CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
The Queen vandt to priser ved den netop afviklede Venedig Filmfestival, og i USA er der mere end almindelig snak i krogene om en Oscar til Helen Mirren – og ikke uden grund.


Filmen blev vist på CIFF uden for konkurrence, og har dansk premiere 3. november landet over.

Links
Festivalens hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
17-05-05:
Frears laver film om Lady Di
02-09-04:
Tony Blair under lup
 
Anmeldelser:
22-08-06:
Mrs. Henderson præsenterer
02-03-04:
Dirty Pretty Things
30-01-01:
Fail Safe
24-01-01:
High Fidelity
 
CIFF06: The Queen i Danmark
 
’The Queen’ lagde festivalen for sine fødder
 
Skrevet den 23/9-2006 af Søren Langelund
 
 
”Writers are scum”. Den – må man formode – sarkastiske kommentar var mere eller mindre det eneste, den store Stephen Frears orkede at fortælle et spændt publikum i Grand, da han fredag aften gæstede Copenhagen International Film Festival. Den britiske instruktør var forståeligt udmattet efter ugevis med uafbrudt promovering for hans nyeste film The Queen, men selvom publikum ikke fik den ellers lovede spørgetid med Frears, kunne de heldigvis nyde den til lejligheden medbragte film, som ellers først har dansk premiere i november.


Copyright:
Sandrew Metronome
The Queen følger Dronning Elizabeth i ugen omkring Prinsesse Dianas død. På nænsom, humoristisk og knivskarp vis skildrer Frears nuanceret hvordan kongehuset med dronningen i spidsen, mod deres vilje, bliver tvunget til at ligge under for mediehysteriet og den offentlige patos-diskurs. I stedet havde Elizabeth foretrukket at holde sorgen inden for slottes egne mure for at bevare sin værdighed, beskytte sine børnebørn og stå ved de traditioner som monarkiet i hundredvis af år havde lænet sig op ad. Den nyligt tiltrådte – og yderst medievante – premierminister Tony Blair står i spidsen for koret, der vil have dronningen frem på scenen, og således udstilles kulturelle forskelle, normer og traditioner mellem Englands to magtpoler mere åbentlyst end landet ellers er vant til.

Nogle biografgængere vil føle sig uforstående overfor Elizabeths umiddelbare kolde og gammeldags håndtering af Diana-tragedien, men de fleste vil - i pauserne mellem deres måben over kulturkløften blandt de royale og os dødelige - sympatisere med den stakkels dronning, der dels befinder sig i chok, og dels ikke kan klandres for ikke altid at have tjent sit land ud fra hendes bedste overbevisning. Og dét er et af mange aspekter, der virkeligt lykkes for Stephen Frears; at åbne dørene ind bag slotsmurerne og sågar helt ind til dronningens soveværelse, uden at forfalde til at fordømme eller glorificere statsoverhovedet. I stedet menneskeliggøres dronningen, og hendes dilemmaer virker både så troværdige og komplekse, at man som tilskuer er grebet fra start til slut.

Uden en decideret fremragende præstation af Helen Mirren i titelrollen havde The Queen dog næppe været så vellykket en film, som publikummet i Grand ud fra klapsalverne at dømme var enige om, at filmen er. Mirren har en næsten skræmmende lighed med dronningen, og får viderebragt hendes komplekse kulde over al forventning. Det er for tidligt at sige, om hun bliver dronning af Oscar-uddelingen til næste forår, men pt. må hun anses som storfavorit.

Mirrens chancer bliver nok heller ikke mindre af, at hendes instruktør skyndte sig forbi sit spændte publikum denne københavnske sensommernat for at flyve til USA og lave endnu mere promovering for sin kontroversielle film. Oplevelsen af en af efterårets formodentlig større filmoplevelser kunne han dog ikke tage med. Heldigvis.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Larsh
28-9-2006 13:39
Hvor sejt er det lige, at Frears var i Danmark?? Kæft jeg glæder mig til Queen!!! Feje hold den kun blev vist den ene gang...

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Copenhagen International Film Festival 2006:
 
CIFF06: Årets vindere
CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 5
CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 4
CIFF06: European Thrills
I audiens hos dronning Ghita
CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 3
CIFF06: Untold Stories
CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 2
CIFF06: Hovedkonkurrencen, dag 1
CIFF06: Direktøren For Det Hele
CIFF06: Nu starter det

Quiz
Hvilken Sex and the City-stjerne spiller Tom Hanks’ motionsgale partner i Forfængelighedens bål?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google