CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Disse skuespillere lægger stemmer til Beowulf:

Ray Winstone (Beowulf)
Angelina Jolie (Grendels mor)
Anthony Hopkins (Kong Hrothgar)
Robin Wright Penn (Dronning Wealhtheow)
Crispin Glover (Grendel)
Brendan Gleeson (Wiglaf)
John Malkovich (Unferth)
Alison Lohman (Ursula)


Beowulf har amerikansk premiere den 16. november 2007 – forhåbentlig får vi den herhjemme at se inden jul.

Læs også...
Nyheder:
22-08-05:
Jolie skal forføre Beowolf
28-01-05:
Zemeckis ønskes til julefilm
 
Beowulf – tegnet og fortalt af Zemeckis
 
 
Skrevet den 20/8-2007 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Alle engelske skolebørn kender den, for legenden om Beowulf er den ældste nedfældede historie på engelsk. Men egentlig foregår en stor del af fortællingen i danernes land, hvor den heltmodige Beowulf (eller Bjovulf, som han rettelig hedder i vores oversættelse) hjalp danerne med at bekæmpe monstret Grendel og ikke mindst Grendels mor.


Copyright:
Sandrew Metronome
Den historie har været filmatiseret et par gange i udgaver fra Hallmark til B-actionfilm (med Christopher Lambert i titelrollen), men nu har det amerikanske instruktør Robert Zemeckis taget fat i det oldengelske skrift for at forvandle Beowulf-legenden til en ny animationsfilm. Alle der har set Polar-Ekspressen ved, hvad Zemeckis’ nye animationsteknik kan præstere, og uden at gå ind i sindrige tekniske detaljer, så handler det om at iklæde sine skuespillere heldragter med sensorer på, lade dem gennemspille scenerne og derefter animere det hele.

Teknikken er forbedret markant siden Tom Hanks var togkonduktør for juleånden, og CinemaZone.dk har været i London for at se 20 minutter af den endnu ikke færdiggjorte Beowulf, hvor skellet mellem animation og live action stille og roligt begynder at forsvinde. Ray Winstone er vores unge helt – et frækt valg, da virkelighedens Winstone er en fyldig herre, men her er ansigtet bibeholdt, mens kroppen formes efter de stadier i livet, Beowulf-figuren gennemgår. Anthony Hopkins og ikke mindst Angelina Jolie ligner til gengæld helt sig selv – blot kan de nu en masse ting, man aldrig ville kunne lave troværdigt i en kombination af rigtige skuespillere og effekter.

Om historien fungerer, må tiden vise, men som man selv kan se ud af den korte trailer, der foreløbig er offentliggjort, så rykker Zemeckis nok engang tekniske grænser i filmsproget – ganske som han har gjort det med Who Framed Roger RAbbit?, Forrest Gump og Polar-Ekspressen.

At filmen så også kommer i en forbandet flot og effektiv 3D-udgave venter vi med at tale nærmere om, indtil det afgøres, om vi får den at se i Danmark, men forhåbentlig finder distributøren en biograf eller to, som er villige til at gøre lidt ekstra, så også danske biografgængere kan få fornøjelsen af alle de seneste, tekniske landvindinger.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
I hvilket år er Stanley Kubricks science fiction-klassiker 2001: A Space Odyssey produceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google