Hvordan håndterer man den svære, unge forelskelse, og hvad er konsekvensen af de sociale mediers voksende indflydelse på vores dagligdag? Temaer som disse er på dagsordenen i de resterende, generelt yderst seværdige hovedkonkurrencefilm på dette års CPH PIX.
Unge kærlighedskvaler
Irsk-franske All Good Children og portugisiske Civil War skildrer de fatale konsekvenser af to unge drenges kvaler med at omgås det modsatte køn.
I All Good Children udvikler unge Dara følelser for nabopigen Bella med det smukke, røde hår og den ligefremme attitude. Følelserne er gensidige indledningsvis, men efterhånden som Bella mister interessen, står det klart, at Dara ikke vil se stille til.
En god opbygning skades af Daras voldsomme handlinger hen mod slutningen, der virker forcerede og anstrengte, og derudover skæmmes de ellers smukke skovbilleder af en nytteløs og belastende voice-over, der ikke bidrager med noget.
Joy Division på teenageværelset
Den unge forelskelses besvær skildres langt bedre i Civil War. Året er 1982, og det er sommer, men frem for at slikke sol sidder teenageren Rui på sit værelse og tegner til tonerne af Joy Divisions depressive mesterværk 'Unknown Pleasures'. Alligevel fanger han den kønne og sprælske Joana interesse, men Ruis usikkerhed står i vejen for en romance. Samtidig følger man Ruis mors affære med en yngre mand.
Gennem narrativ leg følger man de samme begivenheder to gange fra både Rui og moderens perspektiv. Man opdager, hvor lidt de to egentlig kender hinanden, og grobunden for Ruis indadvendthed og depressive tendenser, der står i vejen for hans spirende kærlighedslyster, kommer til skue. Grumme konsekvenser lurer forude.
Civil War vil gå lige i hjertet på alle, der har været smådeprimeret på teenageværelset. At filmen samtidig er stilsikkert og nydeligt filmet – det ofte stillestående kamera kommer nærmest til live via kløgtige billedkompositioner – gør kun oplevelsen større.
Lommefilosofisk fnidderfnadder
Den canadiske You Are Here er uden tvivl den mest eksperimenterende af årets film. Det er svært at finde hoved og hale i filmens labyrintiske plot, der krydser tankeeksperimenter med en slags detektivhistorie.
Det hele er en filosofisk beretning om menneskets sind og tanker, der indledningsvis fascinerer, men som ebber ud i kun småunderholdende, lommefilosofisk fnidderfnadder. |
