CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
DVD-boksen indeholder:


1. sæson - 12 afsnit (2011)

Ekstramateriale:

Slettede scener
2. sæson promo
Featurette - Season One: Under Surveillance

Læs også...
Nyheder:
17-05-16:
TV-serie: Homeland – sæson 5
02-06-15:
TV-serie: Homeland – sæson 4
03-10-14:
TV-serier: Homeland – sæson 3
 
Anmeldelser:
07-02-08:
Stardust
19-01-04:
Igby Goes Down
01-09-03:
The Hours
03-12-02:
Band of Brothers
 
Artikler:
05-10-12:
TV-serie: Boardwalk Empire - sæson 2
30-04-12:
TV-serie: Downton Abbey – 2. sæson
12-03-12:
TV-serie: Game of Thrones – sæson 1
06-02-12:
TV-serie: Boardwalk Empire – 1. sæson
 
TV-serie: Homeland – sæson 1
 
Under overfladen
 
Skrevet den 15/10-2012 af Lisa Brygger
 
 
Hvis SF Film havde ventet cirka to uger, kunne de (også) have skrevet EMMY-VINDER på coveret til Homeland, for Showtimes nye hitserie udsendte de i starten af september, men først søndag den 23. september ryddede den nærmest bordet ved årets store Emmy-uddeling.


Copyright:
SF Film
Bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige hovedrolle, bedste manuskript og bedste drama, såvel som et par mere tekniske priser og endnu flere nomineringer blev det til – foruden en masse hype – og selvom det naturligvis er spørgsmål om personlig smag, om man havde foretrukket bedste drama-prisen i stedet var gået til enten Boardwalk Empire, Breaking Bad, Downton Abbey, Game of Thrones eller Mad Men, så er Homeland ualmindelig intelligent og velfungerende underholdning.

Sæson 1 introducerer os for den nådesløse CIA-agent Carrie Mathieson (Claire Danes), der sætter kløerne i den netop hjemvendte marine-soldat Nicholas Brody (Damian Lewis), som i otte år har været meldt savnet og tilsyneladende har været holdt som gidsel i Irak. Frøken Mathieson er dog ikke overbevist om hans uskyld og frygter, at han er blevet rekrutteret af Al Qaeda. Hans familie med hustru og to teenagebørn ved heller ikke rigtig, hvor de har ham. Og efterhånden som vi kommer længere ind i sæsonen, ved vi hverken hvor vi har Brody eller Carrie, der selv opfører sig mærkeligt.

Det fascinerende ved Homeland er netop de to hovedpersoner – der spilles vidunderligt af Danes & Lewis – som konstant overrasker med deres opførsel. Uforudsigelighed er altid et velkomment træk for os, der ser mange serier og gerne vil holdes på tæerne. Og her skuffer Homeland på ingen måde. Selvom vores to frontfigurer ikke støder meget ind i hinanden, sitrer spændingen omkring dem fra starten og eksploderer flere gange i løbet af disse første 12 afsnit, der udgør Sæson 1.

Det skader heller ikke, at Homeland ikke bare er endnu en agent-serie. Her lægges der ikke så meget vægt på smart opklaringsarbejde og vittig dialog mellem vores centrale figurer. I stedet er det påfaldende, hvor meget der ikke virker for personerne og hvor desperate, de hver især er. Så udover at Homeland er en medrivende thriller, er den samtidig et interessant studie i hvor langt ud ens overbevisning kan drive en, og der sættes store spøgsmålstegn ved begreber som terrorist og helt. Der er altså ikke særlig meget morsomt ved Homeland, hvor alle kæmper med deres forskellige kriser. Og holdet bag kameraet (der også lavede 24 Timer) formår samtidig at fange os med løbende at levere små bidder af det store billede. Det er provokerende fængslende og nervepirrende på samme tid. Og bliver ikke meget bedre!
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken skuespiller spillede den seje Agent 23 i Get Smart?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google