CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Andrea Arnold er født i Kent, England i april 1961. Hun startede som skuespiller og vært på et børneprogram, inden hun slog sig på kortfilm.

Da Wasp i 2005 vandt Oscar’en for Bedste Kortfilm var vejen banet for spillefilmsdebuten Red Road, der både vandt priser i Cannes og hjemlandet, og netop har fået dansk premiere.


THE ADVANCE PARTY – REGLERNE
The scripts can take their starting point in one or more characters or they may be subjected to an external drama. The characters can also participate in a form that is governed primarily by neither characters nor plot.

The films take place in Scotland but apart from that the writers are free to place them anywhere according to geography, social setting or ethnic background. Their back-stories can be expanded, family relations can be created between them, they can be given habits good or bad, and secondary characters can be added if it is proper for the individual film. The interpersonal relationships of the characters differ from film to film and they may be weighted differently as major or minor characters. The development of the characters in each story or genre does not affect the other scripts.

All of the characters must appear in all of the films. The various parts will be cast with the same actors in the same parts in all of the films.

Lone Scherfig & Anders Thomas Jensen

Links
L&aelig

Læs også...
Nyheder:
29-04-06:
Cannes-filmene 2006
07-02-05:
Lars von Trier inviterer til Advance Party
10-02-04:
Zentropa fortsætter i Skotland
 
Anmeldelser:
29-06-07:
Red Road
 
Debutant ad røde og kringlede veje: Interview med Andrea Arnold
 
Mød Andrea Arnold. Indehaver af både en Oscar og en Cannes-pris, nu biografaktuel med sin første spillefilm Red Road og alligevel formodentligt ukendt af de fleste danskere. CinemaZone.dk tog en snak med den storsnakkende 46-årige brite om overgangen fra kortfilm til spillefilm med hjælp fra et nyt von Trier-koncept, det at være kvinde i en mandsdomineret branche og om vigtigheden af at omfavne kaos.
 
Skrevet den 28/6-2007 af Søren Langelund
 
 
BBC har udråbt hende til Storbritanniens største nye instruktørtalent, og i hjemlandet er hun kendt som kvinden, der i 2005 sagde ”bollocks” ved modtagelsen af sin Oscar for bedste kortfilm. Andrea Arnold ligner dog ingen stjerne i svøb, som hun sidder over for mig med en cap lidt på skrå og rødblond, langt og filtret hår. Til gengæld kommer den smilende og umiddelbart særdeles udadvendte instruktørs mund hurtigt på geled. Hun ved godt, hun snakker meget, men det virker som om, hun simpelthen ikke kan holde sig tilbage. På samme måde som det famøse bandeord fløj ud af munden på hende ved Oscar-uddelingen, og lidt på samme næsten ubeviste måde som hun fortæller sine historier.
Arnolds første spillefilm Red Road tog hjemlandet og Cannes-festivalen med storm og har i dag dansk premiere.


Copyright:
Camera Film
De færreste læsere ved, hvem du er, så kan du sige noget om, hvad der driver dig som kunstner?
Det er et stort spørgsmål at starte ud med, men jeg tror næsten ikke, jeg bevidst valgte at blive instruktør. Det kom bare til mig. Det er som om de emner, jeg ender ud med at skrive om, har det med at vælge mig, i stedet for at jeg vælger dem. Jeg har altid skrevet meget og holdt mig for mig selv, men jeg startede med at instruere, fordi mine ideer begyndte at komme i visuel form, og jeg fik lyst til at omsætte dem til film.

Du nævner, at skriveriet er dit fundament. Er du mere forfatter end instruktør?
Jeg synes, det er virkeligt svært at skrive ordentligt, og det tager meget på mig. Så nej, jeg er bestemt ikke forfatter, for det har jeg for mange kvaler med det til. Det er stadig en løbende proces for mig, og noget der mestendels skal føre til det sjove og for mig nemmere; at filme og instruere. Så jeg ser mig selv mest som en filmskaber, som dog aldrig ville kunne instruere en andens manuskript eller overlade mit manuskript til andre. Det er mine historier for personlige til. Hvorfor skulle man gå igennem alt det hårde og ensomme arbejde, det er at skrive, for så ikke selv at skumme fløden i filmprocessen?, smiler Arnold spørgende.


Copyright:
Camera Film
Så det skyldes også en grad af forfængelighed over for dit materiale?
Ja og nej. Det er først, når kameraet tændes, at figurerne og materialet får liv, og så godt som alle de beslutninger, man træffer i skriveprocessen, ændrer sig. Specielt med low budget-film kan man ikke styre historiens omgivelser særligt godt, fra valg af skuespillere til locations, og derfor bliver jeg måske mere beskyttende om selve kernen i historien, mine replikker og de ønsker jeg oprindeligt havde for det samlede udtryk. Jeg føler, det ville virke absurd at overlade det til en anden. Jeg har fra starten af skriveprocessen en ret central ide om, hvilke emotionel rejse figurerne skal ud på, og under den svære proces det er at filme, anser jeg det som min fornemmeste opgave at varetage denne oprindelige vision, og derfor bliver jeg selv nødt til at jonglere med alle boldene i luften på settet. Jeg kan godt lide, når det hele ser ud til at falde fra hinanden under selve filmprocessen, at du hvert minut hver eneste dag virkelig må kæmpe for at holde sammen på alle enkeltdelene uden at miste overblikket. Det er dér, de store øjeblikke skabes, og jeg tror, det er vigtigt at huske at omfavne kaosset engang i mellem.

Red Road er din første spillefilm efter tre kortfilm. Var det så mange gange sværere at håndtere?
Nej. Først og fremmest følte jeg mig virkelig klar til at lave en rigtig film nu, for jeg har haft et kamera i hånden de sidste 30 år. Og hvor man på en kortfilm normalt kun optager en tre-fire dage, havde jeg nu virkelig tid til virkelig at fordybe mig i historien og udvikle arbejdet med skuespillerne. Det var en meget berusende proces at lære mine figurer mere at kende, selvom vi naturligvis havde et stramt program.

Det er jo ingen hemmelighed, at filmen er den første ud fra det såkaldte ’Advance Party’-koncept, udviklet delvist af Lars von Trier og centreret omkring nogle figurer af Anders Thomas Jensen og Lone Scherfig. Alligevel slog det mig, hvor personlig filmen virkede uden at være holdt nede af et koncept.
Mange bliver faktisk overraskede over at høre, at der var et underliggende koncept, jeg forholdt mig til, og det synes jeg er rart at få at vide. For filmen skulle gerne kunne fungere på sine egne betingelser, og jeg skulle gerne kunne få mine tanker frem igennem konceptets fundament. Så for mig var ’Advance Party’ mere en form for katalysator, et udgangspunkt som jeg så selv udviklede derfra. En af mine venner, som er forfatter i England, fortalte mig engang, at når han har en fire-fem forskellige ideer, så vælger han helt tilfældigt med en dartpil, hvilken han nu vil gå i gang med. Det vigtigste er bare at komme i gang og have et sted at starte.

fortsættes...
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Francis Ford Coppola har flere gange castet sin datter Sofia i sine film. Hvilken film medvirker hun ikke i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google