CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Under festivalen vil Søren Langelund løbende kortlægge de elleve film i hovedkonkurrences filmiske kvaliteter og potentiale for at vinde priser.

Denne gang i form af omtaler af de franske Actresses og Heartbeat Detector.


De omtalte film kan ses følgende dage:

Actresses

25/9 Metropol - 21.30
30/9 Dagmar - 12.00

Heartbeat Detector

25/9 Dagmar - 19.00
30/9 Cinemateket - 18.30


Ingen af de to film kommer efterfølgende i dansk biografdistribution.

Links
Festivalens hjemmeside

Læs også...
Artikler:
22-09-07:
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 1
 
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 2
 
Årets hovedkonkurrence fortsætter med en udtryksmæssig diversitet og forholdsvis høj kvalitativ standard, da der i går søndag var to franske film på programmet. Den Gyldne Svane for Bedste Film skal dog næppe til la France.
 
Skrevet den 24/9-2007 af Søren Langelund
 
 
Der var fransk på skemaet søndag aften på Copenhagen International Film Festival, da den tredje og fjerde film i hovedkonkurrencen blev vist til et stadig stort og – virkede det til – mestendels tilfredst publikum. Specielt aftenens tidlige film Actresses syntes at nå fra lærredet ud til stolene, mens den lidt for kryptiske og lange Heartbeat Detector var sværere at holde af. At man også i fransk film kan lide, at bruge de samme skuespillere om og om igen fik vi, der så begge film også at se, da flere populære ansigter gik igen i de to film – mest bemærkelsesværdigt Mathieu Amalric også kendt fra årets Cannes-succes Dykkerklokken og sommerfuglen.

Valeria Bruni Tedeschi i sin egen Actresses
Copyright:
CIFF 2007
Kæk kvindefilm for begge køn
De to film havde dog ikke andet tilfælles end skuespillerne og det franske ophav. Actresses er en fabulerende, burlesk tragikomedie, mens Heartbeat Detector er en psykologisk, dramatisk særhed. To stemningsmæssige vidt forskellige oplevelser, så lad os skille dem ad og starte ud med at fokusere på Actresses. I hovedrollen ses Valeria Bruni Tedeschi, der også har skrevet og instrueret filmen. En film om skuespillerinder skrevet og instrueret af en kvinde – det kan da ikke været noget (også) for mænd? Jo! For heldigvis er Tedeschis figur Marcelline ikke kvinde på den anstrengende altdominerende, selviscenesættende facon, som visse kvindecentrerede film har det med at tegne sin hovedkarakter(e).

Marcelline er mere kunstner end kvinde, mere skuespiller end menneske. Indtil hun går i panik ved beskeden om, at hun snart ikke længere kan blive gravid. Det gør hende pludseligt meget bevist om hendes status som 40, single og på kanten til både professionel og personlig desperation. Vi møder hende midt i en teateropsætning af en russisk klassiker, som ingen rigtigt ved hvorfor igen-igen skal sættes op. Omgivet af alle arketyperne i teaterverdenen prøver Marcelline at finde sig selv, en mage til at befrugte sig og sin rolle på scenen på én og samme tid. I Tedeschis hænder bliver denne uhåndterbare midtvejskrise på én gang charmerende, intelligent og humoristisk overleveret.

Der er ikke mange spor af klassisk fransk films dvælende, nogle vil mene prætentiøse fortællerytme i Actresses – og heldigvis for det. For Marcellines i forvejen farverige verden krydres af levende drømme, rendezvouser med afdøde kære, og musiknumre der sætter sig fast på hjernebarken. Ikke helt ulig Ally McBeal i tv-serien af samme navn, men mere subtilt og poetisk. Ofte smager det lidt af Pedro Almodóvar på fransk. I hovedrollen er Tedeschi både morsom og rørende, og hun lægger bestemt billet ind på årets festivals Bedste Kvindelige Hovedrolle-pris.

Læs mere om Heartbeat Detector på...
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kenneth McNeil
24-9-2007 12:01
"Skudsmålsbog." Sejt. Det er godt at jeg selv får syn for sagen mht. Heartbeat Detector, for jeg vil egentligt gerne se, hvad en "plettet skudsmålsbog" er.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Copenhagen International Film Festival 2007:
 
CIFF '07: Vinderne er fundet
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 5
CIFF '07: Et udtryk for britisk film?
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 4
CIFF ’07: Hovedkonkurrencen, dag 3
CIFF '07: Hovedkonkurrencen, dag 1

Quiz
Hvem var IKKE i med i overvejelserne, da man skulle caste hovedrollen til Dirty Harry?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google