CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Læs også...
Anmeldelser:
24-11-10:
Humpday
 
CPH PIX – dag 4 – Desperate mænd
 
Fra Asian Connection til Declarations of Independence. Søndag eftermiddag blev brugt på film om desperate mænd – selvfølgelig på hver deres måde, men begge vældigt fine små film.
 
Skrevet den 19/4-2010 af Lisa Brygger
 
 
Den filippinske The Game of Juan's Life er egentlig en temmelig tragisk historie om en ung mand, der inderligt brænder for at slippe ud af det triste miljø, han befinder sig i i storbyen Manilla. Vi følger ham – bogstaveligt talt, idet kameraet hele tiden er i hælene på ham – mens han trasker af sted i ghetto-kollektivet, han og kæresten bor i. Vi ved, at dette er hans sidste aften, for han vil tilbage til sin familie ude i provinsen og har vist sparet pænt med penge sammen. Han skal bare lige have sin sidste arbejdsdag, sikkert i håbet om at få en sidste bonus med i puljen. Den private sexklub, han arbejder i, er lige som kæresten kede af at miste ham, og også her får han at vide, at han er velkommen til at komme tilbage, hvis nu det er. Ejeren af klubben forsikrer ham dog med, at det kun er, hvis han stadig ser godt ud! Det lyder alt sammen meget dramatisk, men instruktøren har valgt at satse på en meget nedtonet, nærmest sanselig stil, hvilket gør filmen til et både spændende og anderledes filmoplevelse. Man bliver flere gange helt grebet af den kulørte tristesse, der emmer ud af filmen. Synd at ikke flere folk, havde valgt at indløse billet til filmen, der søndag eftermiddag kørte for en halvtom sal i Dagmar.


Copyright:
CPH PIX
Få timer senere var der derimod proppet til den amerikanske komedie Humpday, der handler om to gamle venner, der beslutter sig for at have sex – selv om ingen af dem er homo- eller biseksuelle – fordi de synes det lyder som en fed ide til en kunstprojekt. Undervejs kommer vi tættere ind på livet af dem, mens de forsøger at retfærdiggøre mest af alt over for dem selv, hvorfor de skal gøre det. Om de følger projektet helt til dørs eller stopper ’legen’ inden de starter kameraet skal ikke afsløres her, for filmen kan stadig nås. Den vises nemlig igen på tirsdag i Gloria og er alle pengene værd, især hvis man er til solid amerikana i bedste mumblecorestil. Finurlig, nysgerrig og eftertænksom US-indie, når den slags er sjovest. Præcis lige som dagens tidligere film, hvor det nærmest var ret irrelevant, hvorvidt hovedpersonen var bøsse eller ej, kommer Humpday selvfølgelig også ind på emnet, efterhånden som de to mænd forsøger at få styr på hvorfor de egentlig ønsker at lave deres hjemmelavede pornofilm. Filmen er som det hører sig genren til ultrarealistisk, rolig i tempo men rig på troværdigt beskrevet personer.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet CPH PIX 2010:
 
CPH PIX – dag 9 – Fortidens spøgelser
CPH PIX: Ekstravisninger
Amer & Ajami vinder Pix-priser
CPH PIX – dag 8 – Perspektiv og en bankrøver
CPH PIX – dag 7 – Varme og charme
CPH PIX – dag 6 – Zombie-tilstanden
CPH PIX – dag 5 – Det bizarre og absurde
CPH PIX – dag 4 – Familien i højsædet
CPH PIX – dag 3 – Kiksede fyre & seje kvinder
CPH PIX – dag 3 – Hverdagens vilde farver
CPH PIX – dag 2 – Overraskende komedie og romantisk mordmysterium
CPH PIX – dag 1 – Hårdtslående start
CPH PIX – filmfest i Hovedstaden

Quiz
Hvilken af følgende skuespillere blev ikke klippet ud af The Thin Red Line?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google