CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
På denne plads vil de to anmeldere i Berlin løbende vurdere årets konkurrencefilm og andre spændende oplevelser.


Julia

Kenneth McNeil: 2/6
Jacob Ludvigsen: 3/6



Gardens of the Night

Kenneth McNeil: 4/6
Jacob Ludvigsen: 4/6

Læs også...
Nyheder:
29-01-08:
Screen Actors Guild Awards - vinderne!
23-01-08:
Oscar-nomineringerne 2008
21-01-08:
Priser fra Online-kritikerne
15-01-08:
Writers Guild nomineringerne
14-01-08:
Vinderne af Golden Globes 2008
07-01-08:
National Film Critics elsker There Will Be Blood
22-12-07:
Kritikerpriser fra Californien
 
Berlinale '08: Det knapt så tavse mindretal
 
En fremragende kritik af det amerikanske samfund af både igår og idag! En hudfletning af kirke og kapitalisme, drivkraft og drifter! Simpelthen: Et mesterværk! Mindre kunne ikke gøre det dagen derpå, da Paul Thomas Andersons There Will Be Blood skulle dissekeres og vurderes i både officielle tidsskrifter og i køerne til pressecenteret, til toilettet og til dönerkebaben.
 
Skrevet den 10/2-2008 af Kenneth McNeil
 
 
Men ikke alle var enige. De fleste var. Men ikke alle. I modsætning til de sædvanlige dissekeringer af film post-pressevisning, hvor de fleste film diskuteres med andre anmeldere og venner i fire-fem minutter – hvis overhovedet! – vendes hver film her igen og igen. Og hvis instruktøren tidligere har begået mesterværker som Boogie Nights og Magnolia: Igen-igen-igen!


Copyright:
Buena Vista
Jeg har tabt overblikket over, hvor mange gange There Will Be Blood egentligt er blevet nævnt de sidste par dage. Der hersker enighed om, at Paul Dano er imponerende i sin insisterende optræden og Daniel Day-Lewis er en sand åbenbaring som den menneskelige inkarnation af psykoser, grådighed og egoisme (afblæs konkurrencen – giv ham bare statuetten nu!), men hvordan er den øvrige film? Fortællingens dynamik, plot og subplot, dialog, fotografering, klipperytme og alle de andre enkeltdele, der tilsammen udgør oplevelsen?
Dét er de springende punkter, der ofte sår splid – og i tilfældet There Will Be Blood langt hen ad vejen forskellen på at afskrive det som en seværdig, men skuffende film eller prise det som årets film, at give et 3-tal eller at give et 6-tal. De dejlige Berlinaler-øl til blot €2 stykket, målet om at nå fire film hver dag og den fysiske nødvendighed af i hvert fald 5-6 timers søvn pr. nat samt en vis mængde junkfood, gør det desværre svært, for ikke at sige umuligt, at komme med en længere kritik af Paul Thomas Andersons film her. Det forbliver indtil videre – indtil filmen er udkommet i Danmark og anmeldt på nærværende side – forbeholdt de andre filmnøder omkring mig.

På én gang stimulerende og udmattende
Og det er nok i virkeligheden dét, der gør Berlinalen interessant. Interessen i film, der spænder både kontinenter, genrer og udtryksformer, lysten til at fremføre argumenter for sine synspunkter og den indbyrdes respekt, der gør at man både lytter til og overvejer andres ditto. Berlinalen er film, film og atter film – og det er på én gang stimulerende og udmattende. Så længe man kan holde ud.
Denne udsendte har snart fået nok af Berlin og haft for lang tid uden en god horrorfilm fra Argento, Fulci eller Bava, så allerede i morgen bliver festivalen sandsynligvis én There Will Be Blood-kritiker færre. Én mindre til at stille spørgsmålstegn ved det overflødige familie-sideplot, de kedelige shot-reverse-shot og artikuleringen af tematiske pointer, der i filmens første halvdel nærmest fremstår for subtil og i anden halvdel nærmest for eksplicit. Én mindre i det knapt så tavse mindretal. Men så er det jo godt, at der i morgen er en ny film – og med al sandsynlighed også et nyt mindretal.


Copyright:
Berlinale 2008
Dagens oplevelse:
Gardens of the Night. Engelske Damian Harris brugte først to år på at researche emnet og dernæst 17 (sytten!) år på at finde et selskab modigt nok til at financiere hans film om pædofili, børnemishandling og de tusinder af børn, der hvert år forsvinder ned i gennem samfundets små, spredte sprækker. Små to årtier, hvilket tillod ham at finpudse, finpudse og finpudse. Og heldigvis! Det endelige resultat er blevet en ofte forstyrrende og fra start til slut rørende fortælling, der i tempo og visuel stil trækker tråde til Van Sants film anno My Own Private Idaho, mens tonen mest af alt minder om en film af Todd Solondz.

Dagens fadæse:
Transsiberian. Alt for mange tåbelige valg fra figurernes side, alt for mange plothuller og irriterende underspil fra Emily Mortimer samt voldsomt overspil fra den ellers legendariske Ben Kingsley sænker Brad Andersons seneste film. Det burde have været så godt, men er desværre blevet så frygteligt middelmådigt. Men så er det jo godt, at man altid kan gense Anderssons foregående film – den rigtigt skarpe The Machinist.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet Berlinale 2008:
 
Berlinale '08 – Juryens bjørneprotest
Guldbjørn til brasiliansk film
Berlinale '08 – Enden er nær
Berlinale '08: Holder det i længden?
Berlinale '08: Tømmermænd og spanske skønheder
Berlinale '08: En dag med Daniel Day i centrum
Første teaserplakat til Quantum of Solace afsløret i Berlin
Berlinale '08: 1. dag
Berlinale '08: Filmmekka med stjernestøv og dönerkebab
Danske film til Berlin

Quiz
Hvilket dyr optræder IKKE i Disneys tegnefilm Junglebogen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google