CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Boksen indeholder:


Olsen-banden (1968)

Olsen-banden på spanden (1969)

Olsen-banden i Jylland (1971)

Olsen-bandens store kup (1972)

Olsen-banden går amok (1973)

Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)

Olsen-banden på sporet (1975)

Olsen-banden ser rødt (1976)

Olsen-banden deruda' (1977)

Olsen-banden går i krig (1978)

Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979)

Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)

Olsen-banden over alle bjerge (1981)

og

Olsen-bandens sidste stik (1998)

Læs også...
Nyheder:
22-12-04:
Sprogøe hædres med Egon Olsens Vej
15-09-04:
Ove Sprogøe er død
30-03-02:
Henning Bahs er død
 
Anmeldelser:
20-04-11:
Olsen Banden - på de bonede gulve
31-07-02:
Olsen Banden Junior
 
Olsen-banden – 40 års jubilæumsboks
 
Eelskelige figurer og et ualmindelig højt humør
 
Skrevet den 13/10-2008 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Hele Danmarks egen yndlings-forbryderbande runder et skarpt, men stadig ungdommeligt hjørne i disse dage, hvor Egon, Kjeld og Benny kan fejre, at det er fyrretyve år siden, at vi for første gang kiggede med indenfor i deres tilværelse, hvor de evige drømme om rigdom og den lille mands sejr over storkapitalen, aristokratiet og EF som oftest led en krank skæbne i hænderne på uduelige hængerøve, rappenskraldede fruentimmere og dovne håndlangere. Eller måske led de blot den naturlige skæbne, når den socialdemokratiske drøm om en tilværelse fri for det trælbundne arbejde blev forsøgt forløst ved at stjæle sig ind i den overklasse, man så tydeligt ikke tilhørte.


Copyright:
Nordisk Film
Om end det efterhånden er et fåtal af de bærende kræfter, der stadig er i live til at fejre den runde dag, så står filmserien om Olsen-Banden stadig som et stykke uomgængeligt dansk filmisk kulturhistorie – røverhistorier i realistiske omgivelser, hvor vi kan følge vores hovedstad (og i et enkelt tilfælde den jyske provins) udvikle sig fra det bramfri værtshusmiljø i debuten i 1968 til den officielle finale i 1981. 13 års arbejderhistorie fortalt af makkerparret Erik Balling og Henning Bahs med vægt på småborgerens rejse sammen med samfundet fra vennesæl dansk bondeidyl til tilværelsen som en lille brik i det store europæiske politiske spil. En mental rejse bundet sammen af de mange finurlige kup-konstruktioner, de evigt tilbagevendende psykologiske spil og veltimede meningsudvekslinger mellem bandens medlemmer og det faste persongalleri omkring dem – og ikke mindst Ballings ofte meget præcise sans for at ramme folkeånden lige på kornet.

Det startede ellers ikke for smukt med den første Olsen-Banden i 1968. Seriens figurer, deres miljø og tonen var slet ikke faldet på plads, og filmen er kuriøs uden at være meget andet. Men allerede i den anden film var brikkerne ved at ligge i en brugbar formation. Anmelderne begyndte tøvende at vende de skeptiske tommelfingre opad, og publikum indså, at her kunne være "staying power". Man genkendte miljøerne, og man lunede sig ved at kunne konstatere, at samfundsudviklingen også gik hurtigt for andre, mens de rige og magtfulde blev narret af den energiske, men genkendeligt ubehjælpsomme bande. I den tredje film tager banden til Jylland og straks, de var hjemme igen rullede succesen med stort set en film om året frem til 1981. Der var sågar undervejs plads til en Bodil (filmanmeldernes egen pris) til Ove Sprogøe for bedste mandlige hovedrolle i Olsen-Bandens sidste bedrifter fra 1974.

Junior-udgaven

Finalen blev rundet i 1981, hvor et nyt årti begyndte at tegne sig. Underholdningsudbuddet fra USA voksede i styrke og effektivitet, folkekomedien blev en ugleset genre i dansk film (når man lige ser bort fra Erik Clausens Midt om natten fra 1984) og de tre bandemedlemmer nåede en alder, hvor den muntre driven gæk med autoriteter og institutioner begyndte at blive lidt søgt. Man rundede af i tide, og skæbnen viste sig også fra sit mest retfærdigt hævnende hjørne, da holdet i et anfald af panik før livets store lukketid begyndte på en plejehjems-fortsættelse i slutningen af 90’erne. Folk omkring filmen døde på stribe under optagelserne, og slutproduktet, Olsen-Bandens sidste stik blev noget af en flovmand, hvor man aldrig er særlig meget i tvivl om, hvorvidt det er Poul Bundgaard, der udfylder Kjeld-rollen, eller substitutten Tommy Kenter, der blev hentet ind, da Bundgaard stillede træskoene midtvejs. Værst er dog næsten, at finale-filmen er en dinosaur ude af sit rette element, da Balling/Bahs aldrig får krammet på den verden, som Egon Olsen og hans kumpaner færdes i. Det var netop de første 13 films store styrke.

Udgivelsen kunne stå en tand skarpere i profilen, hvis man havde ulejliget sig med at producere et nyt og grundigere ekstramateriale samt havde fået det sidste skud på stammen med – Olsen-Banden Junior, men måske ser vi mere til den, når animationsudgaven Olsen-Banden på de bonede gulve har haft premiere næste år. Sikkert er det, at figurerne lever videre på samme publikumssikre måde, som både Min søsters børn og den uforgængelige Far til fire har gjort det i moderne opdateringer, som nok sælger billetter, men som aldrig når den grad af samtidsskildring, som deres ophav.

Olsen-Banden skal huskes som tretten film, svingende i originalitet, men næsten alle i absolut forsvarlig kvalitet, der kortlagde 13 års Danmarkshistorie med en knaldsikker formel, elskelige figurer og et ualmindelig højt humør. Og hvis ikke allerede samlingen står på dvd-hylden købt i løssalg, så er boksen en nødvendighed ved siden af Matador. Tillykke med dagen!
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvem spillede hovedrollerne i Bad Boys?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google