CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Natfilm 2007 - Søren Langelund anbefaler
 
 
Skrevet den 26/3-2007 af Søren Langelund
 
 
Det er tidligere lykkedes Bollywood-film som Devdas og Lagaan at vinde NatFilms publikumspris, og også i år byder festivalen på nogle interessante indiske værker. Klassisk overdådig musical indsvøbt i storslået kærlighedsintriger er f.eks. at finde i selveste Koran Johars Never Say Goodbye, mens verdens måske smukkeste kvinde - Aishwarya Rai - kan nydes i den i hjemlandet gigantiske action-succes Dhoom:2. Mindre umiddelbart underholdende og mere alternativ er den på papiret spændende krigskommentar Kabul Express, som er noget så sjældent som en indisk film uden musik og candyfloss-look.

Har man herefter fået nok af det fantastiske, virker flere af filmene fra vort tyske naboland som en tillokkende måde at komme tilbage til virkeligheden på. Ikke mindst den prisvindende Four Minutes, som er blevet sammenlignet med den fremragende Oscar-vinder De andres liv. Man kunne også give Galla-visningen Alpha Dog en chance for at tage en med ned i det californiske ghettomiljø. Nick Cassavetes har instrueret, og han skulle eftersigende lege med grænserne mellem rekonstruktion, fiktion og virkelighed på spidsfindig facon. Nå ja – så er ingen ringere end Justin Timberlake i øvrigt en af hovedrollerne, og han skulle rent faktisk udfylde sin rolle som hårdfør badboy fortrinligt.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Natfilm 2007:
 
Natfilm 2007 - Jacob Ludvigsen anbefaler
Natfilm 2007 - Dorthe Brandt Larsen anbefaler

Quiz
Hvem passer ikke ind?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google