CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Trivia:


Florian Henckel von Donnersmarck er født i Köln i 1973 af schlesiske adelige, og voksede op i New York, inden familien rejste tilbage til Vestberlin i starten af 80'erne.

Som barn ville han gerne være præsident, så han kunne ændre verden.

Han har bl.a. studeret politik, økonomi, filosofi og drama på Oxford universitet, hvor han blev undervist af Oscar-vinderen Richard Attenborough, inden han blev optaget på det respekterede filmakademi i München.

Han har instruktører som Peter Weir og Robert Zemeckis som forbilleder, og Groundhog Day blandt sine egne favoritfilm.

Han startede med at researche til De andres liv helt tilbage i 2000. Filmen er nu set af over 1,5 million tyskere og vinder af en stor mængde priser. Bl.a. 7 Lola-statuetter.

De andres liv deltog i hovedkonkurrencen på Copenhagen International Film Festival i september, og har biografpremiere landet over 13. oktober.

Læs mere om filmen på http://www.deandresliv.dk.

Læs også...
Nyheder:
18-01-07:
Efter brylluppet tættere på en Oscar
03-12-06:
Vinderne af årets europæiske filmpris
 
Anmeldelser:
27-02-07:
De andres liv
 
Tabuets storslåede drama - Interview med Florian Henckel von Donnersmarck
 
Hans velbalancerede debutfilm om STASIs ukontrollerede overvågning af DDR i midtfirserne, De Andres Liv, har taget Tyskland med storm, og nu er turen kommet til Danmark. CinemaZone.dk har mødt greven, kosmopolitten og filminstruktøren Florian Henckel von Donnersmarck til en snak om undertrykkelse, de store følelser og den lange kamp for succes.
 
Skrevet den 12/10-2006 af Søren Langelund
 
 
Florian Henckel von Donnersmarck er på alle måder en stor mand. Hans statur er større end de flestes, han har studeret på de mest traditionsrige universiteter i Europa, og stamtavlen prydes af fine adelsfamilier. Mest af alt er han dog Tysklands hotteste nye instruktørnavn efter et massivt gennembrud i hjemlandet med STASI-dramaet De andres liv, der forleden vandt 7 Lola-priser – det tyske svar på Oscar’en. På trods af at hans fødselsattest ikke er mere end 33 år gammel, stråler han af autoritet, erfaring og intelligens, og i hans selskab begynder man at forstå, hvordan det kunne lykkes ham at debutere med så vedkommende og flot en film.


Copyright:
Sandrew Metronome
Tysk film synes at opleve en renæssance for tiden, og ofte er tidligere tabuiserede emner omdrejningspunktet, som i Der Untergang eller nu din egen film. Hvorfor appellerer disse temaer så meget til nutidens publikum?
- Film handler om at bryde tabuer, og få det frem i lyset man ikke har turdet røre ved tidligere, fordi det ofte skaber nogle af de kraftigste dramaer, som den danske Festen også viste med temaet om incest. Men dermed siger jeg ikke, at ethvert tabu i sig selv er interessant, og f.eks. ville jeg ikke gide se en film om en mand der spiser fæces. Det som folk reagerer på i film er basale, menneskelige følelser, og det er de samme fundamentale værdier i livet, som kærlighed, frygt og længslen efter frihed, som virkelig siger mig noget, og det er derfor jeg laver film om dem. At bryde tabuer synes jeg dog ikke er nogen speciel tysk tendens, og jeres egen Lars von Trier er jo om nogen foregangsmand på området, hvilket også illustrerer dets universelle karakter.

Det er kun tyve år siden, at dette for os i dag så utænkelige overvågningssamfund fandt sted i DDR. Er man kommet sig over det syd for grænsen?
- Det er stadig et åbent sår, uden tvivl. Man har så travlt med at klappe sig på skuldrene over endelig, at have kommet sig over den første periode med diktatur i 30erne og 40erne, at man ikke vil acceptere, at DDR var udsat for det samme helt op til og med 80erne. Det er nok også en af grundene til, at folk har reageret så stærkt på min film.


Copyright:
Sandrew Metronome
De andres liv er en modig og storslået film. Var du ikke bange for, om du kunne løfte denne store opgave uden spillefilmserfaring?
- Egentlig ikke. Jeg ville have været mere bange, hvis jeg blev hyret til en film jeg ikke havde et forhold til, eller et lille, socialrealistisk drama, for det er slet ikke min hjemmebane. Ethvert menneske må finde sin indre stemme, og min debutfilm afspejler, at jeg godt kan lide de store armbevægelser, og det er med dem at jeg kan lave de bedste film.

Hvad skal publikum tage med sig af indtryk, når de har set De andres liv?
- Det kan jeg ikke sige. Det afhænger meget af øjnene der ser, og jeg er ikke ude på at trække en entydig morale ned over publikum. Forhåbentlig afspejler filmen mine personlige holdninger om det gode i mennesker og deres evne til at ændre sig for det bedre, og om at frihed og privatlivet er værd at kæmpe for, men der skulle også gerne gemme sig flere, og mere komplekse indtryk.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Tysker-Niels
19-10-2006 03:12
Godt interview, og super-interessant fyr, ham Florian. For dem der ikke har set filmen, så kan den i den grad anbefales. Fem store stjerner herfra!

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet De andres liv:
 
De andres liv

Quiz
Meryl Streep vandt en Oscar for rollen, som forfatteren til Sophie’s Choice oprindeligt havde tiltænkt hvem?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google