CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
DVD-boksen indeholder:


1. sæson - 10 afsnit (2011)

Ekstramateriale:

7 featuretter:
- Making Of Game of Thrones
- From Book to the Screen
- Creating the Show Open
- Creating the Dothraki Language
- The Night's Watch
- Complete Guide to Westeros
- Character Profiles

7 kommentarspor

Læs også...
Anmeldelser:
18-03-10:
Brothers
08-07-08:
Drageløberen
25-10-06:
Stay
26-10-04:
Troja
19-11-03:
25th Hour
 
Artikler:
18-03-13:
TV-serie: Game of Thrones – sæson 2
31-08-12:
HBO lancerer storstilet streaming-tjeneste i Norden
 
TV-serie: Game of Thrones – sæson 1
 
"When you play the game of thrones, you win or you die"!
 
Skrevet den 12/3-2012 af Lisa Brygger
 
 
Der findes to grupper af folk, der har set /vil se tv-serien Game of Thrones: Dem der har læst bøgerne og dem, der ikke har stiftet bekendtskab med urolighederne i Westeros på skrift endnu. Efter at have slugt første sæson af HBOs storladne serie, hører jeg til en tredje gruppe: Dem der (næsten) ville ønske, de ikke havde læst bøgerne inden, for det er lysende klart at serien er ekstremt overfladisk ved sammenligning.


Copyright:
Warner Home Video
Men er man tålmodig og villig til at give serien en chance, vil man sandsynligvis efter nogle afsnit (eller seks!) have vænnet sig til forskellen, for tv-serien er alle timerne værd. Manuskriptforfatterne David Benioff og D.B. Weiss har naturligvis ikke været i stand til at overføre de oceaner af detaljer og beskrivelser som fantasy-forfatter George R.R. Martin har tryllet frem i de voluminøse bøger. Derved går vi selvfølgelig glip af en masse lækkerier, men de herrer Benioff og Weiss skal have ros for at have opsummeret (og lånt lidt fra de efterfølgende bøger!) et væld af personligheder og intrigante plots. Her er der med cirka en times drama af gangen ikke plads til andet end essensen af de utallige historier, der udgør det mangefarvede materiale, der er Game of Thrones.

Skulle man tilhøre gruppen af folk, der ikke er faldet i fælden men er interesseret i det, er Game of Thrones – både serien og især bøgerne – en brutal affære med et enormt persongalleri uden megen ære og moral. Der er selvklart undtagelser, men flertallet af vores hovedpersoner er nuancerede, hvilken er en af grundene til at de er så fascinerende at følge. At HBO også har pumpet rigeligt med penge i produktionen skader bestemt heller ikke, for fantasy-fortællingen kræver rum til de store armbevægelser. Vi befinder os i en anden tid og et anderledes sted: I et kæmpe kongerige tynget af interne stridigheder. Den nuværende konge har bragt riget i kæmpe gæld, resterne af den tidligere kongefamilie er i eksil i nabolandet og udgør stadig en trussel, og dronningens magtfulde familie gør alt for at bevare deres syndige hemmeligheder, mens de nordlige egne trues af væsener, længe troet uddøde, som kan destruere alt.

"Vinteren er på vej", lyder det ofte undervejs, for i de syv kongeriger kaldet Westeros har sommeren varet i næsten et årti, men der er tegn på at den synger på sidste vers, og forandringen er ikke noget man ser frem til. Den urolige stemning fylder meget i Game of Thrones, hvor livet er hårdt for de fleste og frygteligt for resten. Det siger sig selv at ingen bør føle sig sikre. Og Martin har ikke udvist nåde. Folk dør på stribe, mens ambitioner og alliancer ødelægger liv. Vores centrale familie, navngivet Stark fra et af de store og indflydelsesrige huse, lider særdeles under hændelserne undervejs. Familiemedlemmerne – børnene er 6 til 16 år (i bøgerne tilmed nogle år yngre) – bliver splittet af ganske tidligt i forløbet og det er hjerteskærende at følge deres ulykkelige skæbner, men også nervepirrende spændende. For de ti episoder er ikke kun flot lavet med usynligt CGI-arbejde og imponerende kulisser, men proppet med vold, sex, politik, sladder, død og uskyld. En blodig fabel om den menneskelige natur. Sat i fantastiske omgivelser og med eventyrlige monstre som krydderi. Det bliver ikke meget mere beskidt – indtil næste sæson, der indenfor en måned toner frem på HBO.

Sæson 1 er en glimrende introduktion og med ekstramaterialet som featuretterne Complete Guide to Westeros og Character Profiles får nybegynderne lejligheden til at køre med støttehjul, skulle man få brug for det. Der er også en håndfuld fine kommentarspor og featuretter om Game of Thrones’ overførsel fra tekst til billeder.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
I The Shawshank Redemption begynder Tim Robbins figur at grave en tunnel ud af fængslet – men hvilket kendt sexsymbol kan man se på en plakat i baggrunden?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google