CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Interview med Mads Matthiesen, Super16
 
Mads Matthiesen er en nyligt færdiguddannet instruktør fra Super16. Hans kortfilm Cathrine blev udtaget til Berlinalen i konkurrenceserien 14plus og blev vist første gang i går ved en pressescreening. Vi har mødt instruktøren.
 
Skrevet den 12/2-2009 af Frederikke Lett
 
 
Det er så absolut ikke første gang, at Mads Matthiesen deltager i festivalsramasjanget, idet hans tidligere super16 kortfilm Mum og Dennis har været udtaget til Biennalen, Venedig og Sundance Film Festival og senest modtog han en Robert for netop Cathrine.

Mads Matthiesen blev i sin tid afvist fra Filmskolen, svor i den forbindelse, at han aldrig ville søge ind igen og valgte i stedet at tage den tre-årige uddannelse på Super16, mens han samtidig læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I dag er han i gang med sin første spillefilm om sexturisme og besidder en sjælden indlevelse til at beskrive menneskets sårbarhed og ensomhed. Der hersker ingen tvivl om, at Mads Matthiesen er et af dansk film helt nye og store instruktørhåb.


Hvad tror du dine kortfilm rammer i tiden?
Mine film handler på en gang om almindelige mennesker med meget almindelige konflikter, som jeg forsøger at opbygge et interessant filmisk univers op omkring, som måske ikke er så almindeligt. Det er realisme med udgangspunkt i hverdagen og almindelige menneskers konflikter, men jeg forsøger at krydre det med et univers, som er mere spektakulært.

Som i MUM, der beskæftiger sig med tab og ansvar. Her lader jeg den tematik udspille sig mellem to psykisk syge mennesker og deres oplevelser i forbindelse med tabet af deres kæledyr. Måske ikke den helt almindelige indgang til at ville beskrive den tematik?

Eller en film som Dennis om mobning og om at være socialt udenfor fortalt igennem en kæmpe muskuløs usikker mands møde med verden omkring ham.

Jeg ved det ikke, men jeg tror, at mine film handler om meget almindelige følelser som folk kan identificere sig med, som jeg så forsøger at bygge en interessant og underholdende historie op omkring.

Men i virkeligheden tænker jeg ikke så meget over, hvad mine film rammer i folk og i tiden. Mit udgangspunkt er altid, hvad jeg synes er interessant, og hvad jeg har lyst til at lave en film om. At folk så kan lide det er først noget jeg tager stilling til når filmen er ved at være færdig. Og det er selvfølgelig altid dejligt at folk kan lide det man laver.

Synes du at distributionen fungerer for novellefilm - altså når de til et stort nok publikum?
Jeg synes novelle og kortfilm har et godt liv i forbindelse med de mange festivaler rundt omkring i verden. Jeg har i hvert fald haft rigtig gode oplevelser med festivallivet og stor interesse og fremmøde ved mine visninger når jeg har rejst rundt på festivaler.

Når det kommer til tv fungerer det ikke så godt. Jeg synes, der er et problem i, at de danske selskaber (dr, tv2, tv3) ikke er bedre til at vise kortfilm. Jeg forstår måske godt, at der ikke er de bedste seertal i det, men alligevel kunne de godt være bedre til at opkøbe og vise kortfilm. De er billige at opkøbe, og det er med kortfilmen, at alle filmskabere i Danmark i sin tid er startet. Derfor er det et vigtigt format. Det er kortfilm, man laver på Den Danske Filmskole og på Super16. DR og TV2 har en public service-forpligtelse, og det undrer mig virkelig, at de er så dårlige til at vise kortfilm. De er også ufattelig billige i forhold til så meget andet.

Man kunne også godt ønske sig, at biograferne måske viste en enkelt kortfilm, inden en spillefilm begyndte. Det kunne være fedt, hvis man prøvede det. Hvis man så ikke gad se kortfilmen, kunne man bare ankomme i biografen et kvarter senere og se spillefilmen. Jeg tror godt, man kunne vænne publikummet både i tv og i biografen til at holde noget mere af kortfilmen. For den kan en masse.

Hvad glæder du dig mest til på denne Berlin Festival?
Jeg glæder mig nok mest til mine visninger af filmen for et publikum. At snakke om filmen og høre hvordan folk opfatter den. Det er den første visning uden for Danmark, og det bliver spændende at høre, hvad folk hernede og fra andre steder synes om den.

Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at være sammen med holdet bag Cathrine og skuespillerne. Og selvfølgelig skal vi ud og fejre, spise god mad og drikke en lille en.

Har festivalerne været gavnlige for din karriere - har du fået opdyrket relevante kontakter?
Priserne og udtagelser til festivaler har selvfølgelig hjulpet mig og den opmærksomhed, der har været omkring mine film. Så klart har det været vigtigt for mine muligheder for at komme videre og få mulighed for at lave den næste film. Nu skal jeg jo til at lave spillefilm, og at de store udenlandske festivaler har kunnet lide mine film betyder selvfølgelig også noget i Danmark.

Med hensyn til udenlandske kontakter får man lidt, men det er ikke sådan helt vildt. Da jeg var på Sundance sidste år var der en del henvendelser fra nogle af de helt store amerikanske studios. Jeg var til møder med forskellige producere og snakker jævnligt med dem stadig. Det er ikke noget der er besluttet endnu, for som de siger, er det lidt svært på baggrund af kortfilm. De vil gerne se en spillefilm, så de kontakter kommer til at strække sig over nogle år. Men måske det giver noget på et tidspunkt.

Ellers vil jeg sige, at det er sparsomt, hvad man får af gode internationale kontakter. Jeg tror på, at man skal starte et sted i et land, og så kan man måske bevæge sig videre senere. Jeg starter i Danmark, men jeg har mødt en masse mennesker som jeg klart vil holde kontakten ved lige med og så må vi se i fremtiden og jeg skal også lave film i udlandet. Det skal jeg, for jeg kan mærke en lyst til at prøve det.


Copyright:
DFI
Du har udtalt, at du gerne vil have, at alle dine film skal være ekstremt personlige, og du behandler emner som ensomhed, mobning, forkerthedsfølelser, skrøbelighed. Man kan stadig mærke så det gør ondt i hjertet, Dennis’ sårbarhed, da pigerne griner af ham. Hvor stammer din fascination for at formidle den del af det menneskelige udtryk?
Jeg tror på, at vi alle sammen har et meget meget stort ønske om at blive elsket, og det er det, der grundlæggende styrer os. Jeg kan godt lide at beskæftige mig med ensomhed sat overfor denne søgen efter kærlighed. For mig er det noget meget grundlæggende, som vi alle sammen er utrolig styret af.

Ensomheden og en konstant søgen efter at prøve at aflive den. At finde mennesker, som man kan elske og som elsker tilbage. I den søgen efter kærlighed er vi utrolig sårbare, og den sårbarhed, synes jeg, er interessant og meget rørende. Denne sårbarhed er noget, vi alle har til fælles.

Problemer opstår måske, fordi vi ikke altid er lige gode til at forstå, når et andet menneske blotter sin sårbarhed. Her sårer vi hinanden. Det sker konstant i min verden, og jeg tror også i andres. Vi misforstår hinanden og selv om vi i virkeligheden helst ville sige ”jeg elsker dig”, så kommer vi til at skubbe os væk fra hinanden. Grundlæggende handler det vel bare om det svære i at prøve at forstå hinanden. At begå sig i verden som individ i søgen efter kærlighed. Det sociale sat overfor individet. Disse ting er meget komplekse, som jeg ser dem, og derfor interesserer det mig. Derfor har jeg beskæftiget mig med det i mine film.

Hvordan går det med tankerne om at gøre Dennis til spillefilm?
Det arbejder jeg på. Eller det vil sige, at jeg arbejder på en spillefilm, som tager udgangspunkt i nogle elementer taget fra Dennis. Det har aldrig været ideen at lave Dennis til en spillefilm. Men rigtig nok er jeg i udvikling og i en skriveproces med en film, som bruger kortfilmen. En film, der er støttet af DFI, og som vi forhåbentlig går i optagelser med om et lille år. Filmen forgår i København og i Thailand, og det er planen, at Kim Kold skal spille hovedrollen. Så ja, jeg går og roder med en film, som er inspireret af min midtvejsfilm på Super16.

Er det dit personlige brand at arbejde med amatørskuespillere og fortsætter du med det i din spillefilmsdebut?
Jeg har fundet interesse i at bruge amatørskuespillere for at ramme en troværdighed og realisme i mit arbejde. I min spillefilm vil jeg også bruge amatører og arbejder ud fra den samme udviklingsmetode som i mine sidste tre kortfilm. Men jeg vil også bruge skuespillere. En blanding mellem amatører og skuespillere. Filmen har en arbejdstitel, men ikke noget endeligt, og jeg laver den ikke sammen med Jonas (Jonas Bagger er færdiguddannet producer fra Super16, red.), men med en anden producer, jeg også gik på super16 med: Morten Kjems Juhl og produktionsselskabet er Fine & Mellow, som også producerede Frygtelig lykkelig.
Men jeg har planer om at lave flere film med Jonas Bagger, og vi går og snakker lidt for tiden, så nu må vi se. Nu er vi jo her i Berlin, og så kan vi rigtig lægge planer, griner Mads: Vi kommer helt sikkert til at lave film sammen igen på et tidspunkt.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken dengang ukendt skuespiller brød igennem i Joel Schumachers Tigerland?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google