CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Læs også...
Anmeldelser:
25-10-12:
Elles
 
Premiereinterview: Anaïs Demoustier
 
– 10 skarpe om Elles
 
Skrevet den 24/10-2012 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Denne historie prøver den voksne Anne i skikkelse af Juliette Binoche at få hoved og hale på, mens hun går hjemme i luksuslejligheden og er ved at gøre klar til en middag om aftenen. Hun fascineres af de to piger, hun har interviewet, og deres historier om seksuelle møder med vildt fremmede og meget forskellige kunder. Men hvem er den prostituerede og kan man selv afgøre, om man bliver udnyttet eller ej.


Copyright:
Camera Film
I en af de centrale roller finder vi det franske stjernefrø Anaïs Demoustier, som spinkel af natur smider alt ind i rollen som den studerende prostituerede, der ikke selv ser problemet i sin forretning. Eller gør hun? Demoustier er trods sin unge alder en erfaren skuespillerinde, som allerede har lavet flere film end mere rutinerede kolleger og har arbejdet sammen med nogle af fransk films helt store mestre som Claude Miller, Robert Guediguian og Michael Haneke – og så har hun lavet rigtig mange film instrueret af kvindelige instruktører.
Vi mødte den spinkle og kønne Anaïs Demoustier på et hotel i Paris til en snak om, hvordan man griber en så udfordrende film an. Elles’ mange sexscener har fået den amerikanske censur helt op af stolen med en NC-17-rating, som normalt er forbeholdt de allermest hardcore film som Showgirls og Bertoluccis The Dreamers. På godt dansk betyder det, at intet gemmer sig mellem lagnerne.

Historien handler om studerende, der tjener penge til studierne ved at arbejde som prostituerede. Er det et kendt fænomen i Frankrig?
Ja, der har været en del artikler om, at det faktisk er mere udbredt end man skulle tro i Paris og rundt om i Frankrig. Jeg vidste det ikke selv, fordi det har foregået under overfladen og været omgivet af hemmelighedskræmmeri – og derfor synes jeg selv, at det var et spændende emne at lære mere om og være med til at fortælle om. De her piger har vænnet sig til en livsstil, hvor de altid har rigeligt med penge. Og når de først har vænnet sig til at kunne købe lige hvad de ønsker sig, så svarer det til at begynde med at ryge. Man kan ikke holde op igen. Så det er bestemt ikke nød, men pengene fra prostitutionen fungerer som et narkotikum.


Copyright:
Camera Film
I Elles er der en lang række, ret udfordrende scener. Hvad var det sværeste for dig, da du skulle lave filmen?
Inden jeg gik i gang med optagelserne, så jeg en dokumentarfilm om disse unge prostituerede studerende – og de betragtede hele deres forretning som et frivilligt valg. De valgte kunderne, de kunne sige til og fra – i deres egne øjne var der ikke noget negativt omkring prostitutionen. Så udfordringen for mig var at spille rollen, så det på overfladen virkede som om, at alt var godt, men samtidig antyde, at der var en mørkere sandhed om bag den smukke facade. De to piger i filmen er slet ikke klar over, hvor galt det står til – og det er svært at spille.

Hvordan havde du det med en rolle, hvor sexscenerne fyldte så meget i personens fortælling?
Jeg vidste på forhånd, at jeg blev nødt til at give noget ekstra af mig selv, hvis jeg ville lave denne film. Jeg talte meget med Malgorzata på forhånd og så hendes tidligere film, og hun gav mig roen og trygheden – og jeg vidste, at selv om det ville blive hårdt og udfordrende, så ville hun noget fornuftigt og rigtigt med filmen. Hun havde noget på hjerte, som jeg gerne ville være med til at bringe til live.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken Spike Lee-film har John Turturro ikke været med i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google