i store træk stadig. Deres præstationer er bestemt heller ikke seriens stærkeste kort. I denne nye, trimmede version er tempoet sat mærkbart i vejret, faktisk i en grad, så man næsten ikke når at stifte bekendtskab med de syv, før de bliver indhentet af fortiden og begynder at tale i tunger – og det er et langt stykke af vejen en fordel at slippe for de mange, lidt ubehjælpsomme dialogscener. Det betyder i stedet, at historien langt hurtigere kommer ud over den lange indledning, og det klæder afviklingen, at hovedplottet om mystiske broderskaber og polekspeditioner bliver kørt i stilling. Man skal nemlig bestemt ikke udelukke, at De udvalgte kan få en rimelig karriere som dvd-serie med små otte timers kompakt og skarpt skåret underholdning i den konspirationsgenre, som er så umådelig populær i disse år.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
I hvilken film spillede Russell Crowe homoseksuel blikkenslager?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google