CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Under festivalen vil Søren Langelund løbende kortlægge de elleve film i hovedkonkurrences filmiske kvaliteter og potentiale for at vinde priser. Denne gang i form af omtaler af hhv. den spanske Under the Stars og den serbiske The Trap.


De omtalte film kan ses følgende dage:

Under the Stars

24/9 Metropol - 16.30
30/9 Empire Bio - 12.30

Filmen er ikke i dansk biografdistribution


The Trap

25/9 Metropol - 16.30
30/9 Park Bio - 21.30

Filmen er ikke i dansk biografdistribution

Links
Festivalens hjemmeside

Læs også...
Anmeldelser:
17-05-07:
Prag
22-12-06:
Double Indemnity
25-02-03:
John Q
 
Artikler:
24-09-07:
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 2
 
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 1
 
Hovedkonkurrencen på årets Copenhagen International Film Festival starter godt ud med to vidt forskellige men alligevel stærkt seværdige film. Specielt den serbiske thriller The Trap sætter en høj standard for de kommende film i kamp om Den Gyldne Svane.
 
Skrevet den 22/9-2007 af Søren Langelund
 
 
Så er vi i gang med hovedkonkurrencen på Copenhagen International Film Festival, årets vel nok største filmbegivenhed på dansk grund. De første to af de i alt elleve film, der kæmper om juryens gunst og Den Gyldne Svane, blev begge vel modtaget af overraskende mange publikummer, og hhv. den spanske Under the Stars og specielt den serbiske The Trap er også på hver sin måde udmærkede film. Specielt sidstnævnte er et tidligt men solidt bud på en vinderkandidat.

Plakaten til Under the Stars
Copyright:
Notro Films
Debutantnerver uden grund
Debuterende spillefilmsinstruktør Félix Viscarret introducerede i Metropol i går fredag sin Under the Stars, og det var en tydeligvis nervøs instruktør, der fik stukket mikrofonen i hånden. Der var mere snak om en druktur på Nørrebro end filmen, men til sidst fik han dog fremstammet, at Under the Stars handler om den anden chance i livet, vi har det med at overse. Så snart filmen begyndte kunne Viscarret imidlertid hurtigt ånde lettet op, for debutantnerver var der ingen af i selve filmen, der letsindigt og afslappet tager favntag om nogle af livets tungeste spørgsmål.

I åbningsscenen møder vi den drikfældige rod og trompetist Benito, som fanget i Madrids støj og kaos har tabt fokus på livet. Han ligner en hærget og langhåret udgave af den tidligere fodboldstjerne Eric Cantona, men som i Ole Christian Madsens vellykkede Prag må Benito imidlertid drage ud på en dannelsesrejse, da hans far lægger for døden. Hjemme i en landlig lilleby i Nordspanien venter liget, minderne og ikke mindst hans mislykkede kunstnerlillebror og dennes ikke helt sunde forhold til sin kæreste og papdatter. Specielt sidstnævnte drages Benito imod, og pludseligt kommer han til at blive længere i hjembyen end først planlagt.

Alberto San Juan og Emma Suárez i Under the Stars
Copyright:
Notro Films
Under the Stars akkompagneres af spændstig banjomusik og en fræk, levende og løs tilgang til fortællestruktur. Hverken plot eller hovedfigurer står stille på noget tidspunkt, selvom deres udvikling til tider er svær at få øje på. Det er meget latinsk på den gode måde, og før man ved af det siver dens fine karakterstudie ind under huden. Alberto San Juan er i hovedrollen næsten lige så ikonografisk afslappet og cool som Michel i Godards Åndeløs, og det er i hans præstation, at denne lille men sensitivt stærke film formentligt har de største muligheder for en pris næste søndag.

Læs mere om The Trap på...
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kenneth McNeil
24-9-2007 12:43
Og med "den russiske" mener jeg selvfølgelig "den spanske"...

Kenneth McNeil
24-9-2007 12:39
Jeg glæder mig som et lille barn - ej, ok, det er måske overdrevet; som "en ung, endnu-ikke-weltschmerz-ramt, stadig relativ naiv teenager" - til 'The Trap'. Det er godt at høre, at den rent faktisk lever op til dens beskrivelse - og den altid ustoppelige Balkanhype! Eller.
Og faktisk har jeg også den russiske på mit program (som afslutning søndag).

Thumbs up til en artikel, der kommer om både Åndeløs, Double Indemnity og... John Q! :)

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Copenhagen International Film Festival 2007:
 
CIFF '07: Vinderne er fundet
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 5
CIFF '07: Et udtryk for britisk film?
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 4
CIFF ’07: Hovedkonkurrencen, dag 3
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 2

Quiz
Den nye 007 - Daniel Craig - har tidligere også spillet...?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google