CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Roland Emmerichs filmografi:


10.000 B.C. (2008)

The Day After Tomorrow (2004)

The Patriot (2000)

Godzilla (1998)

Independence Day (1996)

Stargate (1994)

Universal Soldier (1992)

Moon 44 (1990)

Hollywood-Monster (1987)

Joey (1985)

Das Arche Noah Prinzip (1984)

Franzmann (1979)

Emmerich er pt. i gang med forberedelserne til katastrofedramaet 2012, som han også har skrevet sammen med Harald Kloser, og sci-fi løjerne Fantastic Voyage.


Mere om mamutter & pyramider:


Den største af de tre pyramider i Gizeh (syd for Cairo) hedder Keops og er opkaldt efter faraoen Keops af det fjerde dynasti (ca. 2600 f.Kr.), der lod den bygge. Oprindelig var den 146 meter høj og beklædt med hvide kalkstensblokke.


Mammuthus Primigenius (eller Manfred, hvis man er til Ice Age) var et pelsbærende elefantdyr, der levede i Nordeuropa, Nordamerika og Asien helt frem til vores sidste istid - altså for lidt over 10.000 år siden.

Læs også...
Anmeldelser:
13-11-09:
2012
30-07-08:
10.000 B.C.
 
Artikler:
31-05-04:
Premiereinterview: Roland Emmerich
 
Interview: Emmerich om 10.000 BC
 
Roland Emmerich laver aldrig små, grå kunstfilm. Han er popcorn-underholderen par excellence i Hollywood, hvor den flamboyante tysker siden den amerikanske debut med Universal Soldier i 1992 har huseret med armbevægelser, der selv i den glitrende filmby er usædvanligt store. Emmerich er nu klar med sit næste udspil – en rejse tilbage til stenalderen, krydret med mammutter, kæmpestrudse og historien om The Lost Civilization. Og CinemaZone.dk tog naturligvis til Berlin for at møde Emmerich til en snak om 10,000 B.C..
 
Skrevet den 14/3-2008 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Med titler som Stargate, Independence Day og The Day After Tomorrow under bæltet kender de fleste med hang til biografture og den fulde effekt af surround sound-anlægget ganske glimrende ”The Roland Emmerich Touch”. Storslåede billeder, persontegning på skitseniveau og en utilsløret barnlig glæde over at gå på opdagelse i fantastiske universer, man selv har opfundet. Denne glæde er om noget nøglen til Emmerichs filmografi – anmelderne har traditionen tro aldrig fundet den, og derfor har ordene ofte været hårde og ubarmhjertige, men publikum har været gode til at følge den begejstrede Emmerich på rejser ind i hans fantasiverdener, og Independence Day blev filmen, der slog alle døre op for tyskeren med en worldwide indtjening på over 800 millioner kroner. Som instruktøren selv siger det: ”Når man har bevist sit værd på dén måde, så er de fleste muligheder til stede – også selv om det er mange år siden”.


Copyright:
Sandrew Metronome
10.000 B.C. handler om den unge kriger D’Leh, som kæmper for at få anerkendelse i hans stenalderstamme, som lever alene for den årlige mammut-jagt, hvor føde og klæder skal sikres. D’Leh har et godt øje til den kønne tilløber Evolet, som er af en anden stamme, og da hun bliver kidnappet af nogle grumme hesteridende skurke, må D’Leh med et par hjælpere drage på en begivenhedsrig rejse fra de hjemlige bjergegne gennem jungler og ørkener for at redde sit livs kærlighed.

Vi lod banaliteten ligge og gik direkte til at spørge Roland Emmerich om, hvorfor det altid skulle være så stort, når han lavede film: "Well, min afslutningsfilm fra filmskolen var den største filmskolefilm nogensinde, så det er nok bare sådan jeg er. Jeg følger den idé, jeg har i mit hoved, og det har altid været noget fantastisk med mange special effects. Og så ender det jo med at blive store produktioner. Efter lidt tid ser folk, at du godt kan klare film i den størrelsesorden, og så betror de dig deres penge". Men trods tilliden og et ry som en god investering var det ikke helt så let at få pengene til netop 10.000 B.C.. "Det var en smule sværere, fordi idéen var så usædvanlig, men heldigvis blev andre usædvanlige produktioner 'greenlighted' på det tidspunkt, 300 var den ene, og Beowulf den anden – og så endte de med at tro på idéen alligevel".


Copyright:
Sandrew Metronome
Og Warner Brothers har fulgt sammenligningen helt til dørs, da 10.000 B.C. fik premiere i præcis samme weekend i USA, som 300 – blot et år forskudt. At den kun indtjente halvdelen af Zack Snyders alt andet end spartanske drama, kan man ikke nødvendigvis tage som et dårligt tegn. Emmerich fortsætter: "Og netop fordi disse to projekter fra Warner fik grønt lys uden at have store stjerner i hovedrollerne, så kunne jeg også caste Camilla (Belle, red.) og Steven (Straight, red.), som er relativt ukendte, i hovedrollerne i min film". De to skuespillere, som CinemaZone.dk også mødte i Berlin, lagde stor vægt på, hvor fantastisk det var at få chancen for at medvirke i en produktion af denne størrelse, og når man ser på, hvad Independence Day gjorde ved Will Smiths karriere, så er de seks måneders strabadser på optagelser i både New Zealand og Sydafrika næppe heller det dårligste karrierevalg, de to unge skuespillere har taget.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet 10.000 BC:
 
10.000 B.C.

Quiz
Hvem spiller Tom Cruises kærlighedsinteresse i Top Gun?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google