CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Danskere i Berlin
 
Danskerne markerer sig ved årets Berlinale. Hvis ikke, det er i konkurrencefilm, så er der danske stjerner i diverse internationale produktioner - ofte i selskab med store stjerner.
 
Skrevet den 12/2-2009 af Frederikke Lett
 
 
Ikke en film uden en dansker dukker op i en rollen, føler man efterhånden, som dagene skrider frem på Berlinalen 2009.

På første dagen var det Ulrich Thomsen i den tyske instruktør Tom Tywkers åbningsfilm The International. På tredjedagen var det Jesper Christensen og Bent Mejding i den ligeledes tyske instruktør Hans Christian Schmidts Storm, på fjerdedagen var det Jacob Cedergren i engelske Sally Potters Rage og på sjettedagen var det Iben Hjejle i en kort men markant rolle, hvor hun spiller overfor selveste Michelle Pfeiffer i Stephen Frears' Chéri. I løbet af det næste år vil vi se Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt i Ron Howards Engle og dæmoner, Zlatko Buric i Roland Emmerichs 2012, og Iben Hjejle i Edward Zwicks Defiance.

Men hvad er der sket siden at danskerne vrimler frem i mindre men markante roller rundt omkring i verden?

Information har undersøgt fænomenet og peger i en artikel af 6. februar 2009 på nogle af de årsager der har gjort sig gældende:
”En af de væsentligste grunde til, at danske skuespillere lige nu er så markant tilstede i udenlandske film, er, at dansk film gennem de seneste 10-15 år har haft succes i store dele af verden. Men det skyldes også, at mange danske skuespillere har fået agenter og managere, som arbejder for dem”, skriver Informations filmredaktør Christian Monggaard.
Ulrich Thomsen oplyser til Information, at han har fokuseret på det, og siden Festen har det faktisk medført flere film i udlandet end i Danmark."
"Jeg har brugt tonsvis af penge på at flyve frem og tilbage og tage til møder i L.A.," siger Thomsen, der samtidig understreger, at det gælder om at holde sig til – fordi der er mange om budet.

Derudover oplyser artiklen at den rådgivning, som danske skuespillere får, er blevet mere professionel, og at det har haft en afsmittende effekt på andre danske skuespillere, at der har været danskere der medvirkede i internationale produktioner.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
I hvilket år fik Borte med Blæsten Oscaren for bedste film?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google