CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

CPH PIX '11: Svingende kvalitet i hovedkonkurrencen
 
 
Skrevet den 28/4-2011 af Mads Suldrup
 
 
Hovedkonkurrencen på CPH PIX er døbt New Talent Grand Prix, og som navnet antyder, er det debuterende instruktører, der kæmper om at vinde den store pris. Og det skinner igennem – de første fem film svinger enormt i kvalitet. Det er tydeligt, at alle endnu ikke har fundet sig til rette i instruktørstolen, mens der samtidig er opfindsomhed og fortællelyst at spore.

Kinesisk tidsspilde
Dog ikke i den kinesiske Pear, hvor et ægtepar ikke har råd til at færdigbygge deres hus. Konen prostituerer derfor sig selv, mens manden pænt må vente i forværelset sammen med bordelmutter og -fatter. Pear er en egoistisk og uindbydende oplevelse. Filmen er udelukkende lavet for at pleje instruktør Zhang Ciyus eget ego – i hvert fald er han ikke interesseret i at invitere publikum indenfor.

Et langsomt tempo og lange, stillestående indstillinger er krævende for tålmodigheden, men det er især den forfærdelige belysning, som gør det umuligt at orientere sig, samt manglen på close-ups, der frustrerer. Et sådant filmsprog bliver ubærligt prætentiøst, når der ikke synes at ligge noget bag – hvilket er tilfældet i Pear.

Tom stilisering, der skjuler over Ceyu egentlig ikke har noget på hjerte. Man kan klistre tynde, allegoriske forklaringer på og kalde det filmkunst, men kald det hellere det, det egentlig er: spild af tid.

Gangstere og ansigtsløs sex
Der er uskyldigt og moderat underholdende tidsfordriv at finde i den belgisk-congolesiske gangsterfilm Viva Riva! om den charmerende hustler Riva. Han bliver en jaget mand, da han stjæler en lastvogn med benzin – en mangelvare i Congo. En forholdsvis konventionel gangsterfilm pakket ind i forfriskende og eksotiske rammer, som dog løber en smule af sporet hen mod slutningen.

Den albanske Amnesty følger Elsa og Spetim, der begge besøger deres respektive ægtefæller i fængslet en gang om måneden – et specielt, regeringsindført besøg, der giver parterne mulighed for at have seksuelt samvær. Hverken Elsa eller Spetim har dog særlig stor glæde af besøgene – kløgtigt forbliver ægtefællerne ansigtsløse i sexscenerne, hvilket understreger deres ubehag – og de indleder et forhold.

Inden længe tilbydes deres ægtefæller imidlertid amnesti, og deres romance må ende. Affæren skildres alt for sent i filmen og derudover kun kortvarigt og ikke videre passioneret, og den store følelsesmæssige påvirkning udebliver. En kikset og brat slutning er en yderligere skramme i lakken.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Læs også...
I temaet CPH PIX 2011:
 
CPH PIX '11: Udpluk fra festivalen
CPH PIX '11: Amerikansk vinder af hovedprisen
CPH PIX '11: Stærke film øger niveauet i hovedkonkurrencen
CPH PIX '11: 2 rejser mod vest
CPH PIX '11: Robotter og elendighed fra Japan
CPH PIX '11: Polsk kaos og kærlighed
CPH PIX '11: Publikumsfest i Husets Biograf
CPH PIX '11: Festivalen skudt i gang
CPH PIX '11: Nordisk Film Prisen til Anders August

Quiz
I hvilken film finder man disse rollenavne:
Allison, Andy, Bender, Brian & Claire
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google