| | DVD-boksen indeholder:
1. sæson - 15 afsnit (2012)
Ekstramateriale:
Slettede scener Gag Reel Musikvideo "Touch Me" Featuretter - A Dream Come True - Song & Dance
|
|
|
|
|
 |
TV-serie: Smash – sæson 1 | | Clash of the divas | | Skrevet den 31/10-2012 af Lisa Brygger | | | Steven Spielberg, musical, Broadway og Marilyn Monroe. Det lyder som en sær blanding, men NBCs nye dramaserie Smash, der tidligere på året kunne ses på TV3Puls er kræs for folk med hang til showtunes og intriger. For selvom serien handler om en gruppe professionelle teaterfolk, der forsøger at skabe en musical om Marilyn Monroe, handler serien ikke rigtig om Marilyn Monroe.
 | Copyright: Universal Pictures | Og så alligevel. Det store drama udspiller sig mellem de to unge kvinder, der kæmper om hovedrollen som Monroe. Den ene uerfaren og uskyldig, den anden en rutineret chorus girl. Begge ville på hver deres måde være gode i rollen, men kun én af dem kan få rollen. Men når det så er sagt og gjort, er der en resterende sæson, og den handler om hvordan den 'heldige' unge dame takler udfordringen med ansvaret, og med begyndende pillemisbrug og voksende usikkerhed begynder hun at ligne idolet mere og mere. Det skal dog ikke betyde, at Smash er en ubehagelig sort serie om bagsiden af Broadway. Den er, trods diverse private problemer som næsten alle vores hovedpersoner slås med, en festlig omgang sang, musik og store følelser. Og nej, der er meget langt til Glee. Her er musiknumrene originale – og tilmed skrevet specielt til serien af Marc Shaiman & Scott Wittman, som også skrev sangene til succesen Hairspray – og oftest vildt opsat. Faktisk lige som i Chicago, hvor frontfigurerne også fantaserer sig til fremstillingen. Hvorfor hvert afsnit så alligevel byder på fortolkningen af en kendt ny popsang er vel enten for at tillokke Glee-fans til eller for at bevise at serien virker nutidig. Så virker det dog mere overbevisende med sikringen af gæstestjerner som Nick Jonas og Ryan Tedder. For er man ikke til musicals, vil man heller ikke falde for Smash.
Steven Spielberg er blot manden med idéen til løjerne, og selvfølgelig executive producer, mens persongalleriet foran kameraet er en solid blanding af dygtige folk. Debra Messing, Anjelica Huston og Jack Davenport spiller overfor Broadway-folkene Christian Borle, Megan Hilty og Brian d'arcy James og endelig ses American Idol-finalisten Katherine McPhee i front som Karen Cartwrigt, nybegynderen fra Iowa der skal så meget igennem; mens vi morer os over Anjelica Huston smider med drinks, berøres af Debra Messing, som tuder sig igennem adskillige scener og frydes over de utallige optagelser, der har fundet sted i New Yorks gader. For Smash føles af Broadway, og derfor tilgiver man den nemt dens klichér og anlæg for soap. Dialogen er skarp, skuespillet er i top og musikken mangler ikke noget. Ægte New York musical hygge. | | |
Der er endnu ingen kommentarer. |
| |  |
|
 |
|