CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Internationale Filmfestspiele Berlin kaldes også Berlinalen.

Festivalen afvikles i år for 57. gang. Det sker i dagene 8-18. februar.


En international jury, bestående af filmfolk, uddeler:
Bedste film (Guldbjørn)
Juryens grand prix (Sølvbjørn)
Bedste instruktør (Sølvbjørn)
Bedste skuespillerinde (Sølvbjørn)
Bedste skuespiller (Sølvbjørn)
Pris for et kunstnerisk bidrag (Sølvbjørn)
Bedste filmmusik (Sølvbjørn)
Bedste debutfilm (Sølvbjørn)


Der er også en international kortfilms- og en børnefilmsjury.


Derudover uddeles også ærespriser og en lang række mindre priser af uafhængige juryer. Guld- og sølvbjørnevinderne offentliggøres på uddelingsdatoen - den 17. februar.

Læs også...
Nyheder:
17-01-07:
Tre danske film i konkurrence i Berlin
17-12-06:
Årets Golden Globe-nomineringer
26-02-06:
Vindere i Bangkok
 
Anmeldelser:
28-08-07:
300
25-07-07:
The Good Shepherd
09-07-07:
Letters from Iwo Jima
 
Berlinale '07: Ti dage med Berlin som (film)verdenens centrum
 
Mistænkeligt mange mennesker vil de næste 10 dage gå rundt med et lidt drømmende zombie-agtigt blik, der må tilskrives en overdosis af tid tilbragt i biografmørkets fjerne land. Fra i dag og frem til den 18. februar centrifugerer hele filmverdenen nemlig om Berlin. Stjerner i massevis, store dele af filmbranchen og utallige cineaster og filmbuffs samler sig til halvanden uges på én gang kaotisk og tysk velorganiseret filmparadis. CinemaZone.dks udsendte rapporterer fra hele Berlinalen.
 
Skrevet den 8/2-2007 af Jacob Ludvigsen
 
 
19.000 filmbranchefolk finder i disse dage vej til Tysklands hovedstad. Der bliver vist cirka 375 film for offentligheden. Og der sælges mere end 180.000 billetter, inden det kulminerer med juryens overrækkelse af den attråværdige guldbjørn og de ligeledes attraktive sølvbjørne. Udover at være et mekka for enhver med filminteresse er Internationale Filmfestspiele Berlin en af verdens vigtigste filmfestivaler, en mediebegivenhed af de større og et afgørende marked for alverdens filmselskaber til at promovere netop deres film.
Som presseakkrediteret når man selvsagt kun at overvære en brøkdel af alle de viste film (35, dvs. cirka 10 procent, er et realistisk bud for mit vedkommende!), og enhver vejledning er derfor også en form for vildledning. Der er dog ingen tvivl om, at en stor del af fokus vanen tro samler sig på dels hovedkonkurrencefilmene og dels de feterede stjerner, som indtager festivalen.

Robert De Niros The Good Shepherd kan ses herhjemme fra den 23. februar.

Copyright:
Nordisk Film
Stjerneparade i konkurrencen
En bemærkelsesværdig kombination af disse to elementer finder man i allerhøjeste grad i denne 57. udgave af Berlinalen. I hovedkonkurrencen er nemlig indlemmet både Steven Soderberghs The Good German og Robert De Niros The Good Shepherd. Førstnævnte har Cate Blanchett, George Clooney og Tobey Maguire i rollerne, og der skal nok sidde en kvindelig journalist eller to, der håber på, at Clooney som sidste år livligt deler ud af sin charme ved den pressekonference, der efterfølger visningen. De Niros film kan til gengæld tilbyde et cast, der får Soderberghs til at ligne rollelisten på et 3.g-eksamensprojekt i film/tv: Matt Damon i hovedrollen flankeres af Angelina Jolie, Alec Baldwin, William Hurt, Billy Crudup, Michael Gambon, Joe Pesci og Robert De Niro selv.

Bille's back?
I hovedkonkurrencen skal det endvidere blive yderst interessant at se, hvad to veteraner, der har været med siden hhv. den franske og østeuropæiske nybølge i 60’erne, har at byde på, nemlig Jirí Menzel og Jacques Rivette. Blandt de noget yngre instruktører har både franske François Ozon og – ikke mindst – Oldboy-instruktøren Chan-wook Park spritnye film med i programmet; sidstnævntes indspark hedder i den engelske oversættelse I'm a Cyborg, But That's Ok - og en film med den titel kan man jo ikke andet end se frem til!
Tør man desuden have forventninger til det nærmeste, vi kommer et dansk bidrag i hovedkonkurrencen? Goodbye Bafana om forholdet mellem Nelson Mandela og hans fangevogter er godt nok en international co-produktion. Men den er instrueret af Bille August, og man kan kun håbe på, at han omsider igen står bag en kvalitativ succes, det er værd at skrive hjem om.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
CashingStar
8-2-2007 15:15
Bille ville ikke kunne lave et mesterværk, om han så snublede over det!

Fragmm
8-2-2007 14:19
Ja, Bille du kan gøre det!!

AMSDER
8-2-2007 14:18
Håber Goodbye Bafana vinder!!!

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Berlinale 2007:
 
Berlinale '07: Anti-europæisk jury overrasker
Special Mention til dansk kortfilm i Berlin
Berlinale '07: Og vinderen er: Alle andre end JLo
Berlinale '07: This is SPARTAAAAAA!!!!
Berlinale '07: Koreansk jodleri og andre særheder
Fredspris til Bille August
Berlinale '07: Og dér sad Clinten og Bobby De Niro!
Berlinale '07: Sanglærker og cyborgs

Quiz
I hvilken film optrådte Brad Pitt, Robert de Niro og Dustin Hoffman sammen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google