CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Mere om udgivelsen:

Serien øvrige bokssæt behandler andre temaer i Jørgen Leths filmproduktion som sportsfilm, rejsefilm, portrætter, fiktioner og de tidlige eksperimenter.

Hvert bokssæt, der er holdt i et letgenkendeligt DFI-design, indeholder tre dvd’er samt et hæfte, der bedømt på den første udgivelse, bliver saglige og velskrevne introduktioner til udgivelsens tema og indhold. Hæftet er på både dansk og engelsk, så gaver til filminteresserede både i Danmark og udenfor landets grænser skulle hermed være sikret de næste par år.

Projektet har fået afgørende økonomisk støtte af den private investor Møllehegnet Holding.

Læs også...
Nyheder:
31-08-04:
De fem benspænd sendes til Oscaruddeling
30-07-03:
Jørgen Leth laver doku om von Triers Wagner-projekt
08-03-01:
Trier skal spænde ben for Leth
 
Anmeldelser:
05-05-04:
De fem benspænd
 
The Jørgen Leth Collection - sportsfilmene
 
 
Skrevet den 6/2-2008 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Det Danske Filminstitut er i fuld gang med deres ambitiøse projekt, der sikrer, at Jørgen Leths samlede filmværk på i alt 42 titler bliver udgivet i løbet af de næste to år. Filmene fordeles på seks udgivelser, der præsenterer filmene tematisk og ikke kronologisk.


Copyright:
Det Danske Filminstitut
I sommeren 2007 udkom den første boks med antropologiske film, og før jul kom den næste stak film på gaden, Jørgen Leths sportsfilm. Kim Skotte skriver generelt om sportsfilmene i det hæfte, der på ægte samlermanér følger med udgivelsen, og det giver næsten sig selv, at hovedfokus er på de to store cykelfilm, der står blandt Leths vigtigste film overhovedet.

Stjernerne og vandbærerne fra 1974 og En forårsdag i Helvede fra 1976 dækker to af de store internationale cykelløb, etapeløbet Giro d'Italia og endagsklassikeren Paris-Roubaix, der er særlig kendt for at køre en del af strækningen på toppede brosten. Leth beviser med disse to film, den karakteristiske nøgterne evne til at forvandle ret beset vanvittige præstationer til lyriske foreninger af instrument og udøver. En evne, hele Danmark senere nød godt af i hans rolle som kommentator af den årlige tv-transmission fra Tour de France.

En sidste cykelfilm, Den umulige time, er der også plads til om Ole Ritters forsøg på at slå timerekorden. Cykling er dog ikke det eneste, Leth har brugt filmen til at formidle. Bordtennis, tennisspilleren Torben Ulrich og den særlige spanske sport Pelota får også den karakteristiske behandling – og især den sidste film, med titlen Pelota, bruges flot til et portræt af den baskiske befolkning, der gør alt for at adskille sig fra resten af Spanien.

Boksen har dog en alvorlig mangel – sikkert et rettighedsspørgsmål, men derfor mangler den alligevel. Leths smukke portræt af fodboldspilleren Michael Laudrup havde passet smukt ind i denne samling – med dens fokus på idrætsmandens graciøse bevægelser og legende lette tilgang til den udkårne sportsgren. Disse elementer dyrkes både i den tidlige film om Torben Ulrich og i cykelfilmene – og det er en skam, at ikke også Michael Laudrup – en fodboldspiller har fundet vej på skiverne, der i øvrigt ikke flyder over med det ekstramateriale, der kunne have gjort udgivelsen helt fantastisk.

Næste udgivelse er rejsefilmene. Vi glæder os allerede.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Mod hvilken berømt danskers statue smadrer Martin sin ølflaske i Nattevagten?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google